x
Annonce
Sport

Peles lillebror er død efter kræftsygdom

Christian Hartmann/Reuters

Fodboldlegenden Pele meddeler, at han er i sorg over sin lillebrors død. Zoca, lillebroren, blev 77 år.

Pele har mistet sin eneste bror.

Jair Arantes do Nascimento - eller bare Zoca som lillebroren er kendt - døde efter længere tids kræft i prostata. Zoca blev 77 år.

Dødsfaldet skete onsdag aften lokal tid. Zoca var indlagt på et hospital i Santos i Brasilien.

- Det er med stor sorg i hjertet, at jeg må meddele, at min elskede bror er død, skriver Pele på Twitter.

Den to år yngre brasilianske fodboldlegende oplyser, at Zoca led af kræft og blev behandlet for komplikationer på hospitalet.

Zoca spillede i begyndelsen af 1960'erne for fodboldklubben Santos - ligesom Pele gjorde det.

Men Zocas fodboldkarriere blev kort, han havde slet ikke samme talent som sin bror.

Santos beskriver på sin hjemmeside Zoca som en spiller med næsten den samme fysik som Pele, kun to centimeter mindre og med en god teknik og smidighed.

Den daværende træner i Santos kunne ikke lade være med at give chancen til Zoca, der havde så tæt et genetisk fodhold til Pele, skriver klubben.

Det kom dog aldrig til at blive en stor succes på banen for Zoca, men han kunne til gengæld støtte sin dygtigere storebror i fodboldlivet.

Zoca skulle ifølge dpa begraves i Santos torsdag i Peles fravær. Pele er i øjeblikket i frivillig isolation på grund af udbruddet af coronavirus, fortæller Pepito Fornos, Peles mangeårige rådgiver og talsmand.

/ritzau/

Se billeder og læs mere om Zoca på Santos'' hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce