x
Annonce
Holstebro

Partilederen til kamp mod vandmasserne i Storåen

SF-formand Pia Olsen Dyhr besøgte torsdag Storåen ved Holstebro. Her lancerede hun partiets udspil til klimatilpasning og klimasikring. Foto: Morten Stricker
Socialistisk Folkepartis formand Pia Olsen Dyhr vil have gang i en national plan for klimasikring og klimatilpasning med det samme. Den skal blandt andet sikre bymidten i Holstebro mod oversvømmelse.

Holstebro: For en sjælden gangs skyld i februar er regnen gemt et godt stykke væk i området, hvor Holstebromotorvejen og Storåen har nærkontakt.

Her er stadig masser af vand fra sidste uges oversvømmelse. Der skal trædes forsigtigt for at undgå at synke dybt. Pia Olsen Dyhr, der er formand for SF, har taget turen fra Christiansborg til Vestjylland for at se på oversvømmelse og muligheder for at dæmme op for de store vandmasser i fremtiden.

- Vi kommer til at se endnu mere vildt vejr i fremtiden. Alt andet vil være naivt at tro. Det område her er endnu et eksempel på de udfordringer, vi står med, når der kommer rigtig meget vand i Danmark. Holstebro er ikke et særsyn. Det er sket flere gange, men det illustrerer meget godt de problemer, vi skal have løst. Ikke bare i kommunerne. Det skal ske på nationalt plan, siger Pia Olsen Dyhr, der har selskab af Anders Debel, der er direktør for teknik og miljø i Holstebro Kommune.

SF'eren har tøj og sko på, så hun er klar til de sumpede områder øst for Holstebro. Men hun undgår ikke at ramme et par bløde punkter i marken, hvor vendingen "SF-formand på dybt vand" er lidt for nærliggende.

Annonce
Pia Olsen Dyhr havde selskab af Anders Debel, der er direktør for teknik og miljø i Holstebro Kommune. Foto: Morten Stricker

Anlæg og landbrug

Den nye plan indeholder seks elementer i kampen for klimasikring og klimatilpasning.

- Overordnet vil vi gerne lave en helhedsplan. Det skal være slut med kun at tale om det. Nu skal der handling til. Man vi kan ikke løse det i Holstebro alene. Et af forslagene er, at vi skal tage noget landbrugsland ud af drift og kompensere landmændene med noget jord, der er mere højtliggende, siger Pia Olsen Dyhr.

Men hvilke dele af jeres plan hjælper de utålmodige borgere i Holstebro, der frygter den næste oversvømmelse?

- Det, der hjælper Holstebro i vores plan, er, at det bliver muligt for kommunerne at investere uden for anlægsloftet. Det ene del er energirenovering. Den anden del er klimasikring. Det skal man have lov til at investere i, uden at man så ikke må investere i skoler og plejehjem. Det er afgørende, at der er penge til de nødvendige tiltag, siger Pia Olsen Dyhr.

Hun oplever, at der er en berettiget forventning hos befolkningen til, at der skal handles nu.

- Det er bare med at komme i gang. Jeg vurderer, at der er lydhørhed for det på Christiansborg. I efteråret vedtog vi den mest ambitiøse klimalov, hvor det meget handler om reduceringen af CO2. Det her handler meget om de konsekvenser, der er af klimaforandringerne. Det bliver bare voldsommere og voldsommere. Det kommer vi ikke uden om, siger partiformanden, der ikke vil sætte en deadline for, hvornår der skal ske noget på området.

SF-formanden fik også lejlighed til at høre og se på de overvejelser, man gør sig i Holstebro Kommune om, hvordan man undgår oversvømmelser i fremtiden. Netop på området ved Hodsagervej kæmper kommunen med Dansk Naturfredningsforening. Endnu et eksempel på de mange interesser, der er på spil, når vandmasserne skal tæmmes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

En drømmebolig - langt ude i skoven

Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce