Læserbrev

Politik. Hold fingrene fra friskolerne, Annette Lind

Søren Lodahl, LA. Pressefoto

Debat: Socaldemokratiet meldte den 4. maj, at man i partiet har ambitioner om at sænke finansieringen til friskolerne, gennem en reduktion af koblingsprocenten fra 76 procent til 71 procent. Med tanke om at friskolerne netop er meget populære i de tyndere befolkede områder og et godt alternativ til folkeskolen synes det mærkværdigt, at Socialdemokratiet vil gå denne vej. Til Kristelig Dagblad udtaler undervisningsordfører Annette Lind (S), at folkeskolen halter efter friskolerne og, som hun formulerer det, er der ”brug for en saltvandsindsprøjtning i folkeskolen og ikke en historisk høj statsstøtte af privatskolerne”. Oveni det har Socialdemokratiet en direkte formuleret målsætning at halvt så mange børn skal gå i en fri grundskole end tilfældet er i dag. Det er ikke barnets tarv, Socialdemokratiet har i tankerne. Det er udelukkende fokus på, hvordan flere børn bliver kanaliseret over i folkeskolen.

Man er hos Socialdemokratiet klar til at ødelægge det, der fungerer hos friskolerne og gennem pisk indirekte tvinge forældre til at vælge friskolerne fra og folkeskolen til. Det er først og fremmest forældrene, der ved, hvad der er bedst for deres egne børn og deres specielle behov, ikke politikerne i København. Dette syntes Mette Frederiksen sikkert også selv tilbage i 2010, da hun sendte sin datter i privatskole. At man har det økonomiske overskud til at gøre dette som medlem af Folketinget, er ikke overraskende, men når Socialdemokratiet vil sænke koblingsprocenten til 71 procent, bliver friskolen så småt et mere elitært alternativ forbeholdt dem, der råd og ikke den bredere befolkning.

Hos Liberal Alliance ønsker vi at fortsætte kampen for friskolerne og tilføre endnu flere penge til friskolerne gennem endnu en forhøjelse af koblingsprocenten, denne gang fra de nuværende 76 procent til 80 procent, hvilket vi har afsat 400 millioner kroner til i vores 2030 plan. Det frie valg og barnets tarv vil i min verden altid overtrumfe den centralisering og ensretning, som Socialdemokratiet står for.

0/0
Annonce
Læserbrev

Klima. Der skal en holdningsændring til

Læserbrev

Ulven. Umuligt at sikre store naturarealer

Leder For abonnenter

Godt set af Jyden i Bur

Leder For abonnenter

Fattig og forarmet?

Nogle gange kan det vanskeligt at vide, om man skal grine eller græde. Det gælder bestemt også, når Magisterbladets redaktør i Dagbladet Politiken forsøger at bilde læsere ind, at København er fattig - kun overgået af Bornholm, hvor gennemsnitsindkomsten er lavere end i København. Herefter giver redaktøren den fuld pedal med, at hovedstaden bliver dæmoniseret som verdensfjerne, rige og ligeglade af jyderne. "Man bruger det til at retfærdiggøre, at man vil tage job og penge fra københavnerne. Og det er lettere at gøre med et falsk elitestempel, fordi det fremstår pænere at sparke opad end at sparke nedad". Det lyder jo nærmest synd for de stakkels københavnere, og det havde måske endda også været lidt synd, hvis det ikke lige var fordi, at det naturligvis er noget være vrøvl, som redaktøren har regnet sig frem til. Han har blandt andet talt alle studerende, der får statsfinansieret SU, med i statistikken over både gennemsnitsindkomst og antal af folk på offentlig forsørgelse. Dermed bliver en 20-årig jurastuderende, der kan se frem til en indkomst på den gode side af 600.000 kroner om året, og som bor i en forældrekøbt lejlighed i det indre København, pludselig et socialt problem. Hvis det er den slags problemer, man bøvler med i hovedstaden, er der sandsynligvis mange provinskommuner, der gerne vil sende en hjælpende hånd. I givet fald kunne man jo bare udflytte Københavns Universitet og dermed løse en del af problemet” Det er helt andre strukturelle problemer man kæmper med i andre dele af landet. Stagnerende befolkning, huse, der ikke kan belånes og sælges og konsekvensen af mange års centralisering, som drypvise udflytninger af statslige arbejdspladser endnu ikke har kompenseret for. Ganske som serviceniveauet i hovedstaden og de omkringliggende kommuner generelt er langt højere end i provinsen, hvilket bestemt heller ikke peger mod en forarmet hovedstad, der har op mod ni milliarder kroner i kommunekassen. Der er ikke så mange, der taler om det i valgkampen, men en af de første ting som et nyt Folketing kommer til at se på, er et nyt udligningssystem, som også tager højde for, at selv om vi er et lille land, så er udviklingen langt fra ens fra Skagen til stenbroen. Det har været forsøgt før at ændre i systemet, hvor specielt den interne hovedstadsudligning, er en torn i øjnene på provinskommunerne. Det er også i det lys, man må se indlægget om den fattige hovedstad. Debatten mellem hovedstaden og provinsen ender altid med at blive reduceret en slags national religionskrig, hvor hovedstadskommunerne finder det aldeles urimeligt at skulle aflevere deres hårdtjente skattekroner til jyderne, der til gengæld finder det uanstændigt at skulle vedblive med at finansiere goder, som kun hovedstadsbefolkningen reelt nyder godt af. De fronter rykker valgkampen næppe på. Men fattig og forarmet, det er hovedstaden altså ikke.

Læserbrev

Spørgsmål til EU. Svarene blafrer i vinden...

Læserbrev

Valg. Facebook-censur er et demokratisk problem

Læserbrev

Valg. Kære forældre – Husk børnene, når I sætter krydset

Annonce