x
Annonce
Holstebro

Politiet var aldrig på besøg hos ung landmand

Politiet afviser også at have haft en patrulje på stedet, efter det har gennemgået alle patruljevognenes GPS-data fra den pågældende nat. Arkivfoto: Scanpix/Morten Juhl

RÅSTED: Politiet har nu i en redegørelse afvist, at de var i besøg i Råsted natten til den 27. oktober. Det fremgik ellers af en artikel i Dagbladet den 21. november i år, hvor Jacob Christensen fortalte, at ulve havde været meget tæt på ham og hans får, og han havde ringet til politiet to gange - og politiet havde været på besøg efter det andet opkald.

Af artiklen fremgik det også, at sagen ikke fremgik af politiets døgnrapport.

Efter at have tjekket i systemet bekræfter politiet nu det første telefonopkald klokken 23.20, hvor den unge landmand fortæller, at der står en ulv på gårdspladsen ved familiens fårefold. Vagtcentralen vejleder ham i at skræmme ulven væk. Ifølge politiet var det en fejl, at dette opkald ikke blev noteret i første omgang.

Til gengæld afviser politiet, at der har været flere opkald efter at have tjekket systemet. Og politiet afviser også at have haft en patrulje på stedet, efter det har gennemgået alle patruljevognenes GPS-data fra den pågældende nat.

Da avisen skrev artiklen, var oplysningen om politiets besøg dog blevet bekræftet af yderligere én person, der var til stede den aften.

Dagbladet beklager de fejlagtige oplysninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce