Annonce
Lemvig

Orla Østerby siger stop i byrådet efter 22 år

Orla Østerby siger farvel til den konservative plads i Lemvig Byråd og overlader den til Jens Lønberg Pedersen. Foto: Lars Kamstrup
Orla Østerby overlader pladsen til Jens Lønberg Pedersen, så han kan koncentrere sig om arbejde ti Folketinget

Lemvig: Orla Østerby (K) er det medlem, der har siddet længst i Lemvig Byråd, men nu er det slut. Orla Østerby har besluttet sig for at koncentrere sig om arbejdet i Folketinget, og dermed overlader han pladsen til første suppleant Jens Lønberg Pedersen.

Og det er et endeligt farvel til byrådsarbejdet, da Orla Østerby slår fast, at han har besluttet sig for ikke at genopstille om to år, når der igen er kommunalvalg. Derfor er Jens Lønberg Pedersen ikke inde som suppleant, så han igen skulle vige pladsen, hvis Orla Østerby skulle ryge ud af Folketinget ved et uventet valg.

- Tiden er rigtig til at give stafetten videre efter 22 år. Jeg blev jo valgt til Folketinget ved det seneste valg, og der er udsigt til, det vil vare længe, inden der er valg igen til Folketinget. Jeg har nu seks ordførerskaber, så jeg meget at fordybe mig i, så det tager tid. Jeg er jo for eksempel kørt hjem onsdag eftermiddag til byrådsmøder, og når det var slut, er jeg returneret til København for at deltage i møder fra klokken 8.00. Nu vil jeg koncentrere mig om Folketinget, så heller ikke hele livet er arbejde, siger Orla Østerby, der bliver boende i Bækmarksbro.

Han er tilfreds med, at han kan give pladsen i byrådet og i økonomi- og erhvervsudvalget videre til Jens Lønberg Pedersen.

- Han er både sympatisk, dygtig og arbejdsom, og han har allerede vist sig værd, da han i sidste byrådsperiode var suppleant for Stefan Agger i et lille års tid. Så det konservative arbejde i byrådet ligger i trygge hænder, siger Orla Østerby.

Orla Østerby blev første gang valgt til byrådet i 1997. Dengang var det for en borgerliste i sydområdet. Siden er han genvalgt fem gange og er ved borgergruppens lukning gået over til de konservative. Han var i syv år formand for social- og sundhedsudvalget, inden arbejdspresset fra arbejdet i Folketinget tvang ham til at forlade denne post, efter han indtrådte i Folketinget som suppleant for formand Søren Pape Poulsen. Efter det seneste genvalg til byrådet har han været med i økonomi- og erhvervsudvalget.

Jens Lønberg Pedersen var med i byrådet før valget, da han var suppleant for Stefan Agger. men det lykkedes kun for de konservative at få ét mandat ved det seneste valg, så hans 168 personlige stemmer rakte ikke til at forlænge denne post.

- Det var jeg ærgerlig over, da jeg nød arbejdet i byrådet meget. Jeg er ikke glad for, at Orla Østerby nu stopper, men jeg er glad for at kunne være med igen. Det var en god oplevelse at være i byrådet, hvor der hersker en stemning af, at alle vil kommunen det godt, og der er et fint samarbejde partierne imellem. Der blev lyttet til, hvad man sagde, også selv om jeg var helt ny. Så det glæder jeg mig til at videreføre i den kommende tid. Jeg får jo lov til at være med til de centrale beslutninger, da jeg skal være med i økonomi- og erhvervsudvalget, siger Jens Lønberg Pedersen.

Han imødeser den udfordring, at han skal alene for sit parti i byrådet, hvor han sidst havde Orla Østerby at læne sig opad.

- Men jeg skal nok få den støtte, jeg behøver.

Jens Lønberg Pedersen arbejder som lærer i specialklasserne på Nørre Nissum Skole.

- Jeg er glad for, at skolen vil give mig den frihed, det kræver, når man skal engagere sig i byrådsarbejdet, siger Jens Lønberg Pedersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Mit billede af Trekanten er blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra

Da vi forleden skrev om et problem med dagplejere, der var utrygge over at færdes i boligområdet Trekanten i Holstebro, medførte det en strøm af kommentarer fra beboere i området. De tager afstand fra, at der skulle være problemer og fortæller, at de på ingen måde er utrygge. Flere peger på, at det måtte bunde i manglende viden, hvis folk er bange for at færdes i området. Den sang har vi hørt mange gange, og jeg har til dels selv sunget med på den. Også på lederpladsen i denne avis. Jeg har boet i Trekanten i ret mange år - på fire forskellige adresser - så jeg bilder mig ind, at jeg ved et og andet om, hvordan det er at bo og færdes i området. Godt nok er det snart 11 år siden, jeg flyttede derfra, men jeg tillader mig alligevel at tro, at mine erfaringer tæller. Sjovt nok er mit billede af området blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra. Da jeg boede i Trekanten, havde jeg også svært ved at forstå, hvad man skulle være utryg over. Jovist, der var måske nok nogle flokke af halvstore drenge, som gav de forbipasserende en flabet kommentar eller to med på vejen. Der var de småskumle typer, som mere eller mindre åbenlyst solgte hash bag vaskeriet. Der var de gamle sprittere med klirrende plastikposer fra "Jørgens Super", som skældte ud på de fleste. Og så var der den evindelige larm fra de ulovlige knallerter - min egen inklusive, da jeg havde alderen til den slags. Men det var jo alt sammen bare noget, der var der. Som en baggrundsstøj eller en del af symfonien. Og de negative elementer var jo ikke over det hele - eller hele tiden. Det var som de smadrede flasker efter weekendens fester. Noget midlertidigt rod som man ind imellem skulle styre lidt udenom. I dag forstår jeg godt, at folk kan være utrygge. For selv om Trekanten i denne uge kom væk fra ministeriets liste over udsatte boligområder, så er det et område, hvor kriminaliteten og ledigheden er højere, mens uddannelsesniveauet og gennemsnitsindkomsten er lavere, end det vi ser i resten af byen. Der er en - på alle måder - mere broget befolkningssammensætning og derfor større sandsynlighed for at støde på noget ukendt. Og det er som bekendt det ukendte, der gør folk bange. I det konkrete tilfælde, vi skrev om, var det ikke noget ukendt, der gjorde dagplejerne utrygge. Det var noget ret håndgribeligt. Nemlig stenkastende lømler og narkohandel. Den slags kan man også finde andre steder, men det er ikke overraskende, at det findes i et område som Trekanten. Af de mere end 3000 beboere i området er det nogle få, som ødelægger freden og områdets image for flertallet. Freden kan man ret let genoprette med en indsats fra politiet, sociale myndigheder og boligselskaberne. Det er straks være med områdets image. At komme væk fra ministeriets sorte liste er en god start. Derfor er det også en af årets mest positive nyheder i denne avis. For kommunen, som slipper for en række administrative krumspring, men allermest for beboerne i området. Selv om Trekanten i ministeriets forstand ikke længere er "et udsat boligområde", er det stadig det mest udsatte område i Nordvestjylland. Og derfor er det måske nok tid til at fejre udviklingen, men ikke tid til at hvile på laurbærrene. Der er stadig lang vej, før området matcher resten af landsdelens befolkningssammensætning. Det kommer næppe nogensinde til at ske. Men det behøver det nu heller ikke. Det ville faktisk være ærgerligt. For historien om Trekanten er også historien om kultur, sammenhold, stolthed og lokalpatriotisme. Der skal bare så uendelig lidt stenkast, hærværk og narko til at overskygge det.

Annonce