Annonce
Kultur

Nu begynder ventetiden: Popstjerne fik fjernet kæmpe knude i weekenden

I 1990'erne optrådte Susanne Georgi (tv.) med søsteren Pernille Georgi som popduoen Me & My, som de i 1995 brød igennem som med megahittet "Dub-i-dub". Privatfoto.
Den ene halvdel af 90’er-popduoen Me & My gennemgik fredag aften en større operation på et hospital i Barcelona.

I juli måned dansede Susanne Georgi rundt på scenen til den svenske udgave af endagsfestivalen Vi Elsker 90’erne og sang ”Dub-i-dub” sammen med sin søster, som var året 1995. I disse dage er situationen en anden.

Den 43-årige sangerinde, som oprindeligt kommer fra Vejstruprød ved Kolding, har nemlig brugt sin weekend på et hospital i Barcelona, hvor hun fredag aften blev opereret.

- I går (fredag, red.) fik jeg opereret en knude i underlivet ud. En lille hyggelig fætter på størrelse med et babyhoved. Har været pisse nervøs, men er nu tilbage på suite 610, hvor jeg endelig må spise… en juice, skrev hun lørdag på Facebook.

Annonce

Ikke kun en knude

Søndag eftermiddag lå hun stadig på hospitalet og havde endnu ikke fået helt fast føde, men hun har det allerede bedre og det går fremad, selvom området stadig er meget ømt.

- Lægerne siger, at jeg nok kan komme hjem igen mandag eller tirsdag. Jeg håber på mandag, siger hun søndag til JydskeVestkysten.

Til Ekstra Bladet fortalte Susanne Georgi dagen efter operationen, at knuden er en, hun har haft i nogle år, men som pludselig begyndte at vokse en hel del. Derfor var der kun én vej – at få den fjernet.

Sangerinden har endnu ikke fået at vide, om knuden er af den alvorlige slags, men hun regner med, at det ikke er tilfældet, for statistikkerne taler til hendes fordel. Det endelige svar fra lægerne skal hun vente på i nogle uger.

Men det var ikke kun den enorme knude, der blev fjernet under operationen. Fordi knuden var viklet ind i resten af underlivet, var lægerne nødt til også at fjerne hendes livmoder.

- Det er noget rigtigt øv. Jeg tror, det bare er sådan en kvindeting, for jeg havde ikke tænkt mig, at jeg skulle have flere børn. Det er bare en del af det at være kvinde.

Børn har hun dog i forvejen to af hjemme i Andorra, og dem glæder hun sig til at se igen.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce