Annonce
Sport

Philippe Gilbert vinder i stort Quintana-kup i Spanien

Oscar Del Pozo/Ritzau Scanpix
Nairo Quintana stak af i en stor gruppe straks fra starten på 17. etape og kørte sig samlet på andenpladsen.

Nairo Quintana er efter et stort kup tilbage i kampen om topplaceringerne i Vuelta a Espana.

Det er resultatet af en overraskende udvikling på en profilmæssigt ellers mindre løfterig tur fra Aranda de Duero til Guadalajara på 17. etape af det spanske etapeløb i cykling.

Philippe Gilbert (Quick-Step) vandt etapen, efter at også han havde været en del af det store udbrud, som rev sig væk fra feltet kort inde på den 219,6 kilometer lange strækning.

Det var Gilbers anden etapesejr i årets udgave og hans syvende i alt.

Gruppen talte omkring 30 ryttere fra mange forskellige hold, og i den sad Nairo Quintana flankeret af tre Movistar-kolleger.

Gruppen havde også deltagelse af danske Casper Pedersen (Sunweb), og på målstregen var gruppen med den lille colombianer næsten fem et halvt minut foran favoritfeltet med alle de øvrige podiebejlere.

Det betyder, at Quintana nu er helt oppe på andenpladsen med 2.24 minutter op til den førende rytter, Primoz Roglic (Jumbo-Visma), og foran sin Movistar-holdkammerat Alejandro Valverde.

Før etapen lå Movistar-profilen nummer seks – 7,43 minutter efter Roglic.

Sunwebs Wilco Kelderman var også blandt de store sejrherrer, og han springer op på sjettepladsen.

Etapen fik yderligere drama via de angreb i sidevinden, som Movistar-holdet forsøgte at gennemføre nede i hovedfeltet.

Det isolerede for en stund nogle af de øvrige favoritter, men åd også af Quintana-gruppens forspring.

Derefter tog Astana over i det stærk reducerede favoritfelt, hvor Roglic og nummer tre før etapen, Tadej Pogacar (UAE Emirates), sad alene, og både Valverde og Miguel Ángel López (Astana) sad godt beskyttet af holdkammerater.

Lopez havde blandt andre Jakob Fuglsang som støtte i forsøget på at holde og måske udbygge sin samlede fjerdeplads.

Men det virkede ikke, og oppe foran holdt Quintana-gruppen et højt tempo og øgede atter forspringet det sidste stykke ind mod mål.

Her stak først Zdenek Stybar (Quick-Step) væk, og da han blev hentet på opløbsstrækningen, åbnede Sam Bennett (Bora) sin spurt. Men for hurtigt - og så kunne den rutinerede Philippe Gilbert slå kontra.

Nairo Quintana blev nummer 14 på etapen, ti sekunder efter vinderen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Struer

Gymnasiet må afskedige to undervisere

Annonce