Annonce
Udland

Politiet vil fjerne demonstranter fra gaderne i Hongkong

Hundredvis af demonstranter, der har sovet ved politiets hovedkontor i Hongkong, skal væk, siger politiet.

Politiet i Hongkong vil tømme gaderne for demonstranter.

Det oplyser myndighederne natten til mandag dansk tid, skriver nyhedsbureauet AP.

Søndag gik op mod to millioner af storbyens syv millioner indbyggere på gaden for at vise deres utilfredshed med en planlagt udskældt udleveringslov.

Den enorme menneskemængde råbte slogans mod de lokale politiske ledere, da de gik gennem gaderne.

- Opgiv den onde lov, lød det taktfast fra demonstranterne.

Hundredvis af demonstranter valgte efter protesterne at slå lejr for natten foran politiets hovedkontor, og det er disse, politiet vil have væk fra gaden.

Politiet udtalte på et pressemøde tidligt mandag morgen lokal tid, at man håbede, at demonstranterne ville samarbejde. I stedet reagerede demonstranterne ved at lægge sig på knæ foran betjentene og synge.

Efter noget tid forlod demonstranterne gaden foran politikontoret, blot for at samle sig foran regeringsbygningerne i byen.

Udleveringsloven, som der demonstreres mod, vil gøre det lovligt at sende mistænkte i straffesager til retsforfølgelse i Kina.

Hongkong er en del af Kina. Men området har udstrakt selvstyre, hvilket blandt andet betyder, at det har sit eget retssystem.

Kritikerne frygter, at udleveringsaftalen kan bruges til at straffe politiske dissidenter i Kina og dermed blive et markant skridt i retning af øget kinesisk kontrol over Hongkong.

Omkring 80 mennesker er blevet såret i forbindelse med protesterne mod den omdiskuterede lov. Heriblandt er 22 politifolk.

Mandag formiddag lokal tid blev den 22-årige protestleder Joshua Wong løsladt fra et fængsel i Hongkong. Wong var bare 17 år, da han stod i spidsen for massedemonstrationer i foråret 2014.

Protestbevægelsen demonstrerede mod ændringer af valgsystemet, som ville give det kinesiske kommunistparti øget indflydelse på, hvem der skulle styre byen.

Sidste år blev Wong idømt tre måneders fængsel. Dommen blev senere reduceret til to måneders fængsel, fordi han var under den kriminelle lavalder, da han blev anholdt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce