Annonce
Danmark

Politikredse ville ikke have forslag til hvidvask-efterforskninger

Landets politikredse havde ikke ressourcer til, at Hvidvasksekretariatet kom med sager til dem.

Når Hvidvasksekretariatet under Bagmandspolitiet sendte oplæg til efterforskning af hvidvask ud til de enkelte politikredse, fik de groft sagt at vide: Tak, men vi har ikke tid lige nu.

Det fremgår af Statsrevisorernes kritik af statens indsats mod hvidvask, og det bekræftes af Hvidvasksekretariatets leder, Jørgen Andersen, fredag.

I Statsrevisorernes kritik står:

- Hvidvasksekretariatet har af egen drift kun udarbejdet tre oplæg til efterforskning i perioden 2016-2018, og sekretariatet har afholdt sig fra at udarbejde flere, angiveligt fordi politikredsene af ressourcemæssige årsager ikke ønskede at modtage dem.

Hvidvasksekretariatets leder, Jørgen Andersen, bekræfter den udlægning.

- Det er rigtigt. Det var nogle gange signalet, siger han.

Derfor valgte Hvidvasksekretariatet at prioritere at hjælpe med allerede oprettede sager i stedet, forklarer han.

- Samtidig var det i 2016 kort efter et terroranslag i Danmark, og det var noget, der medførte stor aktivitet i Hvidvasksekretariatet.

- Politikredsene var præget af, at der havde været et terroranslag, og at der var truffet politiske beslutninger om grænsekontrol. Så vi skulle vurdere, hvordan vi kunne nyttiggøre vores oplysninger bedst muligt.

- Der var vores vurdering på daværende tidspunkt, at det med at bruge energi på store efterforskningsoplæg ikke var det, der gav den bedste værdi, siger Jørgen Andersen.

Statsrevisionerne har fredag fremlagt en kritik af statens samlede indsats mod hvidvask. Centralt i kritikken står:

- At Hvidvasksekretariatet ikke i tilstrækkelig grad har nyttiggjort underretningerne og sendt dem videre til de relevante myndigheder – på trods af at sekretariatet fagligt har vurderet, at der var grundlag for at udarbejde flere efterforskningsoplæg.

Med andre ord er nogle af de underretninger, som banker, advokater og andre har sendt ind, ikke blevet sendt videre med en opfordring til at efterforske forholdene. På trods af, at sekretariatet vurderede, at det kunne man sagtens.

- På daværende tidspunkt prioriterede vi at understøtte de efterforskninger, der var ude i politikredsene, siger Jørgen Andersen.

- Vi er helt overordnet enig i de kritikpunkter, som Rigsrevisionen har fundet. Men der er sket meget siden.

Siden foråret 2019 er situationen ifølge Jørgen Andersen en helt anden.

- Politikredsene kan nu selv forespørge i vores database. Så kan de få et hit på et overordnet plan og ud fra det en dybere adgang til vores database, siger han.

Spørgsmål: Hvad med ressourcerne ude i kredsene, som var dem, der var problemet?

- Det må du spørge Rigspolitiet om, siger Jørgen Andersen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lyden af image-tab

Mens Struer Kommune forsøger at markedsføre sig som Lydens By, er det lige nu lyden af den ene dårlige historie efter den anden, som rammer byen og ikke mindst dens borgere. I januar var det den tidligere kommunaldirektør Mads Gammelmark, der kom i søgelyset, da det kom frem, at han havde brugt det kommunalt udleverede kreditkort til utal af privathævninger. Op til sidste weekend blev havnechefen så fritaget for tjeneste, da kommunen havde ”mistanke om uretmæssigheder i ansættelsen", som formuleringen lød. Og tirsdag var den gal igen, igen. Nu kom det frem, at flere chefer i kommunen havde brugt deres kommunale kreditkortet til formål, det er mere end vanskeligt at se det kommunale formål med. Hvorfor skal skatteyderne eksempelvis betale for et barbesøg i Vejle? Ret skal være ret, det er ude i småtingsafdelingen, at der er fundet uregelmæssigheder for i den seneste sag, der er kommet i kølvandet på Gammelmark-sagen. Men den er sammen med de andre sager med til at tegne et billede af, at der ikke har været ret meget styr på bilagene i kommunens top. Tidligere borgmester Mads Jakobsen (V) ærgrer sig forståeligt nok over sagerne:"Der sker rigtig mange gode ting i Struer, og det her kommer bare til at skygge for det, og det, synes jeg ikke, Struer fortjener”, siger han gårsdagens avis. Det har Mads Jakobsen ret i. Borgerne fortjener det hvert fald ikke. De har ikke kommunale kreditkort, og de har intet ansvar for den svigtende kontrol. Borgerne kan bare se til, mens deres kommune bliver sat i forbindelse med den ene dårlige sag efter den anden, som involverer personer, der har siddet i betroede offentlige stillinger. Retfærdigt eller ej, så koster sagerne i form af et stort overtræk på kommunens image-konto. Man må for borgerne håbe, at der ikke ligger flere skeletter og venter på at falde ud af de kommunale arkivskabe, og at en ny kommunaldirektør kan være med til at få sat en stopper for problemerne. Der er trods alt en grænse for, hvad man kan holde til at høre på og om - også i Lydens by.

Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Annonce