Annonce
Indland

Persondataregler gør livet surt for danske lokalarkiver

Danske lokalarkiver har fået sværere ved at offentliggøre billeder med personer efter de nye GDPR-regler.

Lokalarkiver rundt om i Danmark har fået sværere arbejdsbetingelser, efter at EU's databeskyttelsesforordning, GDPR, trådte i kraft sidste år.

De nye regler gør det nemlig vanskeligt at indsamle og udgive lokalhistorisk materiale. Det skriver JydskeVestkysten.

- Vi er meget opmærksomme på, at de her ændringer i databeskyttelsesloven skaber stor usikkerhed hos vores medlemmer, fortæller Jørgen Thomsen, der er formand for Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA), til JydskeVestkysten.

Hos SLA, der repræsenterer 536 lokalarkiver i Danmark, frygter man, at lovgivning står i vejen for, at arkiverne fortsat vil kunne bevare kulturarven lokalt.

- Vi vil insistere på, at lokalarkivernes samfundsnyttige arbejde skal kunne fortsætte.

- Hvis bestemmelserne forhindrer de mange frivillige i at indsamle, behandle og offentliggøre lokalhistorisk materiale, så er der noget galt med bestemmelserne, siger Jørgen Thomsen.

Det er blandt andet bestemmelser omkring offentliggørelse af billeder med personer, der rammer lokalarkiverne.

Holsted Lokalarkiv må eksempelvis ikke længere bruge skolefotos og konfirmandbilleder på de billedkalendere, som arkivet har udgivet gennem de seneste 10-12 år - eller andre fotos med personer på for den sags skyld, uden der er indhentet skriftlig tilladelse fra hver enkelt.

Arne Sørensen, der er formand for lokalarkivet i Holsted, kalder over for avisen de nye GDPR-regler for "et tosset bureaukrati".

Reglernes benspænd for lokalarkiverne har fået Venstre-politikeren Eva Kjer Hansen, som er valgt i Syd- og Sønderjylland, til at stille en række spørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup (S).

Hun har blandt andet spurgt, om det kan være rigtigt, at loven på den måde udfordrer lokalarkiverne og diverse andre foreninger, organisationer og virksomheder.

På blandt andet Eva Kjer Hansens opfordring har Justitsministeriet igangsat en undersøgelse af, om der i virkeligheden er tale om en for rigid dansk implementering af reglerne, eller om EU-forordningen virkelig bare er sådan.

JydskeVestkysten har forgæves forsøgt at få en kommentar fra justitsministeren.

Til gengæld anerkender Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, at det er et problem, hvis loven spænder ben for lokalhistorisk arbejde.

/ritzau/

Annonce
Link til JV''s artikel
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce