Læserbrev

Politik. Er det offentlige ved at miste fokus på kerneopgaven?

"Der er en konstant fokus på optimering og stram tidsstyring" skriver læserbrevsskribenten. Arkivfoto: Scanpix

Debat: Som offentlig ansat, og som borger i dette land i det hele taget, bør man interessere sig for den udvikling, eller vi kan også kalde det afvikling, der finder sted i det offentlige lige nu.

Vi skal interessere os for det, fordi det på den ene eller anden måde vedkommer os alle.

Det handler om børn i skole og dagtilbud, hvor normeringen er alt for lav. Det handler om lange ventetider indenfor psykiatri og andre behandlingstilbud, som skal afhjælpe at et stigende antal børn og voksne har brug for specialiserede tilbud. Det handler om ældreområdet, hvor nedskæringer betyder, at ældre ikke får den fornødne støtte til et værdigt liv. På en eller anden måde rammer det os alle, enten direkte eller indirekte.

De seneste år har offentlige arbejdspladser været udsat for et styrings paradigme, som giver anledning til bekymring for, om vi har mistet fokus på det, vi er her for - nemlig at løse kerneopgaver i samarbejde med og til gavn for borgere i dette land.

Der er en tendens til topstyring og manglende lydhørhed overfor medarbejdere, der er faguddannede og har erfaringen med de borgernære opgaver. Der er et konstant fokus på optimering og stram tidsstyring - desværre også indenfor områder, hvor det er en helt håbløs og ubrugelig ledelsesmetode. De lavthængende frugter er plukket gennem de seneste mange år, og der er skåret ind til benet - også i en grad så det efterhånden bliver vanskeligt at stå inde for den faglighed, hvormed opgaverne gerne skulle varetages.

Alligevel er de eneste løsningsforslag besparelser via optimering - hvilket ofte betyder nedskæringer i medarbejderstaben, altså de medarbejdere, der arbejder borgernært.

Det er fatalt, fordi det i bedste fald kun giver besparelser på regnearket. I det virkelige liv giver det anledning til borgere, der ikke får den hjælp, de har brug for og krav på, urimelige ventelister, medarbejdere der mister meningen med at gå på arbejde, sygemeldinger og psykisk mistrivsel, samt manglende kreativitet og ro til at udvikle i forhold til fremtidens behov.

Det offentlige har brug for dygtige og empatiske ledere, der forstår sig på at lede og ikke blot styre. Den kompleksitet, der er i opgaveløsningen indenfor offentlig forvaltning, er ikke egnet til styring efter tabeller og regneark. Det bliver simpelthen for dårlige løsninger, vi får tilbudt borgerne, hvis de medarbejdere, der har fagligheden til at løse opgaverne, ikke får et råderum, der gør det muligt at finde individuelle løsninger i samarbejdet med borgeren.

SF ønsker et paradigmeskift. Vi ønsker at der vises tillid til medarbejdere. Vi ønsker at afskaffe de stramme tidsstyringer og give tilliden tilbage til de, der kender kerneopgaven bedst.

0/0
Annonce
Læserbrev

Spørgsmål til EU. Svarene blafrer i vinden...

Læserbrev

Ulven. Umuligt at sikre store naturarealer

Leder For abonnenter

Godt set af Jyden i Bur

Leder For abonnenter

Fattig og forarmet?

Nogle gange kan det vanskeligt at vide, om man skal grine eller græde. Det gælder bestemt også, når Magisterbladets redaktør i Dagbladet Politiken forsøger at bilde læsere ind, at København er fattig - kun overgået af Bornholm, hvor gennemsnitsindkomsten er lavere end i København. Herefter giver redaktøren den fuld pedal med, at hovedstaden bliver dæmoniseret som verdensfjerne, rige og ligeglade af jyderne. "Man bruger det til at retfærdiggøre, at man vil tage job og penge fra københavnerne. Og det er lettere at gøre med et falsk elitestempel, fordi det fremstår pænere at sparke opad end at sparke nedad". Det lyder jo nærmest synd for de stakkels københavnere, og det havde måske endda også været lidt synd, hvis det ikke lige var fordi, at det naturligvis er noget være vrøvl, som redaktøren har regnet sig frem til. Han har blandt andet talt alle studerende, der får statsfinansieret SU, med i statistikken over både gennemsnitsindkomst og antal af folk på offentlig forsørgelse. Dermed bliver en 20-årig jurastuderende, der kan se frem til en indkomst på den gode side af 600.000 kroner om året, og som bor i en forældrekøbt lejlighed i det indre København, pludselig et socialt problem. Hvis det er den slags problemer, man bøvler med i hovedstaden, er der sandsynligvis mange provinskommuner, der gerne vil sende en hjælpende hånd. I givet fald kunne man jo bare udflytte Københavns Universitet og dermed løse en del af problemet” Det er helt andre strukturelle problemer man kæmper med i andre dele af landet. Stagnerende befolkning, huse, der ikke kan belånes og sælges og konsekvensen af mange års centralisering, som drypvise udflytninger af statslige arbejdspladser endnu ikke har kompenseret for. Ganske som serviceniveauet i hovedstaden og de omkringliggende kommuner generelt er langt højere end i provinsen, hvilket bestemt heller ikke peger mod en forarmet hovedstad, der har op mod ni milliarder kroner i kommunekassen. Der er ikke så mange, der taler om det i valgkampen, men en af de første ting som et nyt Folketing kommer til at se på, er et nyt udligningssystem, som også tager højde for, at selv om vi er et lille land, så er udviklingen langt fra ens fra Skagen til stenbroen. Det har været forsøgt før at ændre i systemet, hvor specielt den interne hovedstadsudligning, er en torn i øjnene på provinskommunerne. Det er også i det lys, man må se indlægget om den fattige hovedstad. Debatten mellem hovedstaden og provinsen ender altid med at blive reduceret en slags national religionskrig, hvor hovedstadskommunerne finder det aldeles urimeligt at skulle aflevere deres hårdtjente skattekroner til jyderne, der til gengæld finder det uanstændigt at skulle vedblive med at finansiere goder, som kun hovedstadsbefolkningen reelt nyder godt af. De fronter rykker valgkampen næppe på. Men fattig og forarmet, det er hovedstaden altså ikke.

Læserbrev

Valg. Facebook-censur er et demokratisk problem

Læserbrev

Valg. Kære forældre – Husk børnene, når I sætter krydset

Læserbrev

Miljø. EU skal i den grønne førertrøje den 26. maj

Annonce