Læserbrev

Politik. De nære ting

Palle Lykke Ravn, Socialdemokratiet. Pressefoto

Debat: ”Gå ind i din stue, om end den er trang og hør, hvor den nynner en stille sang. Den rummer dog ting, som dit hjerte har kær, du ved bare ikke, hvad de er værd”.

I kender formentlig denne smukke gamle vise, som oprindelig er norsk, men senere oversat til dansk. Den er smuk, fordi den handler om at vide, hvad der betyder noget, alt det vi har, men som vi måske ikke husker i hverdagens travlhed og færd mod nye mål.

Det kunne være Danmark, som dette vers handler om. Vores dejlige lille land, som måske er trangt, men hver dag nynner en stille sang, hvor mennesker lever og virker, og som rummer det, som vi har kær. Hvad enten det er det store fællesskab, eller den nære familie. Eller vennerne og alle dem man kender, dem som man hver dag møder på gader og stræder, i hjem eller på arbejdet.

De nære ting. Når vi så tænker politik, så tænker jeg, at de nære ting, det er de ting som gør vores hverdag tryg, stabil og meningsfuld. De ting, som gør at vi kan passe vores skole, job, børn og senere give os en tryg alderdom, når den tid kommer. Velfærdssamfundet, som vi har bygget op, som blandt andet sikrer at du kan gå til lægen, når du er syg, at du kan få hjælp, hvis du mister dit job. Når danskerne igen og igen bliver kåret til at være blandt verdens lykkeligste folkefærd, så er jeg fuldstændig overbevist om, at det kan vi takke vores velfærdssamfund og sociale tryghed for.

Men desværre er velfærdssamfundet og trygheden ikke noget, som vi bare kan tage for givet. De nære ting er udsatte, når Lars Løkkes borgerlige regering konstant stiler efter skattelettelser, med konstante forringelser af det velfærdssamfund, som har taget os generationer at opbygge. Det skal kunne betale sig at arbejde, lyder mantraet. Men hvad de i virkeligheden siger er, at du skal skamme dig, hvis du bliver syg eller mister dit job, og er nødt til at modtage en overførselsindkomst. Retorikken er så hård, at man får det indtryk, at regeringen med dens støttepartier tror, man kan gøre syge raske alene ved at tvinge dem, ved at tage alle de nære ting fra dem, indtil de makker ret. Se bare kontanthjælpsloftet, som gør en ulykkelig situation katastrofal for alt mange mennesker.

Nu er der heldigvis folketingsvalg lige om lidt. Hvis vi skal redde vores velfærdssamfund - og dermed de nære ting - så skal det ske nu! Vi har ikke råd til flere skattelettelser til de rige. Vi har ikke råd til - og vil simpelthen ikke have - mere ulighed. Vi har så meget brug for en ny regering som igen vil tage hånd om vores fællesskab og vores velfærdssamfund.

Jeg er klar til at give alt for at vinde et mandat. Fordi jeg vil gøre mit til at vende tidens tone! Fordi jeg vil være med til at sætte humanismen og solidariteten tilbage øverst på den politiske dagsorden! Fordi jeg vil sikre at vores velfærdssamfund også eksisterer, når mine børn bliver voksne, så de også kan have de nære ting som betyder alt, og få et godt liv hvad end livet måtte byde dem.

0/0
Annonce
Læserbrev

Spørgsmål til EU. Svarene blafrer i vinden...

Læserbrev

Ulven. Umuligt at sikre store naturarealer

Leder For abonnenter

Godt set af Jyden i Bur

Leder For abonnenter

Fattig og forarmet?

Nogle gange kan det vanskeligt at vide, om man skal grine eller græde. Det gælder bestemt også, når Magisterbladets redaktør i Dagbladet Politiken forsøger at bilde læsere ind, at København er fattig - kun overgået af Bornholm, hvor gennemsnitsindkomsten er lavere end i København. Herefter giver redaktøren den fuld pedal med, at hovedstaden bliver dæmoniseret som verdensfjerne, rige og ligeglade af jyderne. "Man bruger det til at retfærdiggøre, at man vil tage job og penge fra københavnerne. Og det er lettere at gøre med et falsk elitestempel, fordi det fremstår pænere at sparke opad end at sparke nedad". Det lyder jo nærmest synd for de stakkels københavnere, og det havde måske endda også været lidt synd, hvis det ikke lige var fordi, at det naturligvis er noget være vrøvl, som redaktøren har regnet sig frem til. Han har blandt andet talt alle studerende, der får statsfinansieret SU, med i statistikken over både gennemsnitsindkomst og antal af folk på offentlig forsørgelse. Dermed bliver en 20-årig jurastuderende, der kan se frem til en indkomst på den gode side af 600.000 kroner om året, og som bor i en forældrekøbt lejlighed i det indre København, pludselig et socialt problem. Hvis det er den slags problemer, man bøvler med i hovedstaden, er der sandsynligvis mange provinskommuner, der gerne vil sende en hjælpende hånd. I givet fald kunne man jo bare udflytte Københavns Universitet og dermed løse en del af problemet” Det er helt andre strukturelle problemer man kæmper med i andre dele af landet. Stagnerende befolkning, huse, der ikke kan belånes og sælges og konsekvensen af mange års centralisering, som drypvise udflytninger af statslige arbejdspladser endnu ikke har kompenseret for. Ganske som serviceniveauet i hovedstaden og de omkringliggende kommuner generelt er langt højere end i provinsen, hvilket bestemt heller ikke peger mod en forarmet hovedstad, der har op mod ni milliarder kroner i kommunekassen. Der er ikke så mange, der taler om det i valgkampen, men en af de første ting som et nyt Folketing kommer til at se på, er et nyt udligningssystem, som også tager højde for, at selv om vi er et lille land, så er udviklingen langt fra ens fra Skagen til stenbroen. Det har været forsøgt før at ændre i systemet, hvor specielt den interne hovedstadsudligning, er en torn i øjnene på provinskommunerne. Det er også i det lys, man må se indlægget om den fattige hovedstad. Debatten mellem hovedstaden og provinsen ender altid med at blive reduceret en slags national religionskrig, hvor hovedstadskommunerne finder det aldeles urimeligt at skulle aflevere deres hårdtjente skattekroner til jyderne, der til gengæld finder det uanstændigt at skulle vedblive med at finansiere goder, som kun hovedstadsbefolkningen reelt nyder godt af. De fronter rykker valgkampen næppe på. Men fattig og forarmet, det er hovedstaden altså ikke.

Læserbrev

Valg. Facebook-censur er et demokratisk problem

Læserbrev

Valg. Kære forældre – Husk børnene, når I sætter krydset

Læserbrev

Miljø. EU skal i den grønne førertrøje den 26. maj

Annonce