Annonce
Alarm 112

Politiet genfinder rådata efter store mangler i Meng-sagen

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Telemaster med skæve data kan have vildledt politiet i Emilie Meng-sag, skriver Politiken.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har nu genfundet de manglende teledata i sagen om drabet på 17-årige Emilie Meng fra Korsør.

Det skriver Politiken.

- Det betyder, at al rådata altså er tilgået efterforskningen af drabet på Emilie Meng, siger kommunikationsdirektør ved Rigspolitiet Anders Frandsen i en udtalelse til avisen.

Om de skæve mastedata kan have medført fejltolkninger i efterforskningen, ønsker Rigspolitiet ikke at svare på.

- Detaljerede oplysninger om politiets efterforskning kan give gerningsmanden et indblik, som i værste fald vil kunne besværliggøre efterforskningen, siger Anders Frandsen i udtalelsen.

I november 2018 foretog teleteknikere en ekstraordinær gennemgang af sagen om drabet på den 17-årige Emilie Meng fra Korsør.

De konstaterede ifølge Politiken store mangler i det materiale om potentielle gerningsmænds aktivitet i telenettet, som Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde modtaget fra Rigspolitiet.

Omkring det mulige gerningstidspunkt havde politiet i et såkaldt mastesag indhentet data om aktive telefoner i området. Men de tekniske eksperter opdagede efterfølgende, at der var over en times hul i datamaterialet.

I november 2018 blev Rigspolitiet "kontaktet af en politikreds angående uoverensstemmelser mellem rådata (fra teleselskaberne, red.) og konverterede data i en verserende efterforskning".

Det fremgik af Rigspolitiets interne baggrundsbriefing fra 4. juni 2019, som Politiken tidligere har fået aktindsigt i.

Politiken Analyse har trukket data ud fra den offentlige mastedatabase og derpå undersøgt telemasterne i området omkring Korsør Station, hvor Emilie Meng forsvandt, og området omkring Borup, hvor hendes lig blev fundet.

Analysen viser, at den angivne adresse på telemasterne i mindst 42 tilfælde afviger med over 200 meter fra den oplyste geografiske placering af masten. I 10 tilfælde overstiger differencen en halv kilometer.

/ritzau/

Annonce
Artikel fra Politiken
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Mobiltelefonen afslørede 31 hash-kunder

Navne

Æresmedlem efter 25 års indsats

Leder For abonnenter

De æreløse

Det er let at blive forarget. Det er endda berettiget at blive forarget, vred og måske endda også opgivende, når man i gårsdagens avis læser om, hvordan næsten fire ud af ti piger med anden etnisk herkomst oplever negativ social kontrol fra familie, venner og andre i deres omgangskreds. Selv efter flere generationer i Danmark, er der piger og drenge, der ikke selv kan få lov til at vælge deres ægtefælle, som ikke må gå ud med ""danske" venner og fortsæt selv listen af uhyrligheder. Det burde være enhver ung mand eller kvindes ret selv at bestemme, hvem de vil leve deres liv med, hvem de vil gå i seng med eller hvilken uddannelse, de vil have. Men forargelsen og vreden gør bare ingen forskel; Den ændrer ikke på noget. Derfor er det også ros værd, at Integrationsrådet nu går ind kampen mod social kontrol, der stortrives blandt specielt børn og unge af anden etnisk herkomst. Det handler om at give de unge mennesker mulighed for at få hjælp - og give dem mod til at stå op mod omgivelsernes krav om, at skulle leve livet på en speciel måde. Når 37 procent af piger med minoritetsbaggrund mener, at de er udsat for en form for negativ social kontrol i forhold til valg af kæreste og ægtefælle, mens det gælder for 24 procent af drengene, så har vi som samfund et stort problem. Men det er også et problem, der ikke kan løses med flere penge. I sidste ende kræver det, at de unge mennesker selv siger fra overfor tåbelige krav om at gifte sig med den rette, gå med tørklæde, og hvad der ellers kan blive stillet krav om. Det er de unge - uanset etnicitet og religion - der selv må tage kampen. Samfundet skal herefter være klar til at bakke op og samle op. Der er i den grad brug for mønsterbrydere, der viser, at det ikke har en pind med ære at gøre at efterleve familien eller omgivelsernes urimelige krav. Det til gengæld æreløst at tvinge nogen til at gifte sig mod deres vilje, forhindre dem i at gå til fester, sport eller vælge uddannelse - uanset om det er religiøst funderet eller har rod i en tradition, der ikke hører hjemme i Danmark anno 2019.

Annonce