Annonce
Sport

Pelés søn: Min far er deprimeret over sit helbred

Andrew Kelly/Reuters
Pelé har store problemer med at gå efter en hofteudskiftning og holder sig derfor mest hjemme, oplyser Edinho.

Den brasilianske fodboldlegende Pelé er deprimeret over sit helbred og holder sig mest hjemme, fordi han ikke kan gå uden hjælp.

Det fortæller Pelés søn, Edinho, i et interview med TV Globo ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Pelé, der fylder 80 år til oktober, har i årevis haft hoftebesvær og har derfor brug for et gangstativ. Flere af hans seneste offentlige optrædener har været i kørestol.

- Han er temmelig skrøbelig. Han fik en hofteudskiftning og havde efterfølgende ikke den mest optimale rehabilitering, fortæller Edinho til TV Globo.

Den svækkede mobilitet har gjort legenden deprimeret.

- Problemerne med mobiliteten har udløst en form for depression. Forestil dig at have været kongen og været så imponerende en figur, og nu kan han ikke gå ordentligt.

- Han er flov og har ikke lyst til at gå ud og blive set eller noget andet, der involverer at forlade huset, tilføjer sønnen.

Sidste år gennemgik Pelé også en operation for nyresten.

Den 79-årige legende er den eneste fodboldspiller, der har været med til at vinde VM tre gange.

Han var med til at hjemføre trofæet i 1958, 1962 og 1970.

Pelé, der spillede i klubberne Santos og New York Cosmos, fylder 80 år 23. oktober.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce