Annonce
Udland

Politiker bag omstridt ændringsforlag støtter brexit-aftale

Reuters Tv/Reuters
Oppositionspartiet Labour støtter omstridt ændringsforslag op, der kan udskyde brexit-afstemning.

Det britiske parlamentsmedlem Oliver Letwin støtter premierminister Boris Johnsons brexit-aftale, og han afviser, at han er skyld i en tilspidset situation under lørdagens brexit-debat i parlamentet med et omstridt ændringsforslag.

- Jeg vil stemme for premierministerens aftale, når han i næste uge fremlægger den tilhørende lovgivning, siger Letwin, som har fremsat et omstridt ændringsforslag ved lørdagens ekstraordinære parlamentsdebat om brexit.

Hans ændringsforslag, som kan betyde, at den nye brexit-aftale ikke kommer til afstemning lørdag som planlagt, har fået Johnson til at sige:

- Det er enten min aftale - eller ingen aftale.

Oliver Letwin afviser at have ansvar for den trussel.

- Jeg er ikke ansvarlig for premierministerens trussel, siger Letwin.

Hans forslag komme til afstemning senere lørdag. Oppositionspartiet Labour bakker forslaget op.

- Premierministeren har en strategi. Han ønsker at være i stand til at lægge pres på alle, der er usikre, med sin advarsel om, at det enten er hans aftale eller ingen aftale, siger Letwin, som kritiserer Johnson for at skabe en farlig politisk situation med aftalen.

Oliver Letwin siger, at baggrunden for hans ændringsforslag er, at han frygter, at parlamentet ikke får vedtaget den nødvendige brexit-lovgivning inden tidsfristen den 31. oktober.

Oliver Letwin blev ekskluderet fra det konservative parti i september efter at have stemt mod regeringen.

Boris Johnson advarer mod en yderligere udsættelse af Storbritanniens udtræden af EU. Han siger, at der i de 27 andre EU-lande er "meget lidt appetit" efter endnu en udsættelse af brexit.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce