Annonce
Holstebro

Personer bag groft skole-hærværk fanget på video: Koster 100.000 kr.

Det er helt unge drenge - på 10-12 år som står bag det omfattende skole-hærværk. I alt 17 ruder er smadret. Foto: Johan Gadegaard
Midt- og Vestjyllands Politi har talt med tre drenge, der alle nægter at stå bag hærværket på den nyrenoverede Nørre Boulevard Skolen. Der er tale om helt unge drenge.

Holstebro: Tre unge drenge i alderen 10-12 år nægter, at de står bag weekendens omfattende hærværk på Nørre Boulevard Skolen.

Det oplyser politiet, der har talt med de tre drenge.

- Vi fortsætter derfor vores efterforskning, og vi skal i dag have set skolens videoovervågning igennem, fortæller Lilian Jensen fra lokalpolitiet i Holstebro.

Mandag aften skrev skolen ellers på dens Facebook-side, at:

"Tre drenge på 10-12 år er nu lokaliseret på videoovervågningen, og politiet kender identiteten af dem. De går ikke på skolen".

Men ifølge politiet, der endnu ikke selv har set videoen igennem, vil man ikke bekræfte, at det er de tre omtalte drenge, der er skyldige i hærværket.

Af overvågningen fremgår det, at hærværket er sket ved højlys dag - lørdag over middag, hvor 17 ruder bliver smadret.

Skolen har endnu ikke det fulde overblik over, hvor meget ødelæggelserne løber op i.

Ifølge politiet er der sket ødelæggelser for omkring 100.000 kroner, og derfor betegner ordensmagten det som grofthærværk.

Nørre Boulevard Skolen er netop blevet renoveret for godt 84 millioner kroner, hvor skolen fik helt nye facader, herunder flere store glaspartier.

Annonce

Andet hærværk på to år

Det er andet gang på to år, at Nørre Boulevard Skolen bliver offer for omfattende hærværk. Skolen blev to gange i efterårsferien 2017 ramt af indbrud og hærværk. Første gang i tidsrummet mellem fredag den 13. oktober og tirsdag den 17. oktober - og så igen natten mellem tirsdag den 17. oktober og onsdag den 18. oktober.

Ved hærværket blev yderdøren sparket op og 11 døre og dørkamme smadret. Der var hældt vand ud i hele hallen, smidt med maling og knust flasker i den tidligere svømmehal, og inventar var hevet ned fra vægge. Samlet set var der skader for mere end 100.000 kroner, men gerningsmændene blev aldrig fundet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce