Annonce
Danmark

Paludan efter chikaneafsløringer: Vælgerne har masser af indtryk af mig som menneske

Udøvelsen af grov og systematisk chikane hører under privatlivets fred, mener Rasmus Paludan. Han siger dog, at han er et menneske, der vil arbejde på at få journalister fyret, så de f.eks. i stedet kan arbejde i renovationsbranchen. Foto: Lasse Waarsøe Witt
Rasmus Paludan mener ikke, at vælgerne har krav på at få at vide, hvorfor han i årevis chikanerede en ung mand, eller om han fortryder det.

Hidtil Har Rasmus Paludan kunnet gemme sig og undlade at svare på avisen Danmarks spørgsmål om, hvorfor han i årevis systematisk har chikaneret og forfulgt en 24-årig mand i en grad, så politiet tildelte Paludan et tilhold på fem år.

Onsdag var han på gaden på Nørrebro i København for under massiv politibeskyttelse at dele foldere ud i valgkampen. Medierne var også mødt talstærkt op og måtte kæmpe sig vej gennem vrede nørrebroborgere, der brølede "INGEN RACISTER I VORES GADER", uniformeret politi og civilklædte agenter, der tog sig af den næreste beskyttelse af Rasmus Paludan.

Kort efter klokken 14 ankom Paludan og hans politibeskyttelse fra Nørrebrogade til Blågårds Plads, hvor de vrede nørrebroborgere slog ring om ham og vanskeliggjorde den videre færd ud af Nørrebro for at dele foldere ud.

Fem minutter inde i optogets gang fra Blågårds Plads lykkedes det avisen Danmarks journalist at komme helt ind gennem det uniformerede politi og tre civilklædte agenter og komme ind på Rasmus Paludans højre side for at stille spørgsmål til ham.

Annonce
Rasmus Paludan på vej ud af Nørrebrogade onsdag. Foto: Lasse Waarsøe Witt

Foreslår et job i renovationsbranchen

- Rasmus Paludan, hvorfor har du chikaneret en mand så meget, at du har fået et tilhold i fem år?

- Jeg har ikke nogle kommentarer til det, siger Rasmus Paludan, mens han helt bevidst undgår øjenkontakt med avisen Danmarks journalist.

- Hvorfor har du ikke det?

- Jeg har ikke nogle kommentarer, fordi det, du spørger til, er noget, der vedrører privatlivet, og det har jeg ingen kommentarer til.

- Har vælgerne ikke krav på at vide, hvilket menneske de kan stemme på?

- Jo, og det synes jeg også, de har masser af indtryk af, og det er blandt andet et menneske, som synes, det er meget vigtigt, at man ikke lyver i pressen, som der er enormt mange journalister, der gør. Derfor vil jeg selvfølgelig arbejde aktivt for at fjerne mediestøtten, så der er enormt mange journalister, der kan blive fyret, fordi der ikke er penge til at betale dem længere. Så vil de kunne finde sig et andet job, og jeg forslår for eksempel et ærligt job inden for renovationsarbejderbranchen, hvor jeg mener, der er mange journalister, der ville egne sig bedre.

Svarer gerne på andre spørgsmål

Rasmus Paludan vender sig nu helt væk fra avisen Danmarks journalist for at slippe for at svare på flere spørgsmål. En journalist fra Ekstra Bladet træder ind i kredsen og begynder at fyre en byge af spørgsmål om chikanesagen afsted, som Paludan også ignorerer.

I stedet begynder han at svare en tredje journalist, der begynder en lang spørgerække om partiet Stram Kurs' og Rasmus Paludans strategi på sociale medier. Dem svarer Paludan længe og velvilligt på, mens optoget fortsætter sin knubbede vej gennem byen.

Da Paludan bliver færdig med sin udredning om, hvilke profiler han benytter sig af på Facebook og Twitter, kommer avisen Danmark igen ind med et spørgsmål:

- Rasmus Paludan, erkender du, at du har chikaneret en ung mand, så du har fået et tilhold?

Paludan kigger væk og lader som om, spørgsmålet ikke er stillet.

- Jeg prøver lige at spørge igen. Erkender ...

Her bryder en af de tre civile betjente ind og beder avisen Danmarks journalist om at gå væk fra Rasmus Paludan.

Det var blot et minimalt antal foldere Rasmus Paludan kom af med. Foto: Lasse Waarsøe Witt

Hvad med folderne?

Optoget fortsætter ud ad Nørrebrogade med kurs mod Nørrebro Station, mens avisen Danmark forsøger at trænge gennem politibeskyttelsen igen for at spørge Paludan om den tilholdssag og den dokumentation for årelang, systematisk chikane, som avisen fremlagde onsdag.

De civile betjente helt tæt på Paludan har dog nu - formentlig helt rigtigt - tolket Paludans signaler sådan, at hvis der er nogen i det optog, han ikke ønsker at tale med, er det journalisten fra avisen Danmark, så de skrider hurtigt ind.

- Du har haft din chance, siger en af betjentene og lukker klart og tydeligt af for adgang.

Omkring Jagtvej danner en del af politiet en blokade midt over vejen, så langt hovedparten af de råbende nørrebroborgere bliver efterladt tilbage, og herefter kan de 10-12 betjente i gule veste og de tre civile eskortere Rasmus Paludan videre frem mod ydre Nørrebro i langt mere fred og ro.

Stakken af valgfoldere i Rasmus Paludans hånd er på dette tidspunkt af stort set samme størrelse, som da han ankom til Blågårds Plads.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ulfborg/Vemb

Mand omkommet i drukneulykke

Leder For abonnenter

Der er meget at hente her

Lige i tiden er der fokus på sygefraværet på offentlige arbejdspladser, fordi der sendes en del statistik ud for området af den liberale tænketank Cepos, og det er også blevet behandlet på forskellig vis her i avisens spalter. Bemærkelsesværdigt er det såmænd ikke, at de vestjyske kommuner ligger i den gode ende af den slags statistikker. Men overraskende er det måske nok, at der for eksempel inden for plejepersonalet er hele fem dages sygefravær om året i forskel på for eksempel Struer og Lemvig kommuner med Lemvig som den, der er blandt de kommuner, der har færrest sygedage om året. Her ser man på gennemsnitstallet, og det er altså rigtig mange dage, når man ganger op med antallet af personaler inden for plejesektoren. Var der blot 100 ansatte, så var det 500 dage - eller hen ved 10 ugers arbejde, der er til rådighed. Det gør altså en forskel, når man skal regne udgiften ud til sådan en sektor. Man kan også studse over, at der er kommuner, der har langt over 20 sygedage pr. medarbejder i gennemsnit om året, hvor andre har mindre end det halve. Og selv om man regner ud fra den gode ende, så er der vist ikke mange private virksomheder, der opererer med at forudse, at hver medarbejder i gennemsnit skulle have to ugers sygdom om året. Der er selvfølgelig mange facts og kendsgerning bag disse tal, så man ikke "bare lige" kan overføre fra det ene fag til det andet. Der er jobs, som vil give flere sygedage, fordi man er i kontakt med syge mennesker, og det er hårdt og stressende. Men alligevel er det en markant forskel. Det er i hvert tilfælde noget, enhver kommunalpolitiker må tænke meget over, da der her virkelig er nogle penge at investere i bedre arbejdsmiljø med mere, hvis de bliver betalt tilbage med, at medarbejderne er mindre syge. Når man ser ud over landet, så er det vist ikke en fordom, at man føler sig mere forpligtet til at møde op på arbejde jo længere, man er væk fra de store byer. Det skyldes også, at der er mindre enheder, hvor man føler sig forpligtet af fællesskabet, og man kender den, der skal arbejde hårdere, når man bliver hjemme. Det er ret opdragende. Til gengæld er mindre enheder også mere sårbare i statistikkerne, når man taler langtidssyge, da blot en enkelt af dem kan påvirke statistikken ret meget. Derfor kan statistik ikke bruges til alt, men de her statistikker er mere end en tanke.

112

Kaldte betjent for magtliderligt svin

Annonce