Struer

Orme-Anders og de andre overtog gymnasiet

Eleverne på Struer Statsgymnasium fik torsdag en smagsprøve på, hvordan fremtiden kan komme til at se ud. Foto: Morten Stricker
Torsdag var de sædvanlige lærere på Struer Statsgymnasium skiftet ud med universitetsstuderende, som kunne give de lokale elever et indblik og måske endda lidt afklaring i forhold til fremtiden.

Struer: Eleverne på Struer Statsgymnasium mødte torsdag ind til en noget anderledes dag, end de er vant til. Deres normale lærere var der ikke.

De var skiftet ud med studerende fra Aarhus Universitet - eller Det rullende Universitet, som de benævnes i flok.

Undervisning "slap" eleverne dog ikke for. De fik den bare fra de studerende fra Aarhus, som selv havde tilrettelagt lektioner om ting, de særligt brænder for inden for deres fag.

- Det er en fast aktivitet, som har kørt i ti år nu, og dem, der melder sig, er rigtig dygtige. Så vælger vi dem ud, som har nogle spændende emner, og man kan mærke brænder igennem og gerne vil formidle det, forklarede Sine Bækgaard Madsen, der er projektleder for Det rullende Universitet.

Gymnasierne sender selv en ansøgning om, at den og den dag kunne de godt tænke sig et besøg, hvorefter de får en liste over mulige undervisere, som de så selv kan lave et skema til eleverne ud fra.

Puslespillet ender så ud i, at hver klasse i løbet af dagen møder to forskellige undervisere.

Jeg ved ikke, hvad jeg vil, og på den måde er det jo fint at høre lidt forskelligt, selv om der ikke lige er noget, der har fanget mig.

Filip Nørgaard Andersen, elev, Struer Statsgymnasium

Klædes på

Derudover får eleverne et oplæg om, hvad det vil sige at være studerende fra deres nye underviser på dagen, og der bliver afholdt en café, hvor de selv kan gå rundt og blive klogere på de forskellige universitetsuddannelser.

23 undervisere i alt var torsdag at finde på Struer Statsgymnasium samt en studenter-studievejleder, som kan vejlede i det generelle.

- Det handler om, at vores undervisere skal lære at formidle - nogle af dem vil jo gerne være gymnasielærere - og så handler det om, at eleverne skal klædes på til at træffe det rigtige valg i forhold til studie og karriere, fortæller Sine Bækgaard Madsen:

- Det er altså svært, hvis ikke man har nogen, der bare kan oplyse én en lille smule.

Filip Nørgaard Andersen på 17 år og Marius Lang Hindkjær på 18 år er to af de elever, som kunne bruge torsdagen på at blive lidt klogere på fremtiden.

De går begge i 2.g. og havde i den første omgang undervisning besøg af orme-Anders, som også hedder Anders Fedder Kristensen.

De spiselige insekter

Lektionen med orme-Anders handlede om insekter, og hvordan de kan gøre sig på spisebordet.

- Vi hørte en biologistuderende om, hvad han gik og lavede både studiemæssigt og i fritiden, forklarede Filip Nørgaard Andersen og fortsatte:

- Han havde lige skrevet speciale i spiselige insekter og havde et fritidsjob hos et firma, som laver dem i Danmark.

Både han og Marius Lang Hindkjær syntes, det var spændende at høre om, selv om ingen af dem lige regner med at gå i den retning selv.

- Vi er på musiklinjen, så det er ikke den åbenlyse vej i hvert fald, sagde Filip Nørgaard Andersen.

- Jeg vil gerne noget inden for transport og logistik, forklarede Marius Lang Hindkjær:

- Det var der ikke rigtigt noget af, men der var noget diplomingeniør - en afart af det - og så kunne man jo så høre, hvordan det er.

- Jeg ved ikke, hvad jeg vil, og på den måde er det jo fint at høre lidt forskelligt, selv om der ikke lige er noget, der har fanget mig, tilføjede Filip Nørgaard Andersen.

23 universitetsstuderende fra Aarhus - heriblandt - Anders Fedder Kristensen - overtog torsdag undervisningen for en dag på Struer Statsgymnasium. Foto: Morten Stricker
Annonce
Forsiden netop nu
HB

Se billederne: En frustrerende kamp for HB

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce