Annonce
Læserbrev

Politi. Hvad er "østeuropæisk udseende"?

Står der måske Krakow på rygsækken - eller hættetrøjen? Arkivfoto: Scanpix

Debat: Angående beskrivelse af indbrud hos Kop og Kande:

Min kone og jeg har over en længere periode ofte rejst i Polen og Ungarn og har ingen forståelse for udtrykket "østeuropæisk udseende".

I Györ i Ungarn havde en mand glemt solbrillerne på disken. Vi henvendte os høfligt på ungarsk med "Jo napot" (goddag), og da han sikkert hørte, at vi var danskere, svarede han med et: "Go'daw, jeg er fra Silkeborg".

Senere i Stettin i Polen på Café 22 Radisson Blue var der pladsmangel ved bordene, og et ægtepar bød os plads ved deres bord. Vi takkede med et par polske gloser, hvilket ikke var nødvendigt, da de var fra Stuttgart, Tyskland.

Ifølge Dagbladet formodes det, at tyvene i Kop og Kande var østeuropæere. Muligvis stod der Krakow på den blå rygsæk? Eller måske var tyvene fra Hvide Sande, selv om det er vest for gerningsstedet …

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

'Datainformeret' er måske nok et DJØF-ord - men det er godt

I gårsdagens avis kunne man læse ordet "datainformeret". Det har om noget en klang af DJØF og offentlig forvaltning over sig. Det stod da også at læse i et citat fra en offentligt ansat leder. Skoleleder Ole Priess brugte ordet, da han skulle forholde sig til en rapport om skolernes evne til at løfte eleverne på det faglige område. Men selv om ordet måske ikke er det mest sexede i forrådet, var det både velvalgt og relevant i sammenhængen. Tænketanken CEPOS har netop offentliggjort den årlige rangliste over skolernes effekt. Den siger noget om, hvor gode skolerne er til at få karaktermæssige resultater ud af børnene ved afgangsprøven i forhold til de forventninger, man kunne have til børnene ud fra deres baggrund. Og i den opgørelse er Ole Priess' skole, Rolf Krake Skolen i Holstebro, endt langt nede på listen. Som kommunens dårligste og på en plads som nummer 1145 ud af 1415 skoler på landsplan. Det er et alvorligt tegn på, at der er udfordringer på skolen. Og det er her, det fine ord kommer ind i billedet. Skolelederen kan ikke ignorere undersøgelsen, men han kan heller ikke stille sig op offentligt og give den ret i, at hans skole er elendig til at få stoppet viden ind i hovedet på børnene. Derfor svarer han, som han gør: " … i stedet for at været datastyret og have som mit mål, at skolen skal have den højeste undervisningseffekt, så handler det for om mig om at være datainformeret, forstået på den måde, at undervisningseffekten er ét blandt flere parametre, vi skal være opmærksomme på," siger han. Og det rammer hovedet på sømmet. Skolen bliver målt og vejet på mange måder. Der er nationale test, CEPOS-undersøgelsen, trivselsundersøgelser og karaktergennemsnit. Alt sammen noget, man kan stirre sig blind på og miste helheden, hvis man målrettet jagter et resultat. Men de er alle indikatorer, som ikke må ignoreres. Man skal ikke se en elendig placering i denne undersøgelse som et facit, men som et tegn på, at noget langt fra er optimalt. Og så handle derefter. Hvis resultatet kan (bort) forklares, kan man også gøre noget for at forbedre det.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

112

Videoovervågning skal fælde tøjtyve

Annonce