Annonce
Navne

På modepodiet på vej til et netværk

Tilskuerne klappede ivrigt af de farverige mannequiner. Foto: Gunnar Overlund Knudsen
Etniske kvinder fik mulighed for at netværke med publikum af erhvervsaktive danske kvinder.

Holstebro: Farida fra Syrien gik i nattøj. Anette fra Holstebro bar stribet bikini.

De gik på det samme podie i aftes i Trivselshuset i Holstebro sammen med en håndfuld andre kvinder – danske og etniske – og viste tøj og brillemode. Forskellen på modellerne var, at de danske piger har et arbejde. De etniske vil rigtig gerne have et job. Derfor var arrangementet et kombineret Job og Modeshow .

På scenen fortalte flere, hvad de drømmer om. En kvinde sagde, at hendes største ønske er, at alle kvinder i hele verden kan få lov at bestemme over deres eget liv. På det mere personlige plan gik drømmene vidt fra at blive pilot til til blomsterhandler, pædagog og rengøringsassistent. I pausen fik de etniske kvinder mulighed for at netværke med publikum, der udelukkende var erhvervsaktive kvinder. Håbet er at der er blevet skabt nogle kontakter, der på sigt kan give jobs til flere.

Bag det nytænkende koncept stod Code of Care task force gruppen i Holstebro, en sammenslutning af lokale erhvervskvinder, der arbejder for, at udenlandske kvinder bliver en del af det danske arbejdsmarked.

Se galleri fra modeshowet på dagbladet-holstebro-struer.dk

Annonce
Tiaheswery Thiaharaja var en af aftenens modeller. Gunnar Overlund Knudsen
Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce