Annonce
Struer

Politiker-besøg på Langhøjskolen ændrer ikke sagen

Lokale politikere var mandag på besøg på Langhøjskolen. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Medlemmerne af børne- og uddannelsesudvalget var mandag budt indenfor på Langhøjskolen, hvor de fik at se, hvad det betyder, når tre faglokaler flyttes ind på selve skolen

Asp: Struer Kommunes børne- og uddannelsesudvalg besøgte mandag Langhøjskolen i Asp. En skole, der den seneste tid har været lidt debat om i forbindelse med, at dens faglokaler skal flyttes fra sognegården, som er solgt fra, og ind på selve skolen.

Den grundlæggende anke fra skolebestyrelsen bag Langhøjskolen er, at faglokalerne kommer til at optage store klasselokaler, som i dag er i brug. Det betyder, at eleverne skal over i mindre lokaler, som ifølge skolebestyrelsen ikke passer til det antal elever, der skal være i dem.

At faglokalerne kommer ind på selve skolen, er altså ikke problemet, men:

- Der sker jo nogle ting på skolen, når de bliver flyttet herover, og dem, mener vi ikke, der bliver taget hensyn til, har formand for skolebestyrelsen på Langhøjskolen, Trine Stegsted Mosegaard, tidligere forklaret.

- Vi er en 50 år gammel skole, som er blevet bygget til to klasser på hvert alderstrin - altså mindre klasser. Det er ikke virkeligheden nu. Virkeligheden er, at vi får ét spor på hvert klassetrin med store klasser, der hedder 24-28 elever, har hun ligeså fortalt.

Annonce

Jeg synes, de har fundet nogle gode løsninger på det her og nu, som vi kan stå inde for, og som er forsvarlige.

Peter Vestergaard (R), formand, børne- og uddannelsesudvalget, Struer Kommune

Gode løsninger

Skolebestyrelsen i Asp har ad flere omgange inviteret de lokale politikere ud på skolen for at se, hvad sagen egentlig drejer sig om.

Det fik de så mandag mulighed for, da et mere generelt besøg var blevet fremrykket.

Politikerne fik en rundvisning på skolen og blev fortalt om den måde, de nu gør tingene der, og hvordan de har formået at gå fra at være en skole med overbygning til en uden.

Der blev også lejlighed til at se de omtalte klasselokaler, hvilket dog ifølge formand for børne- og uddannelsesudvalget, Peter Vestergaard (R), ikke giver anledning til at ændre på den beslutning, som nu engang er truffet.

- Jeg synes, de har fundet nogle gode løsninger på det her og nu, som vi kan stå inde for, og som er forsvarlige, siger han.

Planen om at flytte faglokalerne i foråret står altså ved magt, hvorefter der i 2022 er afsat 500.000 kroner til en kortlægning af behovet for renovering og opgradering af skolerne uden for Struer by.

Formand for skolebestyrelsen på Langhøjskolen, Trine Stegsted Mosegaard, i et af klasselokalerne på Langhøjskolen. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lyden af image-tab

Mens Struer Kommune forsøger at markedsføre sig som Lydens By, er det lige nu lyden af den ene dårlige historie efter den anden, som rammer byen og ikke mindst dens borgere. I januar var det den tidligere kommunaldirektør Mads Gammelmark, der kom i søgelyset, da det kom frem, at han havde brugt det kommunalt udleverede kreditkort til utal af privathævninger. Op til sidste weekend blev havnechefen så fritaget for tjeneste, da kommunen havde ”mistanke om uretmæssigheder i ansættelsen", som formuleringen lød. Og tirsdag var den gal igen, igen. Nu kom det frem, at flere chefer i kommunen havde brugt deres kommunale kreditkortet til formål, det er mere end vanskeligt at se det kommunale formål med. Hvorfor skal skatteyderne eksempelvis betale for et barbesøg i Vejle? Ret skal være ret, det er ude i småtingsafdelingen, at der er fundet uregelmæssigheder for i den seneste sag, der er kommet i kølvandet på Gammelmark-sagen. Men den er sammen med de andre sager med til at tegne et billede af, at der ikke har været ret meget styr på bilagene i kommunens top. Tidligere borgmester Mads Jakobsen (V) ærgrer sig forståeligt nok over sagerne:"Der sker rigtig mange gode ting i Struer, og det her kommer bare til at skygge for det, og det, synes jeg ikke, Struer fortjener”, siger han gårsdagens avis. Det har Mads Jakobsen ret i. Borgerne fortjener det hvert fald ikke. De har ikke kommunale kreditkort, og de har intet ansvar for den svigtende kontrol. Borgerne kan bare se til, mens deres kommune bliver sat i forbindelse med den ene dårlige sag efter den anden, som involverer personer, der har siddet i betroede offentlige stillinger. Retfærdigt eller ej, så koster sagerne i form af et stort overtræk på kommunens image-konto. Man må for borgerne håbe, at der ikke ligger flere skeletter og venter på at falde ud af de kommunale arkivskabe, og at en ny kommunaldirektør kan være med til at få sat en stopper for problemerne. Der er trods alt en grænse for, hvad man kan holde til at høre på og om - også i Lydens by.

Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Annonce