Annonce
Indland

Pape vil blokere for Løkkes velfærdsløfte

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Søren Pape Poulsen ønsker at forpligte Løkke og Venstre til et løfte om skattelettelser i næste valgperiode.

Det Konservative Folkeparti kommer ikke til at indgå i en borgerlig regering, hvis Lars Løkke Rasmussen (V) holder fast i valgløfterne om skattestop og velfærdsløfte.

Det siger formand for de Konservative Søren Pape Poulsen til Berlingske.

- Nej, hvad skal vi lave dér? En økonomisk politik, der minder mere om Socialdemokratiets end om Det Konservative Folkepartis, skal vi ikke danne regering på, siger Pape Poulsen til avisen.

Løkke præsenterede i starten af valgkampen Venstres såkaldte "velfærdsløfte", der skal forbedre velfærden med 69 milliarder frem til 2025.

Løftet vil næsten tømme det økonomiske råderum, som politikerne kan prioritere frem til 2025. Og med Løkkes egne ord efterlader det ikke plads til løfter om skattelettelser.

Derfor mener den konservative formand, at grænsen er nået.

I Berlingske gør Pape det klart, at han vil blokere for Løkkes velfærdsløfte, hvis de Konservative skal indgå i en regering med Venstre på den anden side af valget.

I Børsen siger Pape, at han ønsker at forpligte Venstre på et løfte om skattelettelser i næste valgperiode:

- Ligesom man nu diskuterer alle mulige velfærdsløfter, så synes jeg, at vi i de borgerlige partier bør give danskerne et skatteløfte.

Papes kritik af Løkke kommer dagen efter, at Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, i Jyllands-Posten anklagede statsministeren for at føre en socialdemokratisk politik.

Det er ikke lykkedes Berlingske at få en kommentar fra statsministeren.

Venstres fungerende politiske ordfører og innovationsminister, Sophie Løhde, anerkender overfor avisen, at der er forskel på de to partier:

- Jeg tror, de fleste ved, at Venstre ønsker at prioritere flere penge til kernevelfærd end de Konservative.

- Men det betyder ikke, at vi ikke kan samarbejde godt om rigtig mange ting, og det har vi også gjort i den her regeringsperiode, hvor vi blandt andet har lettet skatter og afgifter for over 20 milliarder kroner.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Struer

Gymnasiet må afskedige to undervisere

Annonce