Annonce
Læserbrev

Overenskomst. Privatansatte vil have frit valg

Debat: I foråret 2020 skal overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked fornys, og kravene fra HK Privat er klare: Flere penge på fritvalgskontoen og mere indflydelse på arbejdstiden.

Kravene er blevet til ud fra de ønsker, som medlemmerne er kommet med.

Dels er 330 tillidsrepræsentanter fra hele landet kommet med deres input. Dels er 4082 medlemmer kommet med næsten 19.000 udsagn om, hvad de synes er vigtigt at få med i overenskomsten.

Lokalt i det midt- og vestjyske har vi modtaget små 100 postkort med ønsker til overenskomsten, og som formand for HK Privat MidtVest siger jeg mange tak for bidragene. De er alle vigtige for, at vi får en god overenskomst.

De mange indkomne ønsker er siden sommerferien blevet gennemgået og prioriteret i HK Privat og er blevet til en liste af krav, som vi vil gå efter at få forhandlet hjem til overenskomstforhandlingerne. Når vi spørger medlemmerne, hvad de ønsker sig i deres arbejdsliv, kan vi tydeligt se, at de vil have del i virksomhedernes øgede indtjening og, at de vil have mere frihed i det daglige. Derfor er HK Privats krav:

1. Flere penge og mere frihed i arbejdslivet. Man skal have mulighed for at tilrettelægge sit arbejdsliv langt mere fleksibelt. Mulighederne for, hvad man kan bruge sin fritvalgskonto til, skal udvides. Udover, at midlerne kan udbetales eller overføres til pensionsopsparingen, vil HK presse på for, at de også skal kunne byttes til fridage eller uddannelsesdage. Og så skal der sættes langt flere penge ind på kontoen, så den fordobles fra fire til otte procent. Det imødekommer også medlemmernes ønske om at få del i den øgede indtjening, der er i de fleste virksomheder i disse år.

2. Mere kontrol med arbejdstid: Mange arbejder på skæve tidspunkter, som ofte er svære at forudse, og som gør det sværere at få arbejds- og familieliv til at hænge sammen. HK vil gå efter at få skærpet aftalerne om arbejdstid, begrænset skiftehold og natarbejde – og at man får fridage som betaling.

3. Alle indenfor HK Privats område bør kunne blive omfattet af vores overenskomster. Derfor skal umoderne regler som 50 procent-reglen afskaffes. Reglen siger, at mindst halvdelen af dem, der arbejder inden for HK-området, skal være medlem af HK for, at overenskomsten gælder.

Forhandlingerne begynder 8. januar 2020, hvor DI og CO-industri, som HK Privat er en del af, mødes for at forhandle de toneangivende overenskomster på industriens område. Derefter følger de cirka 30 andre landsoverenskomster, som lægger sig opad resultatet på industriens område.

Forløber forhandlingerne uden de store vanskeligheder, vil der være et resultat på plads medio april. Resultatet skal så til urafstemning blandt HK Privats medlemmer.

Ved OK17 fik HK Privat en rekordhøj stemmedeltagelse. 54 procent – cirka 29.000 medlemmer – stemte.

Skal vi sammen slå rekorden igen?

Gør som jeg: Stem om OK20. Jo flere, vi stemmer, jo større chance har vi for at få indflydelse på resultatet.

Annonce
Inger Stranddorf. Pressefoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
TTH Herrer

Skjern snupper bagspiller i TTH

Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce