Annonce
Læserbrev

Politik. Klar til ny trafiktørn

Kristian Pihl Lorentzen. Pressefoto

Debat: Jeg er både stolt og glad over, at Venstres folketingsgruppe har betroet mig en ny tørn som partiets transportordfører.

Det er som bekendt et vigtigt politikområde, der berører rigtig mange danskeres hverdag og som er afgørende for produktionen i det erhvervsliv, vi alle skal leve af. Og der venter store og spændende opgaver forude.

Først og fremmest skal der forhandles en ny trafikaftale til erstatning for den blå aftale fra marts 2019, hvor det lykkedes at finde holdbar finansiering til de meget påtrængende vejprojekter landet over. Herunder den uhyre vigtige lukning af motorvejshullerne ved Herning til gavn for både fremkommeligheden og trafiksikkerheden.

Desværre er denne fremragende aftale annulleret med valgresultatet. Det røde flertal vil en anden vej, blandt andet med voldsomt fokus på investeringer i jernbanen, selvom banen slet ikke kan bruges af rigtig mange borgere og virksomheder. Jeg vil sammen med gode kolleger kæmpe hårdt for, at vejene ikke pakkes helt væk frem til næste valg.

Desuden ser jeg frem til arbejdet med en realistisk og fornuftig trinvis grøn omstilling til grøn transport i de kommende år. Også her er der kommet meget bragesnak fra venstrefløjen, der er totalt løsrevet fra virkelighedens verden og de økonomiske realiteter.

Et tredje vigtigt mål er, at vi i forbindelse med den forestående evaluering af taxiloven får standset den omsiggribende taxidød, så der genskabes god taxidækning både på land og i by. Her i den proces skal vi i dialog med landets kommuner, der spiller en afgørende rolle i den lokale taxivognmands overlevelsesmuligheder via udbud af den offentlige servicetrafik.

Bedre forhold for cyklister, herunder skolebørn, og mere effektiv kollektiv transport er også vigtige mål. Nu skal vi i arbejdstøjet. Jeg ser frem til at godt samarbejde med alle om at sikre et Danmark med mere effektiv, grønnere og mere sikker transport.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce