Læserbrev

Penge. Du og jeg skal betale lidt mere i skat

De ekstra midler skal findes ved omprioriteringer, omfordelinger og skattestigninger, foreslår Karsten Filsø. Arkivfoto

Debat: Jesper Markussen spørger i Dagbladets leder i fredags om, hvorfra pengene til partiernes mange valgløfter skal komme. Spørgsmålet er relevant, og jeg svarer gerne som folketingskandidat fra SF. Vores parti udsteder også løfter, der koster penge.

SF er meget bekymret for kernevelfærden for børn, gamle og syge. Dette ønsker vi forbedret på en række områder, ligesom klima, natur og miljø skal tilføres penge hvert år.

Først vil jeg dog anfægte Jesper Markussens påstand, om at det er det private erhvervsliv, der skaber værdierne i vores samfund. Vi er enige så langt, at det offentlige system er afhængig af et stærkt erhvervsliv. Men det gælder i allerhøjeste grad også den modsatte vej. Hvad var et privat erhvervsliv uden en stærk offentlig sektor, hvor børn passes, elever undervises, gamle og syge får pleje eller hvor der er veje og broer, erhvervslivet kan køre på. Det private erhvervsliv ville være svagt.

Nu til pengene. De skal findes ved omprioriteringer, omfordelinger og skattestigninger. Eksempler på omprioriteringer kan være at flytte penge fra de stærke til de svage. Sunde og raske mennesker kunne betale lidt mere for at bruge af den fælles kasse eller måske få lidt mindre herfra. Staten bruger også hvert år 4-5 milliarder i konsulent-honorarer. Det kan vi skære ned til det halve.

Omfordeling vil især være relevant ved den kommunale udligning. Hvis kommuner uden for hovedstadsområdet har det samme til drift som i kommunerne i og omkring hovedstaden, ja, så ville Holstebro Kommune have mere end 100 millioner mere hvert år til drift. Det bør laves om snarest muligt.

SF er ikke bange for at opkræve mere i skat og omlægge skatten, så fordelingen er anderledes. Allerførst kunne vi inddrive nogle af de over 80 milliarder borgere og virksomheder skylder det kollapsede Skat. Rigtig mange mennesker deler vores opfattelse af, at det er bedre at betale lidt mere i skat mod til gengæld at have nogle gode fælles velfærdstilbud til alle. Vel at mærke i skoler, daginstitutioner, ældrepleje og sygehuse, hvor der er mere ro på, så personalet kan nå omkring de faglige opgaver, de er ansat til at løse.

Derfor Jesper Markussen, du og jeg skal betale lidt mere. Jeg vil komme med et eksempel. SF ønsker at oprette en klimakonto, hvor der frem mod 2025 skal opspares 18 milliarder. Folk der tjener 250.000 betaler 52 kr pr måned, 400.000 i årsindkomst 83 kr pr måned og folk med en millionindtægt 378 kr pr måned. Pensionister, studerende og andre på overførselsindkomst slipper. Pengene skal gå til effektive tiltag, der gavner klimaet, herunder opkøb af lavbundsjorde, der frigiver megen CO2.

Kernevelfærden behøver som nævnt også flere penge. Her skal du og jeg også spytte i bøssen. De bredeste skuldre skal bære mest. Derfor ønsker SF at stramme reglerne for arveafgifter, ligesom topskatten skal lægge mere i statskassen. Der er endnu flere bud, men regelforenkling, mindre bureaukrati og mere tillid til de ansatte skal følge, når der indkræves flere skatter.

0/0
Annonce
Læserbrev

Spørgsmål til EU. Svarene blafrer i vinden...

Læserbrev

Ulven. Umuligt at sikre store naturarealer

Leder For abonnenter

Godt set af Jyden i Bur

Leder For abonnenter

Fattig og forarmet?

Nogle gange kan det vanskeligt at vide, om man skal grine eller græde. Det gælder bestemt også, når Magisterbladets redaktør i Dagbladet Politiken forsøger at bilde læsere ind, at København er fattig - kun overgået af Bornholm, hvor gennemsnitsindkomsten er lavere end i København. Herefter giver redaktøren den fuld pedal med, at hovedstaden bliver dæmoniseret som verdensfjerne, rige og ligeglade af jyderne. "Man bruger det til at retfærdiggøre, at man vil tage job og penge fra københavnerne. Og det er lettere at gøre med et falsk elitestempel, fordi det fremstår pænere at sparke opad end at sparke nedad". Det lyder jo nærmest synd for de stakkels københavnere, og det havde måske endda også været lidt synd, hvis det ikke lige var fordi, at det naturligvis er noget være vrøvl, som redaktøren har regnet sig frem til. Han har blandt andet talt alle studerende, der får statsfinansieret SU, med i statistikken over både gennemsnitsindkomst og antal af folk på offentlig forsørgelse. Dermed bliver en 20-årig jurastuderende, der kan se frem til en indkomst på den gode side af 600.000 kroner om året, og som bor i en forældrekøbt lejlighed i det indre København, pludselig et socialt problem. Hvis det er den slags problemer, man bøvler med i hovedstaden, er der sandsynligvis mange provinskommuner, der gerne vil sende en hjælpende hånd. I givet fald kunne man jo bare udflytte Københavns Universitet og dermed løse en del af problemet” Det er helt andre strukturelle problemer man kæmper med i andre dele af landet. Stagnerende befolkning, huse, der ikke kan belånes og sælges og konsekvensen af mange års centralisering, som drypvise udflytninger af statslige arbejdspladser endnu ikke har kompenseret for. Ganske som serviceniveauet i hovedstaden og de omkringliggende kommuner generelt er langt højere end i provinsen, hvilket bestemt heller ikke peger mod en forarmet hovedstad, der har op mod ni milliarder kroner i kommunekassen. Der er ikke så mange, der taler om det i valgkampen, men en af de første ting som et nyt Folketing kommer til at se på, er et nyt udligningssystem, som også tager højde for, at selv om vi er et lille land, så er udviklingen langt fra ens fra Skagen til stenbroen. Det har været forsøgt før at ændre i systemet, hvor specielt den interne hovedstadsudligning, er en torn i øjnene på provinskommunerne. Det er også i det lys, man må se indlægget om den fattige hovedstad. Debatten mellem hovedstaden og provinsen ender altid med at blive reduceret en slags national religionskrig, hvor hovedstadskommunerne finder det aldeles urimeligt at skulle aflevere deres hårdtjente skattekroner til jyderne, der til gengæld finder det uanstændigt at skulle vedblive med at finansiere goder, som kun hovedstadsbefolkningen reelt nyder godt af. De fronter rykker valgkampen næppe på. Men fattig og forarmet, det er hovedstaden altså ikke.

Læserbrev

Valg. Facebook-censur er et demokratisk problem

Læserbrev

Valg. Kære forældre – Husk børnene, når I sætter krydset

Læserbrev

Miljø. EU skal i den grønne førertrøje den 26. maj

Annonce