Annonce
Indland

Polen forsvarer omstridt gasledning: Den gavner hele klimaet

Radu Sigheti/Reuters
Gasledningen Baltic Pipe kan ifølge rapport sænke Polens CO2-udledning mere end Danmarks samlede udledning.

Den 210 kilometer lange gasledning Baltic Pipe, der skal sende gas fra Norge til Polen via Danmark, er afgørende for, at Polens energiforbrug kan gå fra sort til på sigt at blive grønt.

Sådan lyder det fra Polens ambassadør i Danmark, Henryka Moscicka-Dendys.

- Vejen fra sort energi til grøn energi går via blå, hvis man kalde gas det. Det er ikke muligt at gå direkte til vedvarende energi.

- Nogle gange er der ingen vind, andre gange skinner solen ikke, og derfor har Polen brug for den stabilitet, som vi kan få fra gas. Det samme har Danmark i øvrigt stadig, siger hun.

Sammen med investorerne bag Baltic Pipe-projektet - danske Energinet og det polske selskab Gaz-System - præsenterede hun onsdag en rapport, der ser på klimaeffekten af Baltic Pipe.

Den er lavet af den svenske professor Harald Klomp. Han anslår, at Polens CO2-udledning kan blive mindsket med 70 millioner ton om året ved hjælp af Baltic Pipe. Det svarer til 132 procent af Danmarks samlede udledning.

Det er især ved at erstatte kul med gas på kraftværker, da CO2-udledningen fra gas er omtrent det halve af kul.

Projektet forventes ifølge professoren dermed at kunne løse over halvdelen af Polens 2030-mål, der går på at skære udledningen med 120 millioner ton. Polens samlede CO2-udledning er i øjeblikket på 416 millioner ton årligt.

- Man skal huske, at klimaudfordringen er global, og Danmark kan med Baltic Pipe hjælpe Polen med at nå sit klimamål. Samtidig vil det betyde mindre partikeludledning i Polen, men også i Danmark, Sverige og Tyskland, siger Harald Klomp.

Ud over klima er det centrale for Polen, at Baltic Pipe kan mindske afhængigheden af gas fra Rusland, som efter planen helt skal udfases.

- Klimaet og forsyningssikkerhed går hånd i hånd. Det kan man ikke skille ad, siger Henryka Moscicka-Dendys.

Gasledningen skal gå fra Nordsøen via Jylland, Fyn og Sjælland og derfra gennem Østersøen til Polen.

I Danmark har Baltic Pipe-projektet mødt modstand fra mange lodsejere, da gasledningen skal krydse deres jord.

Ifølge Energinet bliver omtrent 550 lodsejere direkte berørt af projektet og skal i forskelligt omfang eksproprieres - altså afgive jord.

- Jeg har fuld forståelse for, at lodsejere er frustrerede over, at de bliver ramt af Baltic Pipe. Det må være svært for den enkelte. Men det er et stort og vigtigt projekt, som vil gavne hele Europas klima, siger hun.

Processen med at bestemme den økonomiske erstatning til de enkelte lodsejere er begyndt på Sjælland, og senere følger Fyn og Jylland.

Byggeriet af Baltic Pipe starter efter planen næste år, og gasledningen ventes at være i drift i oktober 2022.

/ritzau/

Annonce
Link til rapport på Baltic Pipe Projects hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce