x
Annonce
Holstebro

Plexus presset af stor gæld: Får 500.000 kroner fra anonym borger

Arkivfoto

Plexus havde sidste år et underskud på 650.000 kroner, og det er især en stor og dyr gæld, som presser centrets økonomi.

IDOM: Plexus har været det store samlingssted i Idom-Råsted, siden centret stod færdigt for ti år siden. Men bag succesen gemmer sig også historien om en anstrengt økonomi, og i 2017 kom Plexus ud med et underskud på 656.844 kroner.

- Det har været et lidt turbulent år, og oveni er vi presset af dyre Swap-lån, siger Viggo Rækby, der er formand for forretningsudvalget i Plexus.

Tirsdag havde ledelsen i Plexus indkaldt til et borgermøde for at drøfte situationen, og her mødte 110 borgere op.

- Folk er da bekymrede og berørt af situationen, men samtidig har vi en fantastisk opbakning i forhold til at finde en løsning. Plexus er områdets flagskib, og det er det, som binder os sammen. Derfor er folk klar til at yde en store indsats for at beholde stedet, siger Viggo Rækby.

Plexus har en gæld på næsten 15 millioner kroner fra den store om- og tilbygning for ti år siden, hvor hallen blev til Plexus. Et swaplån, som ikke kan omlægges, har en rente på næsten fem procent, og snart skal der også betales af på et stort afdragsfrit lån i Nykredit.

- Det presser os, og oveni er bidraget steget. Det er svært at slippe ud af disse lån, men vi gransker mulighederne, siger Viggo Rækby.

I 2016 var underskuddet på 180.000 kroner, men et lederskifte i Plexus i 2017 har kostet ekstra på bundlinjen.

- Det giver altid lidt støj på linjen at skifte leder, og der har været et par måneder uden leder og et tab af viden. Men nu har vi fået et rigtig godt team, som er gode til at få nye aftaler i hus, siger Viggo Rækby.

I 2017 faldt kassebeholdningen fra 800.000 kroner til blot 89.000 kroner ved årsskiftet.

- Nu ser økonomien dog lidt bedre ud, siger formanden.

Annonce

Plexus i knibe

Plexus har ni fastansatte, deraf fem på fuld tid, samt 28 ungarbejdere på timeløn.

I 2017 var der 150 leverancer af mad ud af huset, 41 private fester, 90 møder- og konferencer, 29 musik- og kulturarrangementer samt 18 sportsstævner i hallen.

Plexus havde i 2017 en omsætning på 6.146.210 kr. (6.503.723 kr. i 2016) og et underskud på 656.844. kr. (181.591 kr.). Renteudgifterne var på 609.365 kr. (591.333 kr.).

Den likvide beholdning (kasse og bank) var 31.12.17 på 89.890 kr. (824.443 kr. i 2016).

Den langfristede gæld (især Nykredit) er på 14.505.084 kroner, heraf to millioner som renteswap. 8,2 millioner kroner er et afdragsfrit lån, som der snart skal betales afdrag på.

God start: 500.000 kroner

På tirsdagens møde i Idom blev der nedsat en række underudvalg i Plexus - herunder et byggeudvalg og andre udvalg for PR, sponsorer og fundraising.

- Det er for at styrke nogle områder, hvor vi kan gøre det bedre, siger formanden.

Forretningsudvalget mener nemlig, at man skal investere sig ud af problemerne i Plexus, hvor møder, arrangementer og mad ud af huset giver de største indtægter. Herunder har det høj prioritet at bygge et nyt kølerum og et depotrum.

- Det vil lette hverdagen især i køkkenet. Vi kan ikke spare os ud af vores økonomiske situation, siger Rækby.

De nye initiativer vil dog koste penge, og planen er ikke at låne flere penge.

- Vi sætter gang i en pengeindsamling, hvor vi gerne vil nå op på 1,35 millioner kroner. Vi forventer dog ikke at nå det beløb, så vi har en prioriteret liste, siger han.

Indsamling startede officielt tirsdag, men den har fået en rigtig god start.

- Vi har fået et rigtigt stort beløb på 500.000 kroner fra en giver, som ønsker at være anonym. Det er vi glade for, og det gør, at vi har fået de to første ønsker vinget af, siger Viggo Rækby.

I 2008 medvirkede Plexus til, at Idom-Råsted blev den første årets landsby i Region Midtjylland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce