x
Annonce
Biler

Plug-in-hybrider skal redde muskel-Mercedeser

Den rummelige Mercedes-AMG GT 4-door Coupé kommer nu som plug-in hybrid med V8-motor og delvis eldrift. Foto: Mercedes
Kunderne til de kraftige Mercedes AMG-biler er blevet mere åbne over for plug-in-hybrider og elbiler. De første modeller er lige om hjørnet.

Det er bestemt nye tider for bilproducenterne. Det gælder især de store premium-mærker, som skal gentænke deres muskelsvulmende sports-afdelinger, der både giver prestige og store indtægter, men som er presset af miljøkrav, stigende grøn bevidsthed og pludselig fremstår som fortidens dinosaurer. Mens visse bilkøbere lægger vægt på buldrende V6- og V8-motorer, sigter andre mod elektrisk performance.

Det giver hovedbrud på direktionsgangene, hvor de store tænkehatte er fundet frem. EU’s embedsmænd kigger nemlig på en bilkoncerns samlede udslip. Det betyderfor eksempel, at VW-koncernen indtil videre har luft til de store Audier, Bentley-modeller og Lamborghini-biler, fordi der er planer om hundredtusindvis af elbiler i de kommende år.

Et mærke som Volvo går flere veje. Ud over en stribe nye elmodeller omdannes mærkets performance-division, Polestar, til et rendyrket elbilmærke, mens det helt nye elbil-brand, Lynk & Co., lanceres, hårdt presset af Tesla, der lancerer effektive og hurtige elbiler i alle klasser.

Annonce

Mercedes-AMG

Performance-divisionen hos Mercedes har eksisteret siden 1967, hvor den blev grundlagt som et tuningsfirma af to ingeniører, som var blevet fyret fra Mercedes.

I 1999 købte Mercedes aktiemajoriteten og i 1994 resten af firmaet. Det er i dag udviklet til en selvstændig division i Mercedes-koncernen.

Stigende grøn bevidsthed

Et mærke som Mercedes, der har en stor andel af CO2-tunge biler, er nu på vej med en mellemløsning. Her har det potenstunge AMG-brand de senere år fået fortsat vokseværk, men plug-in-hybrider skal nu i langt større grad have plads. Det skriver Automotive News.

Det skyldes især, at bilkøberne nu er klar, lyder det fra Mercedes’ salgschef, Britta Seeger, til bladet.

"De seneste 12-18 måneder har vi virkelig set et skift i folks tankesæt, så de er langt mere åbne over for el- og hybridbiler. Derfor ser jeg store muligheder for AMG, både med traditionelle performance-modeller og elektriske versioner, som den kommende GT4-door Coupé hybrid," siger hun.

Her giver plug-in-hybriderne mulighed for at kombinere eldrift og voldsom konventionel motorkraft, selv om det virker paradoksalt. Det gælder netop GT4-door Coupé, der blev vist som plug-in-koncept i 2017 og kommer senere i år. Her spiller en V8-benzinmotor sammen med plug-in-delen, som har teknologi fra Mercedes’ Formel 1-program, og som leverer over 800 hk, da eldelen også giver et boost, hvilket skal understrege AMG’s performance-rødder.

Vi kender ikke rækkevidden.

AMG er også i gang med at udvikle en tosæders hyperbil, Projekt One, hvor en V6-motor spiller sammen med fire elmotorer og leverer over 1000 hk. Rækkevidden her er dog kun 25 kilometer. Folkene bag overvejer angiveligt også plug-in-versioner af andre AMG-modeller.

Presset indtjening

Det store tyske mærke er dog presset. Selv om Mercedes havde en rekordomsætning i 2019, steg omkostningerne, og overskudsgraden røg ned. På trods af stigende pres på de mere benzin- og dieselslugende biler, storpolitiske spændinger og brexit, forventer Britta Seeger, at omsætningen for premium-mærket holder et højt niveau.

Mens det globale bilmarked ventes at falde, forudser analytikere nemlig, at premium-mærkerne holder skansen. Herhjemme har Mercedes vundet markedsandele de senere år. Det skyldes ikke kun et bredere program, men også massive prisnedsættelser.

"Det er blevet svært at komme med præcise forudsigelser. Men jeg er optimistisk, fordi der stadig bliver skabt velstand og en efterspørgsel på personlig mobilitet i den store markeder, som vokser," siger Britta Seeger.

Mercedes har da også flere plug-in-hybrider og elbiler på markedet eller på vej. Således kom den elektriske EQC i fjor, den følges af den store sedan EQS til september.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce