Annonce
Udland

OVERBLIK: De vil udfordre Trump ved valget i 2020

Der venter en langvarig valgkamp forude for Elizabeth Warren (billedet) og de andre demokrater, der vil være partiets kandidat ved præsidentvalget i 2020.

Flere demokrater har tilkendegivet, at de stiller op til præsidentvalget i 2020, mens andre stadig overvejer.

Flere amerikanske politikere har meldt sig på banen som kandidater til præsidentvalget i 2020.

Her er et overblik over de demokrater, der har annonceret deres kandidatur, eller som har taget officielle skridt i retning af at stille op.

* Senator Elizabeth Warren meddelte officielt lørdag, at hun vil forsøge at blive Demokraternes præsidentkandidat i 2020.

Warren er 69 år og valgt i delstaten Massachusetts for Demokraterne. Hun er en af de store kritikere af både Donald Trump og bankindustrien og kæmper for USA's middelklasse og for sundhedsforsikring til alle amerikanere.

* Senator Cory Booker meddelte officielt sit kandidatur den 1. februar.

Den 49-årige senator er tidligere borgmester i Newark, der er den største by i New Jersey. Booker har været senator siden 2013, da han løb med sejren i et valg om at erstatte demokraten Frank Lautenberg. I 2014 blev han valgt til en fuld periode.

* Borgmester Pete Buttigieg sagde den 23. januar, at han tager skridt i retning af at stille op.

Den 37-årige Buttigieg, der er borgmester i South Bend, Indiana, er en af valgkampens outsidere. Han ønsker at blive USA's første åbent homoseksuelle præsident, men har fået mange spørgsmål om sin begrænsede politiske erfaring.

* Senator Kamala Harris meddelte officielt den 21. januar, at hun stille op.

Kamala Harris har blot siddet i det amerikanske Senat i to år. Hun er datter af indvandrere fra Indien og Jamaica og har tidligere været justitsminister i Californien i seks år.

* Den 15. januar sagde den demokratiske senator fra New York Kirsten Gillibrand, at hun vil stille op.

52-årige Gillibrand er kendt som en af fanebærerne i arbejdet med at ændre, hvordan Kongressen håndterer påstande om seksuel chikane. Hun blev desuden en fremtrædende stemme i MeToo-bevægelsen.

* Lørdag den 12. januar annoncerede Julian Castro, at han stiller op ved valget.

Julian Castro er tidligere borgmester i San Antonio og var boligminister under præsident Barack Obama fra 2014 til 2017. Han har gennem længere tid været omtalt som en af Demokraternes kommende politiske stjerner.

* Det 37-årige kongresmedlem for Demokraterne Tulsi Gabbard annoncerede den 11. januar, at hun har i sinde at stille op ved næste års præsidentvalg.

Krigsveteranen Tulsi Gabbard er både den første hindu og den første amerikansksamoaner, der er blevet valgt til Kongressen.

* Den 44-årige iværksætter Andrew Yang indledte sin valgkamp i slutningen af 2017.

Den ret ukendte Yang har talt for at indføre en form for borgerløn og advarer imod den fare, automatisering kan udgøre for amerikanske arbejdere.

* 55-årige John Delaney meldte sig allerede på banen i juli 2017. Delaney har siden 2013 været medlem af Repræsentanternes Hus.

Han vil arbejde for at forbedre USA's infrastruktur, en ny international skattereform og bedre forhold for migranter.

* Den siddende præsident, republikanske Donald Trump, søgte allerede om genopstilling på sin indsættelsesdag. Hans kampagne har indtil videre indsamlet over 100 millioner dollar.

Trump har tidligere udtalt, at han vil genopstille sammen med den nuværende vicepræsident, Mike Pence. Endnu har ingen andre republikanere offentligt ytret ønske om at udfordre præsidenten.

* Nyhedsbureauet Reuters nævner flere demokrater, der kan ende med at stille op ved næste års præsidentvalg.

Det gælder blandt andre senator Bernie Sanders, tidligere vicepræsident Joe Biden og tidligere New York-borgmester Michael Bloomberg.

Desuden har senator Amy Klobuchar varslet, at hun kommer med en "stor meddelelse" søndag. Tidligere kongresmedlem Beto O'Rourke har sagt, at han vil beslutte sig inden udgangen af februar.

I foråret 2020 er der primærvalg i de amerikanske delstater, hvor Demokraternes endelige præsidentkandidat skal findes.

Præsidentvalget er planlagt til tirsdag den 3. november 2020.

Kilder: USA Today, Washington Post, Reuters, AFP.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce