Annonce
Holstebro

Patrick overgik sig selv i ironman dedikeret til sin afdøde kusine: - Jeg ville helst ikke skuffe Cecilie deroppe

Sådan så det ud på Christiansborg Slotsplads i går eftermiddag, da Patrick Nielsen i en hyldest til Cecilie Trier Dalgaard passerede målstregen. Privatfoto
Patrick Nielsen havde tidligere løbet i tiden 11 timer og 41 minutter, men denne gang var der et anderledes pres, fordi han ville gøre det godt for sin afdøde kusine.

Holstebro: - Mærkeligt.

Uanset hvor meget han forsøger, så kommer Patrick Nielsen det ikke meget nærmere, når han skal beskrive sin oplevelse, da han søndag efter ti timer og to minutter passerede målstregen til KMD Ironman Copenhagen.

Tidligere i år døde hans kusine 18-årige Cecilie Trier Dalgaard af kræft, og Patrick Nielsen havde forinden lavet en indsamling samt dedikeret løbet til hende. I det sidste sving fik han et billede overrakt af Cecilies far René, så Patrick kunne løbe i mål med mindet om Cecilie hævet over sig i udstrakt arm.

- Det var meget rørende. Det var ligesom om, at man glemmer alt, hvad man går og føler - på en eller anden måde. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive det. Det var bare mærkeligt, forklarer Patrick Nielsen, der mandag morgen var tilbage i Holstebro med et par ben, der "gjorde nas".

- Sidste år, da jeg deltog for første gang, var jeg bare mig selv, men i år følte jeg et andet pres, fordi så mange mennesker havde været involveret i projektet, og jeg ville helst ikke skuffe Cecilie deroppe, siger han.

Annonce

Patrick og Ironman

Således forløb Patrick Nielsen fra Holstebros Ironman i København:

Fuldførte i tiden 10 timer, 2 minutter og 50 sekunder. Han brugte 1 time og 19 sekunder på at svømme 3,8 kilometer - 4 timer og 52 minutter på at cykle 180 kilometer - 4 timer og 2 minutter på at løbe 42 kilometer

Blev nummer 325 ud af 2568 deltagere (nummer 17 ud af 79 i aldergruppen 18-24 år).

KMD Ironman Copenhagen:

Vinder hos de professionelle kvinder blev tyske Anne Haug i tiden 8 timer og 13 minutter.

I gruppen "Top Age Group" hos mændene vandt Philipp Herber 8 timer og 19 minutter. Det var også hos mændene, at man fandt de ældste deltagere: I aldersgruppen 70-74 år var irske Keith Thomas bedst med tiden 12 timer og 48 minutter.

Det blev en hyldest, som Patrick Nielsen havde drømt om. Sidste løb fuldførte han i tiden 11 timer og 41 minutter, og søndag var målet at komme under 10 timer og 30 minutter. Han endte med at forbedre sin tid med mere end halvanden time.

- Det havde jeg nok ikke engang selv regnet med. Jeg var flyvende. Svømningen og cyklingen gik over al forventning. I svømningen var jeg med dér, hvor det er rigtigt sjovt, og på cyklen havde jeg planlagt at holde 35 kilometer i timen i snit, men sluttede på 37.

I det afsluttende maratonløb meldte en slem krampe sig i baglåret, hvilket betød et par minutters forsinkelse, fordi der måtte strækkes ud. Han var mærket af krampen resten af vejen, og det var i den slags øjeblik, at Cecilie fyldte ekstra meget, forklarer han:

- Jeg tænkte, at når hun har været igennem alt det, hun var i et år med kemobehandling og så videre, så kan du også løbe en halvmaraton med ondt i benene. Jeg tænkte ekstra meget på hende, når jeg fik kriser, og det gjorde rigtigt ondt - og særligt om morgenen, da jeg svømmede, og solen pludselig kom frem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce