Annonce
Indland

Overlæge: Bandementalitet i politienhed nedbryder betjente

I november 2018 fik en tidligere hundefører fra Københavns Politis hundesektion anerkendt en arbejdsskade som følge af chikane og mobning, da han var i afdelingen. Det skriver Avisen.dk. (Arkivfoto)

Der er et dårligt arbejdsmiljø i Københavns Politis hundesektion, mener ledende overlæge.

Kollegerne rejser sig, når du kommer ind i frokoststuen. De ignorerer dig, når du spørger om noget. De sletter dig som ven på Facebook, truer dig, hvis du udtrykker kritik, og chefer vil ikke give dig hånden.

Den slags oplevelser har været hverdagskost for flere politibetjente i Københavns Politis hundesektion gennem flere år.

Det skriver Avisen.dk på baggrund af blandt andet indsigt i tidligere sager behandlet ved Arbejdstilsynet og Den Uafhængige Politiklageymyndighed.

Jane Frølund Thomsen, ledende overlæge på Bispebjerg Hospitals Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, der vurderer arbejdsskader, har haft med flere betjente fra hundesektionen at gøre.

- Jeg har talt med flere tidligere ansatte i hundesektionen. Som jeg har fået det beskrevet, er det et groft chikanerende, mobbende miljø, hvis man træder ved siden af, siger Jane Frølund Thomsen til Ritzau.

I 2016 fik Københavns Politi ifølge Avisen.dk et påbud fra Arbejdstilsynet om at få styr på arbejdsmiljøet i hundesektionen. De er dog langt fra løst, mener overlægen.

- Det er en helt usædvanlig sag. Som regel er det en enlig svale på en arbejdsplads, og så bliver der taget hånd om det med det samme. Men her er der noget mere systematik i det.

- Det er svært at forstå, at vi stadig kan høre de her beretninger, når der har været fokus på det også fra ekstern side, siger hun.

Det, betjentene har været udsat for, minder om miljøet i kriminelle bander, mener Jane Frølund.

- De (betjentene, red.) bliver udsat for truende adfærd, som "hvis ikke du gør sådan og sådan, så sker der". Man kan blive stemplet som stikker, og så vender kollegerne sig mod vedkommende og fortsætter, til vedkommende er ude af hundesektionen.

- På den måde hersker der en mentalitet, som minder om den, man ser i kriminelle bander. Jeg har ikke set noget lignende på andre arbejdspladser, siger hun.

Den grove mobning og chikane har store menneskelige konsekvenser, for dem det er gået ud over.

- Det er hærdebrede mænd, der er vant til at håndtere bandekriminelle, der simpelthen bliver nedbrudt af det her. Dem jeg har haft med at gøre, får typiske belastningssymptomer. De har konstant tankemylder omkring alt det, der er sket. Det forhindrer dem i at sove om natten, og det påvirker deres humør.

- De kan også have angstlignende symptomer som ondt i brystet og ondt i maven. Det er meget indgribende, og det kræver en længerevarende behandling i form af antidepressiv medicin og psykologbehandling.

Hos Københavns Politi anerkender man, at der stadig er problemer med mobning i afdelingen.

- Vi er ikke nået i mål med udfordringerne endnu, men vi er et andet sted nu, end hvor vi stod i 2016. Det er klart, vi accepterer ikke mobning i Københavns Politi.

- Og det er alle lige fra ledelse, medarbejdere og tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter selvfølgelig enige om, siger Rikke Laulund, stabschef i Københavns Politi, til Avisen.dk.

En tidligere hundefører i afdelingen har i november 2018 fået anerkendt en arbejdsskade som følge af mobning og chikane, skriver Avisen.dk.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Kultur

Ung bykirke holder jubilæumsfest

Annonce