Annonce
Danmark

Ordførere frygter at sociale indsatser på stribe vil dø

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Satspuljen sendte tidligere milliarder til sociale indsatser. Men puljen er afskaffet, og det giver stort hul.

For et år siden besluttede et flertal i Folketinget at lukke satspuljen.

Den har i årevis givet milliarder til en lang række indsatser, initiativer og projekter - specielt for socialt udsatte, men også inden for eksempelvis sundhed, handicappede og ældre.

Derfor er puljen, nu kaldet den sociale reserve, mindsket voldsomt i år, da der ikke tilføres nye penge. Det får en lang række ordførere til at frygte for, at mange velfungerende indsatser og tiltag vil lide døden fra nytår og de kommende år.

- Vi står med det grundlæggende problem, at der ikke er penge nok. Systemet var dårligt, så det er godt, det er lukket, siger socialordfører for Enhedslisten Pernille Skipper.

- Men nu er der ingen nye penge til indsatser for eksempelvis hjemløse, prostituerede eller anbragte børn.

- En masse indsatser vil falde på stribe de kommende år, hvis vi ikke redder dem. Og det går jo grundlæggende ud over de mennesker, de hjælper, siger hun.

Satspuljerne fik tidligere penge fra overførselsindkomster. Det var ikke småpenge, Folketinget via satspuljen kunne give til projekter.

I aftalen for 2019 blev der udmøntet over 1,1 milliard kroner fra puljen alene på børne- og socialområdet. Samlet blev der givet 3,3 milliarder kroner til projekter med udløb frem mod 2023.

Men med puljens afskaffelse kommer der ikke nye penge ind.

Ifølge Ritzaus oplysninger betyder det, at parterne nu har blot lige under 150 millioner kroner til nye projekter, og projekter, man gerne vil videreføre, i 2020. Og lidt over 740 millioner kroner samlet til og med 2023.

- Udfordringen er, at der ikke er ret mange midler i reserven. Og regeringen har ikke taget store ting med i deres finanslovsudspil. Så vi forhandler om mange ting med meget få midler.

- Regeringen burde have tænkt sig om i tide og fået styr på det, siger social- og sundhedsordfører for Dansk Folkeparti Karina Adsbøl, mens socialordfører for Venstre Annie Mathiesen siger:

- Det er svært, fordi puljen er væsentlig mindre. Så hvis der stadig er lige så mange, der har ambitioner om at få midler, så kan man ikke undgå, at nogle bliver skuffede.

Der var generelt stor utilfredshed med, at satspuljen tog midler fra ældre og udsatte.

Tanken var, da satspuljen blev lukket, at vedvarende og langvarige indsatser skulle på finansloven og nye, kortere projekter skulle finansieres af den sociale reserve.

Men flere ordføreres opfattelse er, at regeringen ikke har trukket projekter og indsatser ind i finansloven.

- Vi prøver at få så meget så muligt over på finansloven, så arbejdet kan få faste, varige og trygge bevillinger, siger Pernille Skipper.

Det kan dog blive en svær opgave, da finanslovsforhandlingerne er et langt større politisk spil. Og ordførerne frygter da også, at mange bliver skuffede, og mange indsatser dør ud.

- Der er mange af vores mærkesager, vi frygter ikke bliver finansieret. For hverken ældre- eller handicapområdet er prioriteret særligt meget, siger Dansk Folkepartis Karina Adsbøl.

- Og der er rigtig mange gode projekter, der har fortjent støtte. Projekter som Livslinien og OMBOLD eksempelvis. Vi ville også gerne have mere støtte til handicappedes overgang fra barn til voksen.

Pernille Skipper nævner projekter som Gadejuristen og Exit Cafe blandt de mange, partiet har fokus på kan fortsætte.

- Jeg håber, at vi kan redde så mange projekter som muligt. Og jeg er smerteligt bevidst om, at mange formentligt allerede har problemer, fordi pengene står til at forsvinde allerede til nytår, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Satspuljeaftale for 2019
Finanslov hvor satspulje afskaffes
Projekter i satspuljen 2018-2023
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Overskud, der ikke kan beskattes

Man skal nærmest have et hjerte af sten, hvis man ikke kan blive bare lidt glad i låget af gårsdagens historie om de 350 ældre borgere, der var til julefrokost med steg, sild, Richard Ragnvald og brune kartofler. Er man i tvivl om, hvorvidt det var en succes, der skabte glæde blandt de ældre, skal man bare se på de medfølgende fotos, der er en sand eksplosion af glæde. Deltagerne var alle "brugere" af Kær.dk, Privathjælpen og TKC Mad, der havde lavet julefrokosten for deres private kunder, der i det daglige får leveret pleje, omsorg eller mad - og som sådan kan man godt kalde det "kundepleje" og "loyalitetsopbyggende". Man kan også bare lade mundvigene vende opad og anerkende, at de ældre faktisk havde en dejlig og festlig dag sammen med andre ligesindede - hvilket man alt for sjældent hører om. Når der kommer historier fra ældre- og plejesektoren er det oftest rædselsberetninger om dårlig bemanding, uværdige forhold med for få bade og borgere, der må finde sig i først at blive taget op ad sengen til middag af et evigt skiftende personale, der sætter dagsordenen. Der er næppe megen tvivl om, at mange kommuner enten ikke har prioriteret ældreservicen højt nok eller for længe har ignoreret den demografiske udvikling, og dermed ikke i tide har taget højde for det stigende pres på ældresektoren. Og der er næppe heller tvivl om, at man mange steder i ældresektoren vil have gavn af at være nogle flere hænder. Men historien om julefrokosten viser bare også, at alt ikke drejer sig om flere penge. De ansatte i de tre firmaer bag arrangementet bruger deres fritid på at servere og sikre, at julefrokosten kan afholdes. Det er et udtryk for både arbejdsglæde og nærvær. Det er overskud af den slags, som heldigvis ikke kan beskattes, men som der er så meget brug for. Det gælder både i forhold til at rekruttere personale til ældreplejen, og det gælder i forhold til troen på, at alt ikke bare kan måles og tidssættes i et kommunalt Excel ark. Godt gået.

Annonce