Annonce
Holstebro

Oversvømmelse: Borgere vil sænke vandstanden i Storåen

En gruppe borgere vil holde et offentligt møde for at mindske risikoen for oversvømmerlser i Holstebro - blandt andet ved at fjerne sandbanker i åen på stræningen mod Vemb. Arkivfoto: Morten Stricker
Borgergruppe mener, at kommunen overser lavthængende frugter, hvor man kan mindske oversvømmelser i Holstebro ved mindre ændringer i Storåen. Nu vil de holde et borgermøde for at diskutere mulighederne.

HOLSTEBRO: Mens Kommunen har store planer for klimatilpasning, hvor vand skal opmagasineres i Storåen øst for Holstebro by for at undgå oversvømmelser, så mener flere borgere, at kommunen allerede nu bør høste de muligheder, der er for at sænke vandstanden ved at gøre noget ved Storåen på strækningen mod Vemb.

- Der er en række steder, hvor der kunne fjernes sand fra bunden, som har hobet sig op, og som gør, at vandet strømmer langsommere væk fra Holstebro, siger Peter Offersen, som bor på Østerbrogade - og dermed tæt på Storåen midt i Holstebro.

- Flere steder hænger træer ned i åen og bremser vandet, og ændringer af åens profil kan hjælpe vandet hurtigere videre, siger Peter Offersen, som har diskuteret sagen med andre borgere i byen og med fagfolk.

Han nævner muligheden for at give åen en dobbelt profil med en lav sommersti, som bliver gravet ind i siderne af åen. Stier, som bliver oversvømmet og en del af åen, når der er højvande - så vandet kan strømme hurtigere igennem.

Da der senest var oversvømmelse i Holstebro den 28. oktober kørte han forbi Bur Bro og Vemb.

- Selv om vandet stod højt midt i Holstebro, var det slet ikke slået i gennem i vandstanden disse steder. Det må være fordi hindringer gør, at åen ikke kan føre vand nok, siger Peter Offersen.

Annonce

Holder offentligt møde

Sammen med andre planlægger han nu at holde et offentligt møde midt i december for at diskutere mulighederne. Han har foreløbigt snakket med Gunnar Pedersen, der er formand for Holstebro Lystfiskerforeningen, biolog Flemming Kofoed fra Holstebro og Villy Pedersen, der er næstformand for Naturfredningsforeningen.

- Vi vil også gerne have én med, som arbejder med turisme, fordi nye stier langs Storåen mod vest samtidig kan være godt for turismen, siger Peter Offersen.

Han har også kontaktet Holstebro Kommune i håbet om, at kommunen ville medvirke. Men det har miljøchef Torben Mølgaard afvist med, at kommunen holder sig til vandløbsregulativet, og det begrænser mulighederne for opgravning og mere grødeskæring. Men også at kommunen arbejder med det store projekt for klimasikring, og derfor ikke vil deltage i et møde om alternative løsninger.

- Jeg forstår ikke, at man ikke vil gøre noget, som ikke koster ret meget, og kan gøre en forskel, hvis vi får en oversvømmelse igen i denne vinter, siger Peter Offersen, som har boet 12 år i Østerbrogade. Og derfor har oplevet de store oversvømmelser i byen både i 2007, 2011 og 2015.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Kristian indtog Torvehallerne med storm

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce