x
Annonce
Udland

OVERBLIK: Putins sikre greb om magten

Ria Novosti/Reuters
Putin blev første gang præsident i Rusland i 2000 og sidder på posten mindst frem til 2024.

I 20 år har Vladimir Putin været Ruslands politiske frontfigur. Her er en række betydningsfulde datoer i hans tid ved magten.

* 31. december 1999: Præsident Boris Jeltsin trækker sig fra posten og udpeger Putin som fungerende præsident

* 26. marts 2000: Putin vinder sit første præsidentvalg med 53 procent af stemmerne og bliver officielt indsat 7. maj.

* Marts 2004: Putin bliver genvalgt som præsident.

* Februar 2007: I en tale ved en sikkerhedskonference i München lægger Putin afstand til tidligere forsøg på at skabe en tættere forbindelse til USA.

* Februar 2008: Putin kan i henhold til forfatningen ikke søge genvalg som præsident for en tredje periode, og i stedet bliver han udnævnt til premierminister af den nye præsident, Dmitrij Medvedev, og anses fortsat for at være landets leder.

* September 2011: Medvedev foreslår, at Putin bliver nomineret til en tredje præsidentperiode.

* Marts 2012: Putin bliver igen valgt som præsident. Denne gang for en periode på seks år. Tusindvis protesterer før valget og aftenen før hans indsættelse, hvilket fører til en stramning af strafferammen for "ikke-autoriserede" politiske protester.

* Marts 2014: Rusland annekterer halvøen Krim efter først at have sendt militærstyrker ind og gennemført en hurtig folkeafstemning om løsrivelse fra Ukraine.

* September 2015: Rusland indleder luftangreb i Syrien rettet mod de oprørsgrupper, der forsøger at fjerne præsident Bashar al-Assad fra posten.

* Juli 2017: Putin mødes for første gang med USA's præsident, Donald Trump.

* Marts 2018: Putin vinder en jordskredssejr og sikrer sig præsidentposten frem til 2024.

Kilder: Reuters, BBC.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce