Annonce
Lemvig

Orla Østerby siger stop i byrådet efter 22 år

Orla Østerby siger farvel til den konservative plads i Lemvig Byråd og overlader den til Jens Lønberg Pedersen. Foto: Lars Kamstrup
Orla Østerby overlader pladsen til Jens Lønberg Pedersen, så han kan koncentrere sig om arbejde ti Folketinget

Lemvig: Orla Østerby (K) er det medlem, der har siddet længst i Lemvig Byråd, men nu er det slut. Orla Østerby har besluttet sig for at koncentrere sig om arbejdet i Folketinget, og dermed overlader han pladsen til første suppleant Jens Lønberg Pedersen.

Og det er et endeligt farvel til byrådsarbejdet, da Orla Østerby slår fast, at han har besluttet sig for ikke at genopstille om to år, når der igen er kommunalvalg. Derfor er Jens Lønberg Pedersen ikke inde som suppleant, så han igen skulle vige pladsen, hvis Orla Østerby skulle ryge ud af Folketinget ved et uventet valg.

- Tiden er rigtig til at give stafetten videre efter 22 år. Jeg blev jo valgt til Folketinget ved det seneste valg, og der er udsigt til, det vil vare længe, inden der er valg igen til Folketinget. Jeg har nu seks ordførerskaber, så jeg meget at fordybe mig i, så det tager tid. Jeg er jo for eksempel kørt hjem onsdag eftermiddag til byrådsmøder, og når det var slut, er jeg returneret til København for at deltage i møder fra klokken 8.00. Nu vil jeg koncentrere mig om Folketinget, så heller ikke hele livet er arbejde, siger Orla Østerby, der bliver boende i Bækmarksbro.

Han er tilfreds med, at han kan give pladsen i byrådet og i økonomi- og erhvervsudvalget videre til Jens Lønberg Pedersen.

- Han er både sympatisk, dygtig og arbejdsom, og han har allerede vist sig værd, da han i sidste byrådsperiode var suppleant for Stefan Agger i et lille års tid. Så det konservative arbejde i byrådet ligger i trygge hænder, siger Orla Østerby.

Orla Østerby blev første gang valgt til byrådet i 1997. Dengang var det for en borgerliste i sydområdet. Siden er han genvalgt fem gange og er ved borgergruppens lukning gået over til de konservative. Han var i syv år formand for social- og sundhedsudvalget, inden arbejdspresset fra arbejdet i Folketinget tvang ham til at forlade denne post, efter han indtrådte i Folketinget som suppleant for formand Søren Pape Poulsen. Efter det seneste genvalg til byrådet har han været med i økonomi- og erhvervsudvalget.

Jens Lønberg Pedersen var med i byrådet før valget, da han var suppleant for Stefan Agger. men det lykkedes kun for de konservative at få ét mandat ved det seneste valg, så hans 168 personlige stemmer rakte ikke til at forlænge denne post.

- Det var jeg ærgerlig over, da jeg nød arbejdet i byrådet meget. Jeg er ikke glad for, at Orla Østerby nu stopper, men jeg er glad for at kunne være med igen. Det var en god oplevelse at være i byrådet, hvor der hersker en stemning af, at alle vil kommunen det godt, og der er et fint samarbejde partierne imellem. Der blev lyttet til, hvad man sagde, også selv om jeg var helt ny. Så det glæder jeg mig til at videreføre i den kommende tid. Jeg får jo lov til at være med til de centrale beslutninger, da jeg skal være med i økonomi- og erhvervsudvalget, siger Jens Lønberg Pedersen.

Han imødeser den udfordring, at han skal alene for sit parti i byrådet, hvor han sidst havde Orla Østerby at læne sig opad.

- Men jeg skal nok få den støtte, jeg behøver.

Jens Lønberg Pedersen arbejder som lærer i specialklasserne på Nørre Nissum Skole.

- Jeg er glad for, at skolen vil give mig den frihed, det kræver, når man skal engagere sig i byrådsarbejdet, siger Jens Lønberg Pedersen.

Annonce
Forsiden netop nu
Sødag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Duften af kaffe, tryksværte, horn og gifler

Findes der stadig en bager, som sælger gifler og horn? De var på hitlisten - i hvert fald min personlige - i de tidligere 80'ere, når morgenmaden bød på friske rundstykker. Jeg frygter, at det lyse hvedebrød for længst er blevet overhalet af udviklingen i form af mere eksotiske og mættende alternativer. Men måske findes de endnu gemt af vejen på bageste hylde i bagerierne. I givet fald har jeg overset og forsømt dem i årevis. Jeg tror faktisk, at sådan et friskbagt horn med masser af birkes ville gå godt til dagens avis. Jeg vil forsøge at finde et til genlæsningen af disse linjer søndag morgen. Der er nemlig noget at fejre denne søndag. Din søndagsavis fylder år for første gang, og både fødselsdag og søndag rimer for mig på morgenbord med kaffe og friske rundstykker. Og søndag er så småt også begyndt at være ensbetydende med morgenavis. Igen. I min barndom fulgtes søndags-rundstykkerne altid med Jyllands-Posten, og duften af tryksværten hørte derfor med til det samlede sanseindtryk, som for mig indrammede en rigtig søndag morgen. Derfor kom jeg til at tænke på 80'ernes morgenbrød, da jeg skulle skrive om mit eget forhold til søndagsavisen. Efter lange perioder uden en avis på ugens sidste dag har jeg nu i et år haft fornøjelsen af min egen søndagsavis. Og hvor har det været fantastisk at få mulighed for at sende den på gaden. Det har været et spændende år, hvor vi på redaktionen har skullet vænne os til nye arbejdsgange og nye deadlines for at kunne levere en avis alle årets dage. Men mest af alt har det været spændende at få lov til at bruge lidt mere tid og plads på at fortælle spændende historier. Hver uge har søndagsavisen en artikel, som vi bruger lidt mere krudt på end alt det andet. På redaktionen kalder vi den for "den lange", og det dækker den sag eller historie, som vi ruller ud over flere sider og typisk også på forsiden af søndagsavisen. Det handler ofte om et spændende menneske, men som i dag kan det også handle om en sag. I dag følger vi op på en anden 1-års fødselar, nemlig motorvejen. Den prydede også den første søndagsavis, og derfor er det relevant med et kig på, hvordan det nu er gået efter åbningen. I gårsdagens avis fulgte vi også op på en række af de historier, som vi har bragt i løbet af det første år med søndagsavisen. Og det var let at finde spændende sager at genbesøge. Da jeg gennemgik de første 52 søndagsaviser for at udvælge dem, sad jeg tilbage med en umiskendelig stolthedsfølelse over de mange gode historier, vi har fortalt det seneste år. Og med lysten til at fortælle endnu flere. Både i søndagsavisen og i aviserne resten af ugens dage. Det kan virke helt bagvendt at udgive en ny papiravis i en tid, hvor den digitale udvikling presser avisoplag over hele verden ned. Men jeg er glad for, at vi gjorde det. Læserne har vist, at de gerne vil læse avis om søndagen. Det er jeg naturligvis utrolig glad for. Dommedagsprofeter har i årevis spået den trykte avis samme skæbne, som jeg frygter er overgået morgenbrødet fra min barndom. Men jeg tror på, at avisen stadig har en fremtid. Også på papir. Og det i særdeleshed om søndagen, hvor der er endnu mere tid til fordybelse. Og jeg håber, at søndagsavisen efterhånden er blevet en fast del af ritualerne i de Nordvestjyske hjem søndag morgen. Måske er den ovenikøbet med til at præge næste generations opfattelse af, hvad der hører til en rigtig søndag, ligesom Jyllands-Posten var for mig. Om det så er indholdet af avisen eller bare duften af den. Rigtig god søndag!

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Annonce