Annonce
Indland

Patienter venter 14 måneder på at få afgjort sygehusklager

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Det tager mere end et år at behandle en klage, hvilket ifølge Styrelsen for Patientklager skyldes udflytning.

Folk, der klager over de danske sygehuse, må i snit vente 14,5 måneder på en afgørelse fra Styrelsen for Patientklager. Det er næsten et halvt år længere, end hvad styrelsen selv har som mål.

Det skriver Politiken.

Direktør i paraplyorganisationen for pårørendeforeninger i Danmark, Danske Patienter, Morten Freil er bekymret over udviklingen.

- 14,5 måneder er alt, alt for lang tid, og det er meget alvorligt for patienterne. Det krænker patienternes retsfølelse, at man indgiver en klage, efter at man har oplevet noget alvorligt, og så får man ikke behandlet sin sag i tide, siger Morten Freil.

Ifølge direktøren har ventetiden slemme konsekvenser for de patienter, der klager, og danske patienter generelt.

- Det betyder, at mange patienter ikke kan få afsluttet et alvorligt kapitel i deres liv, og at systemet ikke kan lære af fejlene. De vil gerne sikre sig, at andre ikke bliver udsat for samme fejl, siger han.

Styrelsen for Patientklagers mål er ni måneders ventetid, men i dag tager det næsten et halvt år længere at behandle en klage.

Ifølge styrelsens direktør, Lizzi Krarup Rasmussen, skyldes det, at klagesagerne har ophobet sig, fordi styrelsen blev udflyttet til Aarhus. Det skete af to omgange - først i 2015 og senere i 2018.

Efter de to udflytninger sagde næsten alle de ansatte op. Kun fire medarbejdere og to ledere sagde ja til at følge med til Aarhus.

Styrelsens direktør fortalte til Altinget sidste år, at hun efter medarbejderflugten ikke kunne udelukke, at ventetiden ville blive længere.

- Klagesager er et komplekst arbejdsområde, der tager tid at lære, og vi må ikke gå på kompromis med kvaliteten, skriver Lizzi Krarup Rasmussen i et skriftligt svar til Politiken.

Morten Freil er enig i, at løsningen på den lange ventetid ikke er at bruge mindre tid på hver klage. Styrelsen burde dog aldrig være flyttet uden at have en plan for at uddanne tilstrækkeligt med personale, mener han.

- Vi advarede, allerede før man lavede den her udflytning, at det ville betyde længere behandlingstider. Men man valgte så at gøre det alligevel, og man kan sige, at vi desværre fik vi ret, siger han.

Regeringen er i gang med at lave en handlingsplan på området. Den vil Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund have sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at sætte farten op på.

- Så må vi se på, hvad der er brug for af ressourcer for at få nedbragt både sagsbehandlingstiden og sagspuklen, siger han.

/ritzau/

Annonce
Læs Altingets historie fra oktober 2018 om medarbejderflugten i styrelsen efter udflytningen
Læs historien hos Politiken
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce