Annonce
Ulfborg/Vemb

Plejeboligerne fejrer 100-år: - Vi spiste altid sammen med beboerne

Erik Mygind Nielsen og Marianne Sønderby Nielsen er en del af det personale, der nu snart skal afholde 100-års jubilæum for deres arbejdsplads. Foto: Jan Briks
Plejeboligerne Center Vest i Sdr. Nissum fejrer i år 100-års jubilæum. Og selvom stedet er vokset, lever den lokale ånd og følelsen af at være en lille familie - stadig.

Sdr. Nissum: Muren på Plejeboligerne Center Vest i Sdr. Nissum skriver 1919. Men hverken personalet eller lokalhistorisk arkiv kender den præcise dato for, hvornår der blev lavet alderdomshjem - og siden plejeboliger - i den gamle hovedbygning på Kirkebyvej 9, som siden er blevet udvidet ad flere omgange.

Ej heller kan man sige med historisk sikkerhed, hvornår murstenenes funktion skiftede fra fattigdomshjem til et hjem for alderdommen.

Men sikker, det er personalet på, at 100-års jubilæet for plejeboligerne skal fejres:

- Så vi er blevet enige om at fejre det her i løbet af efteråret, siger Marianne Sønderby Nielsen, der har været hjemmehjælper på stedet siden 1983. Hun har gennem sin ansættelse fået lidt af stedets historie ind under huden.

En historie, der tæller en udvidelse i 1974, hvor plejecentret fik plads til ni. En total-renovering i 1999, hvor beboernes 16-kvadratmeter rum blev til 60-kvadratmeter lejligheder med egen stue, bad, toilet og køkken.

- Så der er et par beboere nu, der selv laver mad ind imellem, tilføjer sygeplejerske Erik Mygind Nielsen.

Annonce

Én stor familie

90-årige Gerda Nielsen er en af dem, der husker længst tilbage. Hun var forstander på plejecentret fra 1970 til 1985. Dengang var der blot plads til ti beboere.

- Vi spiste altid sammen med beboerne - mig og min mand. Så når vi lavede aftensmad, var det jo til beboerne også - og der duftede af mad i hele huset, fortæller Gerda Nielsen, der husker, hvordan samtalen med beboerne ofte "gik i fisk", når hendes mand Kaj, som var fisker på vestkysten, kom hjem til plejehjemmet. Alderdomshjemmets størrelse afstedkom en følelse af at være en familie.

Den følelse er nu ikke helt forsvundet - spørger man personalet på plejecentret. For selvom centret er vokset, så der nu kan bo 15 faste beboere og seks midlertidigt, så er centrets forholdsvist beskedne størrelse stadig en fordel:

- Jeg arbejder også på plejecentret i Vemb, der er større. Og jeg synes, det her sted har rigtig meget charme. Man bliver tættere med beboerne, og for nogle ældre kan det virke mere overskueligt, siger Erik Mygind Nielsen.

I dag er duften af hjemmelavet mad - den slags, der kun kan laves i plejecentrets eget køkken - da heller ikke helt forsvundet. For der bliver stadig bagt ind imellem i anrettekøkkenet. Men de store måltider, dem får man fra centralt hold.

- Det bliver jo selvfølgelig aldrig helt det samme, siger Erik Mygind Nielsen, der dog tilføjer, at beboerne i højere grad i dag selv har mulighed for at lave mad i deres eget eller plejecentrets køkken. En mulighed som det indimellem hænder, at beboerne benytter sig af.

Den lokale ånd

Engang var centret i Sdr. Nissum centrum for udbringning af både mad og hjemmehjælp i den vestlige del af det tidligere Ulfborg-Vemb Kommune. I dag er de opgaver overtaget af personalet i Ulfborg.

Men selv i en tid, hvor flere og flere ting bliver centraliseret, hersker en "lokal ånd" på stedet.

- Mange af beboerne kender os og ved, hvor mange børn eller børnebørn vi har, og de kender jo også hinanden, fordi der er så mange beboere fra samme område herude. Det er jo bestemt en fordel, siger Marianne Sønderby Nielsen, før den elektroniske "bipper" kalder hende tilbage til arbejdet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

Her er Holstebros nye skolechef

Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

112

Stjal dåseøl og mad fra båd

Annonce