Annonce
Ulfborg/Vemb

Vielsesringe, høreapparater og bilnøgler: Peer rykker ud og finder folks tabte ting

Den blev købt for at finde fortidsfund - hans metaldetektor. Men han kørte hurtig træt i det - og siden har Peer Søndergaard næsten udelukkende holdt sig til at finde folks ejendele. Foto: Jan Briks
I Ulfborg bor en mand, der flere gange årligt rykker ud for at lede efter folks tabte ejendele. Ikke for at få noget for det. Men for at se glæden i deres ansigter.
Annonce

Ulfborg: 49-årige Majbritt Jensen bor med sin mand og børn i Vinderup. Da familien har heste, havde de købt frugt og grønt ind, men der var lige i overkanten med foder.

- Så vi tænkte, at vi lige kunne køre forbi sådan et lille skovareal, vi har herude, og smide noget af det ind til rådyrene - så gik det da ikke til spilde, forklarer hun.

Parret holdt bilen ind i siden af vejen og begyndte at kaste salathovederne ind mod skoven. Pludselig kunne Majbritt Jensens mand mærke, at den var helt gal.

- Hans vielsesring var pludselig væk - jeg tror, den må være røget med ind, forklarer hun.

Parret ledte i lang tid efter ringen - men uden held. Lånte endda også nogle mini-metaldetektorer, men fandt intet i skovområdet, som jo ellers burde kunne afgrænses til der, hvor salathovederne lå. I stedet lavede hun et opslag på Facebook, hvor hun spurgte efter hjælp.


Det er yderst sjældent, jeg tager noget for det. Det er kun, hvis der er langt derud. Så tager jeg måske noget for benzinen. Men ellers ikke.

Peer Søndergaard, detektor-entusiast.


Og der gik ikke lang tid, før 50-årige Peer Søndergaard kontaktede hende. Han havde en metaldetektor, og han ville da gerne bruge lidt tid på at lede efter den for hende. Han skulle ikke have noget for det. Som sagt så gjort. I næsten fem timer sidste søndag gik Peer Søndergaard og ledte efter en fremmed mands ring. Han fandt den dog aldrig.

Det er langt fra første gang, Peer Søndergaard, der bor med sin kone og børn i Ulfborg, har stillet sin metaldetektor og ekspertise til rådighed. Det sker gennemsnitligt ti gange om året. Enten ved, at nogen ringer og beder om hjælp, eller at han ser et opslag på Facebook.

- Det er alt muligt, folk vil have fundet. Det er vielsesringe, brocher, bilnøgler - alt, siger Peer, der til dagligt arbejder som chauffør ved Roslev Trælasthandel i Holstebro.

- Eksempelvis var jeg ude ved en kvinde, som havde tabt en vielsesring for fem år siden ved en skovbørnehave ved Ulfborg. Så sagde jeg, at den kunne jeg da nok godt finde. Det troede hun ikke helt på. Men så kørte jeg derud, og ti minutter efter - blim! - så var den der. Så kørte jeg hjem til hende, og hun blev simpelthen så glad, siger han.

Selvsamme kvindes søn - eller var det hendes datter? Det husker han ikke - men vedkommende mistede i hvert fald sit høreapparat ved Ulfborg Skole.

- Den fandt jeg godt nok aldrig, selvom jeg ledte længe. Det er virkelig øv, når det sker, for det kommer jo til at stå ens hjerte nært, siger han.

Annonce

Når det ikke lykkes

Ni ud af ti gange lykkes det ham at finde tingene. Men indimellem glipper det, og det går lige i hjertet på ham hver gang.

Selvsamme hjerte, der er årsagen til, at han kaster sig ud i opgaverne med at finde folks ejendele. For det er ikke på grund af en økonomisk gevinst, at han tager opgaverne.

- Det er yderst sjældent, jeg tager noget for det. Det er kun, hvis der er langt derud. Så tager jeg måske noget for benzinen. Men ellers ikke, siger han.

Det er ringe, som denne, Peer Søndergaard finder. Privatfoto: Peer Søndergaard

Det handler nemlig om noget helt andet.

- Det er jo adrenalinen. Og så bare det at se folks ansigter, når man giver dem tingene igen - især vielsesringe, smiler han.

Det kan tage flere timer at finde ejendelene. Men det kan også gå hurtigt. Det gjorde det blandt andet i sommer:

- Det var min datters veninde, der havde tabt en ring, hun havde fået af sin bedstemor ved stranden ved Husby. Hun havde taget den af og lagt den på tæppet, men da hun så rystede tæppet, blev ringen jo væk under sandet. Men den fandt jeg nu hurtigt igen, siger han.

Annonce

Fortidsfund

Da han købte metaldetektoren for omkring otte år siden, var det egentlig for at jagte fortidsfund på markerne.

- Men så meget fandt jeg heller ikke, og man skal have nogle virkelig gode steder at gå - og hvor man kan få lov at gå også. Og mange steder går der allerede én i forvejen. Til sidst blev det simpelthen for bøvlet, siger han.

Så siden da har han holdt sig til at finde andre folks ejendele. Ofte med en god flaske vin som belønning.

Sådan ser det ud, når Peer Søndergaard og her datteren Lærke Søndergaard rykker ud. Privatfoto: Peer Søndergaard

Men markerne bliver han nu stadigvæk kaldt ud til - engang imellem.

- Det kan være, at naboen lige har pløjet lidt for tæt på med hans traktor. Men så er der jo de her skiltepæle i jern i jorden, så man kan se, hvor grundene går til. Og dem kan jeg jo finde - ja, så det ikke udvikler sig til nabostridigheder, griner han.

Tilbage hos Majbritt Jensen, er vielsesringen fortsat væk.

- Stakkels Peer. Han ledte jo i flere timer. Men var simpelthen super sød og flink. Og tænk at han gad at gå derude, og at han gider lede for folk, han ikke kender. Det er da imponerende, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Ekstra julegave som tak for indsatsen

Annonce