Annonce
Indland

OVERBLIK: Her er 10 valgslag du bør følge

Der bliver hård kamp om stemmerne i mange storkredse. Ritzau udpeger valgslag, der er værd at holde øje med.

Folketingsvalget er ikke kun en kamp om magten mellem de to store blokke i dansk politik. Lokalt vil der blive kæmpet hårdt om stemmerne, også internt i partierne, før de 175 pladser i Folketinget er fordelt.

Her er 10 spørgsmål, som der vil være særlig opmærksomhed om:

1) Hvilket parti bliver størst i Syd- og Sønderjylland?

Socialdemokratiet blev ved folketingsvalget i 2015 det største parti i 8 af landets 10 storkredse.

Undtagelserne var Vestjylland, hvor Venstre fik flest stemmer, og Sydjylland, hvor Dansk Folkeparti (DF) næsten fordoblede sit stemmetal til 28,4 procent af stemmerne. 126.058 af de 525.609 stemmeberettigede syd- og sønderjyder stemte på DF.

2) Hvor mange stemmer tager Pernille Vermund på Kristian Thulesen Dahls hjemmebane?

Det er også i Sydjyllands Storkreds, at Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, stiller op, og han alene samlede 57.371 personlige stemmer, det højeste på landsplan.

Det bliver svært at gentage, hvis partiet mister terræn, og fordi nogle af Thulesen Dahls stemmer nu kan gå til Nye Borgerliges leder, Pernille Vermund, der udfordrer DF-formanden på hans hjemmebane i Syd- og Sønderjylland.

3) Kommer Nye Borgerlige, Stram Kurs og Kristendemokraterne i Folketinget?

Mens det ser svært ud for Klaus Riskær Pedersen og hans parti, giver meningsmålingerne grund til større optimisme hos Nye Borgerlige og Stram Kurs. Men det så bedre ud, da valget blev udskrevet for en måned siden.

Det kan blive Kristendemokraternes chance, at partiet står stærkt i Vestjylland. Får partiet et kredsmandat her, kommer det også med i puljen, når tillægsmandaterne skal fordeles over hele landet. Partiet kan dermed komme i Folketinget, selv om det ikke kommer over spærregrænsen på to procent af stemmerne på landsplan.

4) Hvem vinder den interne Venstre-duel i Vestjylland?

Kristian Jensen, finansminister og næstformand i Venstre, og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg skal for fjerde gang kæmpe indbyrdes om stemmerne i Vestjyllands Storkreds.

Kristian Jensen fik flest stemmer i 2007 og 2011, men i 2015 var rollerne byttet om. Inger Støjberg samlede 16.356 personlige stemmer mod 14.028 til næstformanden.

5) Bliver uddannelsesministeren valgt i hovedstaden?

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers har overtaget både ministerium og valgkreds på Østerbro fra Søren Pind, der forlod politik i 2018.

Han skal først og fremmest kæmpe mod regionsrådsmedlem Martin Geertsen, der overtog Søren Pinds mandat i Folketinget, og folketingsmedlem Jan E. Jørgensen, som også er viceborgmester og rådmand på Frederiksberg.

Får Venstre igen to mandater, må enten Ahlers, Geertsen eller Jørgensen vinke farvel til en plads på Christiansborg.

6) Hvor mange partifæller kan Pernille Skipper trække med ind i København?

Enhedslisten står over for en udskiftning af de helt store i hovedstaden, hvor det blev til tre mandater i 2015.

Hverken Johanne Schmidt-Nielsen, der i 2009 blev Enhedslistens første politiske ordfører, Finn Sørensen eller Pelle Dragsted genopstiller.

Alene Johanne Schmidt-Nielsen fik 40.425 personlige stemmer i 2015. Så partiet har hentet den nuværende politiske ordfører, Pernille Skipper, fra Fyn til Nørrebro, og med sig tager hun Rune Lund, der også stillede op på Fyn senest.

Andre velkendte navne er Rosa Lund, der ikke blev valgt i 2015, men har været barselsvikar for Johanne Schmidt-Nielsen, og 70-årige Jette Gottlieb, der sad i Folketinget 1994-2001.

7) Kommer SF's næstformænd i Folketinget?

SF har to næstformænd, den ene er uddannet sygeplejerske, den anden læser for at blive det, og de forsøger begge at komme i Folketinget.

45-årige Lise Müller stiller op i Nordsjælland, hvor også folketingsmedlem og spidskandidat Trine Torp, 49, er på stemmesedlen.

Partiet fik kun ét nordsjællandsk mandat senest, så der skal fremgang til for at skaffe plads til begge på Christiansborg. Det samme gælder i Vestjylland, hvor den anden næstformand, 29-årige Signe Munk, er spidskandidat, for her fik SF slet ingen mandater i 2015.

8) Får både Auken og Rohde plads på Christiansborg?

De Radikale tabte to mandater i hovedstaden i 2015 og fik kun valgt Ida Auken, men partiet håber på minimum to mandater denne gang. I så fald kan der foruden Auken måske blive plads til Jens Rohde, der er tidligere folketingsmedlem for Venstre.

9) Rydder Mette Frederiksen bordet i Nordjylland?

Alt synes lagt til rette, så Mette Frederiksen kan få sit hidtil bedste valgresultat. Siden seneste valg er hun blevet formand for Socialdemokratiet, hun har skiftet opstillingskreds fra Ballerup til fødebyen Aalborg, og partiet fører solidt i meningsmålingerne.

Aalborg Øst-kredsen gav slet ikke valg til partiet i 2015, men denne gang kan kredsen måske få en statsminister.

Under alle omstændigheder vil Mette Frederiksen formentlig øge sit stemmetal væsentligt fra de 24.486, hun fik for fire år siden.

10) Straffer vælgerne på Fyn Karsten Hønge?

For et par uger siden lignede det en ekspeditionssag for SF's politiske ordfører, Karsten Hønge, at blive genvalgt i Fyns Storkreds. Men til sin egen overraskelse blev han valgt til Europa-Parlamentet 26. maj med næsten 20.000 personlige stemmer.

De fik imidlertid en lang næse, da Karsten Hønge meddelte, at han gav sit mandat videre til partifællen Kira Marie Peter-Hansen. Nu er spørgsmålet, om de fynske vælgere igen vil bakke op om Hønge, der fik 2647 personlige stemmer i 2015.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce