Annonce
Udland

Politi og demonstranter støder igen sammen i Hongkong

Ed Jones/Ritzau Scanpix
Flere hundredtusinder gik søndag gennem Hongkongs gader i protest mod det kinesiske styre.

Politi og demonstranter fra Hongkongs demokratibevægelse er igen stødt sammen i gaderne i Hongkong.

Søndag gik tusinder af mennesker i fredelige protestoptog gennem byens forskellige distrikter på trods af myndighedernes forsøg på at slå ned på demonstranterne.

- Befri Hongkong, lød det på nogle af demonstranternes bannere, mens graffiti på en mur proklamerede "Hellere død end rød" med henvisning til det kinesiske kommunistparti.

Ud på aftenen stødte et mindre antal maskerede unge sammen med kampklædt politi.

Banker og andre forretninger, der har forbindelse til Kina, blev angrebet, og demonstranterne tændte bål på en af storbyens hovedgader.

Politiet affyrede store mængder tåregas, jagede demonstranter med stavene trukket og forsøgte at sprede folk ved at bruge vandkanoner.

- Regeringen forestiller sig, at vi kun er ude på at ødelægge byen. Vi bliver ved, indtil det går op for hele verden, at det er dem, der ødelægger den, siger en 24-årig demonstrant ved navn Ray.

Søndagens demonstration var arrangeret af Civil Human Rights Front, der ikke havde fået forudgående tilladelse fra politiet.

Gruppen vurderer, at omkring 350.000 mennesker deltog. Politiet afviste at komme med en vurdering, fordi der var tale om en uanmeldt og i politiets øjne ulovlig demonstration.

- Indbyggerne i Hongkong opgiver ikke så let deres ret til at demonstrere. Fremmødet i dag er større, end jeg havde ventet, siger en demonstrant, Daniel Yeung, der som så mange andre bar en maske for ansigtet på trods af myndighedernes maskeringsforbud.

- Så længe folk fortsætter med at møde så talrigt frem, er vi i sikkerhed og kan blive ved med at kæmpe.

I månedsvis har demonstrationerne bølget frem og tilbage i Hongkong.

De unge og demokratibevægelsen er bekymrede over den stigende kinesiske indflydelse. Det har ført til den værste krise siden 1997, da Hongkong overgik fra britisk til kinesisk styre.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

De æreløse

Det er let at blive forarget. Det er endda berettiget at blive forarget, vred og måske endda også opgivende, når man i gårsdagens avis læser om, hvordan næsten fire ud af ti piger med anden etnisk herkomst oplever negativ social kontrol fra familie, venner og andre i deres omgangskreds. Selv efter flere generationer i Danmark, er der piger og drenge, der ikke selv kan få lov til at vælge deres ægtefælle, som ikke må gå ud med ""danske" venner og fortsæt selv listen af uhyrligheder. Det burde være enhver ung mand eller kvindes ret selv at bestemme, hvem de vil leve deres liv med, hvem de vil gå i seng med eller hvilken uddannelse, de vil have. Men forargelsen og vreden gør bare ingen forskel; Den ændrer ikke på noget. Derfor er det også ros værd, at Integrationsrådet nu går ind kampen mod social kontrol, der stortrives blandt specielt børn og unge af anden etnisk herkomst. Det handler om at give de unge mennesker mulighed for at få hjælp - og give dem mod til at stå op mod omgivelsernes krav om, at skulle leve livet på en speciel måde. Når 37 procent af piger med minoritetsbaggrund mener, at de er udsat for en form for negativ social kontrol i forhold til valg af kæreste og ægtefælle, mens det gælder for 24 procent af drengene, så har vi som samfund et stort problem. Men det er også et problem, der ikke kan løses med flere penge. I sidste ende kræver det, at de unge mennesker selv siger fra overfor tåbelige krav om at gifte sig med den rette, gå med tørklæde, og hvad der ellers kan blive stillet krav om. Det er de unge - uanset etnicitet og religion - der selv må tage kampen. Samfundet skal herefter være klar til at bakke op og samle op. Der er i den grad brug for mønsterbrydere, der viser, at det ikke har en pind med ære at gøre at efterleve familien eller omgivelsernes urimelige krav. Det til gengæld æreløst at tvinge nogen til at gifte sig mod deres vilje, forhindre dem i at gå til fester, sport eller vælge uddannelse - uanset om det er religiøst funderet eller har rod i en tradition, der ikke hører hjemme i Danmark anno 2019.

Annonce