x
Annonce
Læserbrev

Politik. Hykleri af værste skuffe

Debat: Netop som forhandlingerne om udligningsreformen mellem Socialdemokraterne og Venstre var løbet i gang af de to ministre finansminister Nicolaj Wammen og social- og indenrigsminister Astrid Krag, opfordrede Astrid Krag indledningsvis Venstre til at standse al Christiansborg-fnidder. De glemte dog at fortælle, at der i samme øjeblik var sendt en mail ud til samtlige ministre, spindoktorer, rådgivere og ordførere om at gå i gang med at finde ”historier på Venstre” og anklage Venstre for ”fordækt dobbeltspil”! Hykleri af værste skuffe! Og så kalder Nicolaj Wammen og Astrid Krag sig for ministre - ”folkets tjenere”!

Hele dette undergravende spil var planlagt i god tid inden forhandlingerne rigtig var gået i gang, men blev ved en fejl lækket til Jyllands Posten via en vildfaren mail. Og heldigvis for det! Endvidere viser det sig, at de tre nøgleministerier via socialdemokratiets pressetjeneste AIA, Stats-, Finans-, Social- og Indenrigsministeriet er koordinatorer og har ansvaret for dette bagholdsangreb på forhandlingspartneren Venstre. Historien og substansen så usympatisk, at selv den socialdemokratiske borgmester fra Kerteminde sagde fra og kaldte socialdemokratiets opførsel for ”barnagtig”, og at man spillede hasard med kommunernes fremtid. Derfor anbefaler han, at Wammen ”stanger” Venstre en uforbeholden undskyldning. Selvfølgelig har Holstebros borgmester (S) ikke ytret sig. Heller ikke mf. og ordfører Annette Lind (S) Holstebro har beklaget sagen, selvom hun og samtlige ordførere er indblandet. Og så ville det være klædeligt, at statsminister Mette Frederiksen beklagede sagen, da mailen er blåstemplet i statsministeriet. Men det er hun nok ”for fin til”?

Sagen understreger desværre den i regeringen herskende magtarrogance og magtfuldkommenhed, der præger regeringen understøttet af den stab af ministre, og som har deres fortid i SF, samt den enorme brigade af rådgivere og spindoktorer, der jo skal have tiden til at gå med noget! Hvor dum og naiv har man lov til at være, når man tror, at en mail af så stor konspiratorisk vigtighed - til så stor en gruppe - kan hemmeligholdes, og hvordan kan man forstille sig, at tilliden til Venstre kan genetableres, når man har forberedt et så stygt angreb. Alt tyder på, at Mette Frederiksen ikke er interesseret i andet end et forhandlingsbrud, og derefter tørre ansvaret af på Venstre.

Om det var Nikolaj Wammens plan, at den livsvigtige udlignings-reform skal falde på gulvet i regerings-apparatets tykke spin-sovs står hen i det uvisse. Hvis det var planen, var det måske en ide´ at skifte den tidligere Århus-borgmester, der efterlod byen med en lille gæld på tre milliarder kroner, ud med en mere troværdig og kompetent person!

Ib Randrup. Pressefoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce