Annonce
Livsstil

Opskrift: Mortens fyldte chokolade a la risalamande

Odense: Morten Chokolade laver julekonfekt til Eksklusiv. Foto: Robert Wengler
Cirka 40 styk Disse fyldte chokolader er en anden version af den klassiske risalamande-leg, hvor en person skal finde mandlen. Her gemmer den sig i stedet i et stykke fyldt chokolade.

Ingredienser:

Ganache:

200 gram hvid chokolade

1,25 dl fløde

1 spsk. glukosesirup

Vaniljepulver – efter smag

Hvid, tempereret chokolade til at støbe de fyldte chokolader med.

Ekstra fyld:

Hakkede smuttede mandler

Tørrede kirsebær

En hel smuttet mandel

Annonce

Fremgangsmåde:

Ganache:

Hæld fløde og glukose i en gryde og bring det i kog. Kom den hvide chokolade i en skål og hæld den kogende fløde over chokoladen, så den smelter. Rør med en dejskraber, til blandingen er en ensartet masse.

Kom vaniljepulver i. Smag til – og husk, at der skal mere vanilje i, end man tror, da den også skal give smag til den chokolade, man støber chokoladen i.

Temperér 600-700 gram hvid chokolade og støb chokoladeskallerne i chokoladeform. Når skallerne har sat sig, drysses de hakkede smuttede mandler i bunden af hullet. Herefter kommes ganachen i. Fyld formen cirka halvt. Kom til sidst et tørret kirsebær i hvert hul – og én mandel i den sidste.

Lad ganachen sætte sig 15 minutter i køleskabet. Luk derefter chokoladerne med den sidste del af den tempererede hvide chokolade.

De fyldte chokolader ligner hinanden, når man slår dem ud af formen, men en af dem indeholder en hel mandel. Det er selvfølgelig den person, der finder mandlen, som vinder mandelgaven.

Hvis du er i tvivl om, hvordan man tempererer chokolade, findes der videoer på nettet, som forklarer det – eller man kan tilmelde sig et tempereringskursus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce