Annonce
Lemvig

Orla Østerby siger stop i byrådet efter 22 år

Orla Østerby siger farvel til den konservative plads i Lemvig Byråd og overlader den til Jens Lønberg Pedersen. Foto: Lars Kamstrup
Orla Østerby overlader pladsen til Jens Lønberg Pedersen, så han kan koncentrere sig om arbejde ti Folketinget

Lemvig: Orla Østerby (K) er det medlem, der har siddet længst i Lemvig Byråd, men nu er det slut. Orla Østerby har besluttet sig for at koncentrere sig om arbejdet i Folketinget, og dermed overlader han pladsen til første suppleant Jens Lønberg Pedersen.

Og det er et endeligt farvel til byrådsarbejdet, da Orla Østerby slår fast, at han har besluttet sig for ikke at genopstille om to år, når der igen er kommunalvalg. Derfor er Jens Lønberg Pedersen ikke inde som suppleant, så han igen skulle vige pladsen, hvis Orla Østerby skulle ryge ud af Folketinget ved et uventet valg.

- Tiden er rigtig til at give stafetten videre efter 22 år. Jeg blev jo valgt til Folketinget ved det seneste valg, og der er udsigt til, det vil vare længe, inden der er valg igen til Folketinget. Jeg har nu seks ordførerskaber, så jeg meget at fordybe mig i, så det tager tid. Jeg er jo for eksempel kørt hjem onsdag eftermiddag til byrådsmøder, og når det var slut, er jeg returneret til København for at deltage i møder fra klokken 8.00. Nu vil jeg koncentrere mig om Folketinget, så heller ikke hele livet er arbejde, siger Orla Østerby, der bliver boende i Bækmarksbro.

Han er tilfreds med, at han kan give pladsen i byrådet og i økonomi- og erhvervsudvalget videre til Jens Lønberg Pedersen.

- Han er både sympatisk, dygtig og arbejdsom, og han har allerede vist sig værd, da han i sidste byrådsperiode var suppleant for Stefan Agger i et lille års tid. Så det konservative arbejde i byrådet ligger i trygge hænder, siger Orla Østerby.

Orla Østerby blev første gang valgt til byrådet i 1997. Dengang var det for en borgerliste i sydområdet. Siden er han genvalgt fem gange og er ved borgergruppens lukning gået over til de konservative. Han var i syv år formand for social- og sundhedsudvalget, inden arbejdspresset fra arbejdet i Folketinget tvang ham til at forlade denne post, efter han indtrådte i Folketinget som suppleant for formand Søren Pape Poulsen. Efter det seneste genvalg til byrådet har han været med i økonomi- og erhvervsudvalget.

Jens Lønberg Pedersen var med i byrådet før valget, da han var suppleant for Stefan Agger. men det lykkedes kun for de konservative at få ét mandat ved det seneste valg, så hans 168 personlige stemmer rakte ikke til at forlænge denne post.

- Det var jeg ærgerlig over, da jeg nød arbejdet i byrådet meget. Jeg er ikke glad for, at Orla Østerby nu stopper, men jeg er glad for at kunne være med igen. Det var en god oplevelse at være i byrådet, hvor der hersker en stemning af, at alle vil kommunen det godt, og der er et fint samarbejde partierne imellem. Der blev lyttet til, hvad man sagde, også selv om jeg var helt ny. Så det glæder jeg mig til at videreføre i den kommende tid. Jeg får jo lov til at være med til de centrale beslutninger, da jeg skal være med i økonomi- og erhvervsudvalget, siger Jens Lønberg Pedersen.

Han imødeser den udfordring, at han skal alene for sit parti i byrådet, hvor han sidst havde Orla Østerby at læne sig opad.

- Men jeg skal nok få den støtte, jeg behøver.

Jens Lønberg Pedersen arbejder som lærer i specialklasserne på Nørre Nissum Skole.

- Jeg er glad for, at skolen vil give mig den frihed, det kræver, når man skal engagere sig i byrådsarbejdet, siger Jens Lønberg Pedersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

TTH Herrer

Balling har fundet sin nye klub

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];