Annonce
Ulfborg/Vemb

Plejeboligerne fejrer 100-år: - Vi spiste altid sammen med beboerne

Erik Mygind Nielsen og Marianne Sønderby Nielsen er en del af det personale, der nu snart skal afholde 100-års jubilæum for deres arbejdsplads. Foto: Jan Briks
Plejeboligerne Center Vest i Sdr. Nissum fejrer i år 100-års jubilæum. Og selvom stedet er vokset, lever den lokale ånd og følelsen af at være en lille familie - stadig.

Sdr. Nissum: Muren på Plejeboligerne Center Vest i Sdr. Nissum skriver 1919. Men hverken personalet eller lokalhistorisk arkiv kender den præcise dato for, hvornår der blev lavet alderdomshjem - og siden plejeboliger - i den gamle hovedbygning på Kirkebyvej 9, som siden er blevet udvidet ad flere omgange.

Ej heller kan man sige med historisk sikkerhed, hvornår murstenenes funktion skiftede fra fattigdomshjem til et hjem for alderdommen.

Men sikker, det er personalet på, at 100-års jubilæet for plejeboligerne skal fejres:

- Så vi er blevet enige om at fejre det her i løbet af efteråret, siger Marianne Sønderby Nielsen, der har været hjemmehjælper på stedet siden 1983. Hun har gennem sin ansættelse fået lidt af stedets historie ind under huden.

En historie, der tæller en udvidelse i 1974, hvor plejecentret fik plads til ni. En total-renovering i 1999, hvor beboernes 16-kvadratmeter rum blev til 60-kvadratmeter lejligheder med egen stue, bad, toilet og køkken.

- Så der er et par beboere nu, der selv laver mad ind imellem, tilføjer sygeplejerske Erik Mygind Nielsen.

Annonce

Én stor familie

90-årige Gerda Nielsen er en af dem, der husker længst tilbage. Hun var forstander på plejecentret fra 1970 til 1985. Dengang var der blot plads til ti beboere.

- Vi spiste altid sammen med beboerne - mig og min mand. Så når vi lavede aftensmad, var det jo til beboerne også - og der duftede af mad i hele huset, fortæller Gerda Nielsen, der husker, hvordan samtalen med beboerne ofte "gik i fisk", når hendes mand Kaj, som var fisker på vestkysten, kom hjem til plejehjemmet. Alderdomshjemmets størrelse afstedkom en følelse af at være en familie.

Den følelse er nu ikke helt forsvundet - spørger man personalet på plejecentret. For selvom centret er vokset, så der nu kan bo 15 faste beboere og seks midlertidigt, så er centrets forholdsvist beskedne størrelse stadig en fordel:

- Jeg arbejder også på plejecentret i Vemb, der er større. Og jeg synes, det her sted har rigtig meget charme. Man bliver tættere med beboerne, og for nogle ældre kan det virke mere overskueligt, siger Erik Mygind Nielsen.

I dag er duften af hjemmelavet mad - den slags, der kun kan laves i plejecentrets eget køkken - da heller ikke helt forsvundet. For der bliver stadig bagt ind imellem i anrettekøkkenet. Men de store måltider, dem får man fra centralt hold.

- Det bliver jo selvfølgelig aldrig helt det samme, siger Erik Mygind Nielsen, der dog tilføjer, at beboerne i højere grad i dag selv har mulighed for at lave mad i deres eget eller plejecentrets køkken. En mulighed som det indimellem hænder, at beboerne benytter sig af.

Den lokale ånd

Engang var centret i Sdr. Nissum centrum for udbringning af både mad og hjemmehjælp i den vestlige del af det tidligere Ulfborg-Vemb Kommune. I dag er de opgaver overtaget af personalet i Ulfborg.

Men selv i en tid, hvor flere og flere ting bliver centraliseret, hersker en "lokal ånd" på stedet.

- Mange af beboerne kender os og ved, hvor mange børn eller børnebørn vi har, og de kender jo også hinanden, fordi der er så mange beboere fra samme område herude. Det er jo bestemt en fordel, siger Marianne Sønderby Nielsen, før den elektroniske "bipper" kalder hende tilbage til arbejdet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det var kun de pæne ord

I de seneste år har folketingspolitikerne fra mange partier nærmest stået i kø ved Høfde 42, hvor de har lovet, at der skulle ske noget, og de ville foreslå, der skulle mange penge af til oprensningen. På samtlige vælgermøder på Lemvigegnen op til det seneste folketingsvalg var der ikke et eneste parti, der ikke mente, der skulle sættes penge af, og det skulle være nu. Ikke mindst partier, som i dag er en del af regeringsgrundlaget, har været i offensiven for at fortælle, at her var de i front, og de ville arbejde for pengene til ikke blot Høfde 42, men alle generationsforureningerne i Danmark. Så kom finanslovforslaget. Og hvad indeholdt det? Ikke en krone til Høfde 42 endsige til andre af generationsforureningerne. Skuffende må man sige - ja, vel nærmest utroværdigt. Når man nu har fået magt til at gøre, som man har agt, så er det sølle, at man prioriterer anderledes, end hvad man har sagt, da det gjaldt om at skaffe stemmer til valget. Men det viser endnu en gang, at når det kommer til toppolitik på Christiansborg, så fylder det ikke meget, hvad der optager sindene i de dele af landet, der ligger langt væk fra Christiansborg. Derfor er man måske heller ikke så overrasket. Høfde 42-problematikken er flere gange tidligere sendt til hjørnespark, når der skulle findes penge - uanset de mange gyldne ord, der er blevet sagt på forhånd. Men måske troede man mere på det denne gang, fordi også Region Midtjylland havde taget teten og sat penge af til, at nu skal der ske noget, inden klimaudfordringerne gør, at depotet bliver oversvømmet med flere storme og stigende vandstand. Men heller ikke regionsrådsmedlemmerne kunne påvirke deres egne partiers topfolk til at prioritere det at få ryddet op. Og hvad lyder svaret så, når man spørger politikerne om, hvad der nu skal ske? Jo, de vil arbejde hårdt på, det kommer på næste års finanslov. Hvem er det lige, der vil tro på, at det så vil ske? Det kræver en ualmindelig stor optimisme.

Erhverv

Ny chef i spidsen for lokal bank

Annonce