Annonce
Læserbrev

Politik. Danmark skal fortsat være produktionsland – også for klimaets skyld

Peter Skaarup. Pressefoto

Debat: For nylig havde jeg sammen med mine kolleger i DF’s folketingsgruppe mulighed for at aflægge cementfabrikken Aalborg Portland et besøg. Det er altid godt at komme uden for Christiansborgs tykke mure og besøge foreninger, virksomheder, institutioner og så videre for at høre om deres hverdag og deres udfordringer.

Aalborg Portland er noget af det sidste sværindustri, vi har tilbage her i landet. Her laver man cement. Og det har man gjort i 130 år. Her graves, transporteres, forarbejdes, produceres. Jeg mener, det er vigtigt, at det også i fremtiden vil være muligt at drive produktionsvirksomhed i Danmark. Det skaber vækst, beskæftigelse og eksport.

Det skal vi huske på, også når klimadebatten bliver for hysterisk. Klimaet ér vigtigt. Men vi skal huske den sunde fornuft og sikre en grøn omstilling, som giver mening i virkelighedens verden. Og her kan lige præcis Aalborg Portland være et godt eksempel.

Det kræver store mængder energi at producere cement. Virkelig store! Aalborg Portland bruger mere strøm end hele Bornholm. Ja, faktisk står virksomheden for to procent af hele Danmarks energiforbrug.

Så hvis vi bare lukkede Aalborg Portland, ville vi være kommet virkeligt langt med hensyn til at sænke Danmarks energiforbrug og CO2-udledning. Det ville batte i det danske regnskab. Men det ville ikke gøre noget godt for kloden. Aalborg Portland gør en stor indsats for at mindske deres energiforbrug og CO2-udledning. Virksomheden producerer således cement på en måde, som er bedre for klimaet, end konkurrenterne i for eksempel Tyrkiet gør det.

Men, hvis vi ikke producerede cement her i Danmark, så ville vi blive nødt til at importere det fra andre lande, hvor man producerer cement på mindre klimavenlig vis. Det ville måske give mening i et eller andet regneark over Danmarks klimapåvirkning, men i virkelighedens verden vil det ikke hjælpe os over for klodens klimaudfordring. Tværtimod.

Danske virksomheder har et stort ansvar for at bidrage til den grønne omstilling af vores samfund. Det ansvar skal de tage på sig. Det gør mange virksomheder heldigvis allerede. Fra politisk hold skal vi sikre, at Danmark også fremover skal være et produktionsland, så danske virksomheder også i fremtiden kan gå forrest med at udvikle klimavenlige og bæredygtige teknologier og produkter, der kan eksporteres til resten af verden. Til gavn for Danmark – og klimaet!

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce