Annonce
Ulfborg/Vemb

Over 60 mødte op til møde om sognegård

Husby Sognegårds fremtid skal nu lægges fast. Tirsdag mødtes de lokale borgere for at drøfte forslag. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Hvordan kommer vi videre med sognegården? Det var spørgsmålet, da lokale Husby-borgere tirsdag mødtes for at drøfte sognegårdens fremtid.

Husby: Over 60 af områdets borgere, var tirsdag samlet diskutere fremtiden for Husby Sognegård, hvis forpagter der den 10. januar blev erklæret konkurs.

- Vi havde efterlyst ideer til, hvordan vi kommer videre herfra, siger Kurt Damgaard, formand for Husby Sogneforening.

Foreningen har nu opgivet helt at finde en ny forpagter.

- Der er ganske enkelt ikke arbejde nok i det til et levegrundlag, siger formanden.

Sognegården er bygget sammen med Husby Efterskole, og i seks år leverede sognegården mad til efterskolens elever. Denne aftale ophørte dog for to år siden, og nu har efterskolen sit eget køkkenpersonale.

Borgerne, der tirsdag var samlet, kom med en lang række forslag til, hvordan konstruktionen omkring sognegården fremover skal drives, og hvordan der fremover - igen - kan laves faste fællesarrangementer i sognegårdens lokaler.

- Alle forslag tager vi med. Men lige nu skal vi en lille uge længere frem, før vi ved noget mere, da vi skal have møde med kommunen på mandag, fortæller Kurt Damgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce