Annonce
Læserbrev

Organdonationsuge. Sig "Ja” til organdonation

Debat: Uge 41 er organdonationsuge, og der er i den grad brug for opmærksomhed omkring organdonation.

Danske patienter mangler organer, og Danmark mangler organdonorer.

Ved udgangen af 2018 stod 477 på venteliste til et nyt organ. Og 40 patienter døde, før de fik et nyt organ. Det er triste tal. Vi må og skal have fokus på, hvordan vi kan sikre organer til de patienter, som vil dø, hvis ikke de får for eksempel en ny nyre eller et nyt hjerte. Men det er også helt afgørende, at vi har fokus på, hvordan vi får endnu flere danskere til at tage stilling til organdonation. Derfor er jeg utrolig glad for, at vi har styrket informationsarbejdet omkring organdonation, og vi har gjort det nemmere at blive donor. Det betyder blandt andet, at vi har ændret aldersgrænsen for, hvornår man kan tage stilling til organdonation, så unge fra 15 år kan tage aktivt stilling til organdonation, at man anonymt kan donere en nyre til et medmenneske mens man lever, og vi har suppleret hjernedødskriteriet med et hjertedødskriterium.

Det er ikke alle, som bryder sig om donationstanken, og det skal vi som samfund selvfølgelig respektere. Men tage stilling det kan vi alle uanset, hvordan man har det med organdonation. For det er og bliver en meget personlig beslutning.

I mit sind har der aldrig været tvivl. Jeg har det meste af mit voksenliv båret på et ”donorkort” og er selvfølgelig også registreret i donorregistret. Skulle det ske, at jeg en dag ligger livløs og et eller flere af mine organer kan redde et barn, et ungt menneske eller blot sikre bedre livskvalitet for en medborger, så stiller jeg mig gerne til rådighed.

Set fra min stol er det min pligt som menneske, og min opfordring er klar: Sig, ”ja” til organdonation på Sundhed.dk.

Annonce
Jane Heitmann. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
TTH Damer

TTH henter bagspiller i Nykøbing

Leder For abonnenter

Vi skal kunne stole på kontrolrapporterne

Der er ret stor sikkerhed for, at man ikke bliver syg af at spise danske fødevarer - eller fødevarer solgt i Danmark. Det skyldes blandt andet en ret finmasket fødevarekontrol, som er til for at sikre forbrugerne mod dårlige, ulovlige og skadelige fødevarer. Kontrollen finder sted i alle led, og resultaterne offentliggøres på fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor alle kan læse med. Mest kendt for forbrugerne er nok smiley-ordningen, som ved indgangen til butikker og restauranter fortæller, om der er styr på alt fra rengøring, til egenkontrol og papirarbejdet. Men også rapporterne fra produktionsleddet findes på nettet. Det er en fin sikkerhed for forbrugerne, men det er samtidig en velfungerende, moderne udgave af gabestokken for dem, der træder ved siden af. Derfor er det altafgørende, at vi kan stole på det, der står i Fødevarestyrelsens rapporter. Før jul - lige mens de fleste af landets husstande havde en and på indkøbssedlen - kom en rapport fra kontrolbesøget hos Dan Duck i Struer frem. Den fortalte blandt andet om massive problemer med medarbejdernes håndhygiejne. En sand bombe under virksomhedens julesalg. Problemet var blot, at rapporten indeholdt fejl på det område. Fejlen endte i medierne, og det har uvægerligt påvirket salget. Medierne havde ganske forståelig tillid til fødevarestyrelsen, præcis som forbrugerne har. Dan Duck er netop nu ved at regne på, hvad den fejlagtige rapport har kostet og forventer at lægge sag an mod Fødevarestyrelsen for de millioner, virksomheden er gået glip af. Sagen er på alle måder uheldig, og den viser bagsiden af medaljen ved et ellers velfungerende system baseret på stor tillid fra befolkningen. Vi vil have sunde og hygiejniske fødevare produceret under ordentlige forhold. Og med de offentlige kontrolrapporter har vi mulighed for at fravælge dem, vi ikke stoler på. Det er rigtig godt. Men rapporterne har en kæmpe magt, og selv myndigheder laver fejl. Men den store magt, som kontrolrapporterne har, gør det tæt på utilgiveligt at fejle.

Annonce