Annonce
Læserbrev

Politik. Hvorfor skal Arne blive ved med at vente?

Kristian Thulesen Dahl. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Debat: Det er nu over 200 dage siden, at Socialdemokratiet fremlagde deres ide om, at nogle danskere skal have ret til at gå tidligere på pension end andre.

Og vi må se i øjnene, at det lykkedes Socialdemokratiet at tale sig ind i hjerterne på mange danskere. Strategien virkede klar: Alle skulle kunne se sig selv i Socialdemokratiets tanker om tidligere pension for nedslidte. Rigtig mange blev overbevist om, at det netop var dem, ordningen var tiltænkt. Og det gav stemmer ved folketingsvalget.

Men nu synes jeg efterhånden, at Socialdemokratiet må løfte sløret for deres store valgløfte. Der er nemlig stadig ingen som helst klarhed over, hvem der skal omfattes af retten til at gå tidligere på pension og nu har Socialdemokratiet så igen udskudt det tidspunkt, hvor danskerne kan få klarhed over, hvad Socialdemokratiet vil.

Forklaringen denne gang er, at man ikke kan tale om tidlig pension til nedslidte samtidig med, at der forhandles om overenskomster og således har man fundet en undskyldning for, at vi tidligst til næste forår må se noget konkret.

Flere og flere sidder tilbage med den mistanke, at Socialdemokratiet er rædselsslagne for at blive konkrete. For når man bliver konkret – når man skal ind og tage de svære politiske beslutninger om, hvem der skal omfattes af retten - så skuffer man også en masse mennesker, som ikke vil blive omfattet.

Men Socialdemokratiet VIL ikke være konkrete. De vil ikke svare på, om det er rengøringsassistenten, tømreren eller slagteriarbejderen, der skal omfattes. Det ville de heller ikke på de syv møder, vi havde med dem om emnet i foråret. Og derfor udskydes det store valgløfte igen og igen.

I Dansk Folkeparti ser vi gerne på Socialdemokratiets forslag om retten til tidlig pension for nedslidte. Vi fik forhandlet en god aftale på plads om seniorpension i foråret og er åbne for at kigge på andre muligheder for nedslidte. Men det er godt nok lidt svært, når vi ikke aner, hvad Socialdemokratiet vil. Arne har allerede ventet i over 200 dage – og nu kommer han nok til at vente i hvert fald 200 dage mere. Jeg synes, det bliver mere og mere grotesk.

Derfor er meldingen klar til Socialdemokratiet: Læg et konkret udspil på bordet så danskerne kan se, hvad I vil!

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Annonce