Annonce
Ulfborg/Vemb

Plejeboligerne fejrer 100-år: - Vi spiste altid sammen med beboerne

Erik Mygind Nielsen og Marianne Sønderby Nielsen er en del af det personale, der nu snart skal afholde 100-års jubilæum for deres arbejdsplads. Foto: Jan Briks
Plejeboligerne Center Vest i Sdr. Nissum fejrer i år 100-års jubilæum. Og selvom stedet er vokset, lever den lokale ånd og følelsen af at være en lille familie - stadig.

Sdr. Nissum: Muren på Plejeboligerne Center Vest i Sdr. Nissum skriver 1919. Men hverken personalet eller lokalhistorisk arkiv kender den præcise dato for, hvornår der blev lavet alderdomshjem - og siden plejeboliger - i den gamle hovedbygning på Kirkebyvej 9, som siden er blevet udvidet ad flere omgange.

Ej heller kan man sige med historisk sikkerhed, hvornår murstenenes funktion skiftede fra fattigdomshjem til et hjem for alderdommen.

Men sikker, det er personalet på, at 100-års jubilæet for plejeboligerne skal fejres:

- Så vi er blevet enige om at fejre det her i løbet af efteråret, siger Marianne Sønderby Nielsen, der har været hjemmehjælper på stedet siden 1983. Hun har gennem sin ansættelse fået lidt af stedets historie ind under huden.

En historie, der tæller en udvidelse i 1974, hvor plejecentret fik plads til ni. En total-renovering i 1999, hvor beboernes 16-kvadratmeter rum blev til 60-kvadratmeter lejligheder med egen stue, bad, toilet og køkken.

- Så der er et par beboere nu, der selv laver mad ind imellem, tilføjer sygeplejerske Erik Mygind Nielsen.

Annonce

Én stor familie

90-årige Gerda Nielsen er en af dem, der husker længst tilbage. Hun var forstander på plejecentret fra 1970 til 1985. Dengang var der blot plads til ti beboere.

- Vi spiste altid sammen med beboerne - mig og min mand. Så når vi lavede aftensmad, var det jo til beboerne også - og der duftede af mad i hele huset, fortæller Gerda Nielsen, der husker, hvordan samtalen med beboerne ofte "gik i fisk", når hendes mand Kaj, som var fisker på vestkysten, kom hjem til plejehjemmet. Alderdomshjemmets størrelse afstedkom en følelse af at være en familie.

Den følelse er nu ikke helt forsvundet - spørger man personalet på plejecentret. For selvom centret er vokset, så der nu kan bo 15 faste beboere og seks midlertidigt, så er centrets forholdsvist beskedne størrelse stadig en fordel:

- Jeg arbejder også på plejecentret i Vemb, der er større. Og jeg synes, det her sted har rigtig meget charme. Man bliver tættere med beboerne, og for nogle ældre kan det virke mere overskueligt, siger Erik Mygind Nielsen.

I dag er duften af hjemmelavet mad - den slags, der kun kan laves i plejecentrets eget køkken - da heller ikke helt forsvundet. For der bliver stadig bagt ind imellem i anrettekøkkenet. Men de store måltider, dem får man fra centralt hold.

- Det bliver jo selvfølgelig aldrig helt det samme, siger Erik Mygind Nielsen, der dog tilføjer, at beboerne i højere grad i dag selv har mulighed for at lave mad i deres eget eller plejecentrets køkken. En mulighed som det indimellem hænder, at beboerne benytter sig af.

Den lokale ånd

Engang var centret i Sdr. Nissum centrum for udbringning af både mad og hjemmehjælp i den vestlige del af det tidligere Ulfborg-Vemb Kommune. I dag er de opgaver overtaget af personalet i Ulfborg.

Men selv i en tid, hvor flere og flere ting bliver centraliseret, hersker en "lokal ånd" på stedet.

- Mange af beboerne kender os og ved, hvor mange børn eller børnebørn vi har, og de kender jo også hinanden, fordi der er så mange beboere fra samme område herude. Det er jo bestemt en fordel, siger Marianne Sønderby Nielsen, før den elektroniske "bipper" kalder hende tilbage til arbejdet.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er bare kaos

Nu nærmer tiden sig, hvor de skal til at findes en afgørelse på Brexit i Storbritannien, og man kan jo kun konstatere, at der stort set er kaos i det politiske system i det britiske parlament. Sjældent har en parlamentarisk uoverskuelig situation været udstillet så tydeligt, som det sker i øjeblikket, og det kan godt være, at debatterne i Underhuset er særdeles underholdende. Men konstruktive er de under ingen omstændigheder, og der er tilsyneladende ingen, der føler et ansvar for at finde en demokratisk afgørelse. Det kunne hænge sammen med det valgsystem med kun én vinder i hver valgkreds, som man praktiserer i det britiske, og det gør, at der er kold luft mellem partier og kandidater. Det er i en en sådan situation, man priser sig lykkelig for det danske demokrati, hvor vi da kan komme ud for meget, der giver politiker-lede. Men der findes som regel altid en forhandling og en løsning. Her hjælper det, at der er en god tone mellem politikere og partier, så selv om tonen kan - og skal - være skarp, så er der respekt for hinandens synspunkter, og der er venskaber på tværs af partiskel. Ja, det siges jo, at de værste politiske fjender, man har, de kommer fra ens eget parti, fordi man kæmper om de interne positioner. Det har vi jo været vidner til her efter valget, når vi lige kigger på Venstre. Det vigtige for Danmark og EU er, at det britiske kaos ikke breder sig til kontinentet. Så længe briterne ikke kan blive enige, så er det vel ok at udskyde Brexit endnu en gang. Men det er ikke en sjov situation for danske virksomheder og ikke mindst fiskere, at vi stå i denne situation, hvor man nødvendigvis må forberede sig på noget, man ikke ved, hvor ender. Som du kunne læse i vores søndagsavis, så er den helt gal for fiskerne, da de om få uger kan være forment adgang til britiske farvande, hvor en stor del af fiskeriet foregår. Det giver kamp om de resterende fiskepladser og indtægtsnedgang.

Annonce