Annonce
Holstebro

Oprustning på kasernen: Vi bliver løftet ind i en helt ny tidsalder

Forsvaret har fået nyt materiel. Og det er udstyr for flere milliarder kroner, der nu løbende rykker ind på kasernen i Holstebro. Foto: Morten Stricker
Jydske Dragonregiment har gennem de seneste år fået opgraderet en stor del af sit materiel. Det er indkøb for flere milliarder af kroner, der i disse år bliver taget i brug.

Holstebro: - Jeg tror ikke helt, det bliver to milliarder, begynder Viggo Lemche, projektleder hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, der står for opgraderingen af Hærens Leopard 2-kampvogne.

- Men det kommet til at koste et sted mellem 1,5 og to milliarder kroner, siger han.

Det er prisen for opgraderingen af de 44 kampvogne, der fra næste år og indtil 2023 rulles ud på kasernen i Holstebro. Opgraderingen har været genstand for kritik i medierne, fordi omkostningerne til opgraderingen ifølge et aktstykke gik fra en pris på 609 millioner kroner til 1,438 milliarder kroner - og nu angiveligt endnu mere.

Den præcise pris kender man hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI red.) faktisk ikke endnu.

- Det er ligesom, når du har sendt din bil til mekanikeren. Så ved du heller ikke, hvad der bliver fundet af fejl, når først den er skilt ad, forklarer Lemche.

Men der er en grund til, at opgraderingen af Leopard 2-kampvognene bliver dyrere, forklarer Viggo Lemche.

- Sagen var, at vi havde lavet et godt projekt, men der kom så et nyt forsvarsforlig, som gjorde at vi kunne bruge penge til nogle af opgraderinger, vi før ikke havde råd til, således at vi kunne få lavet det ordentligt. Det fik vi lov til. Det tolkede nogen som om, at det blev dyrere end forventet. Det gjorde det ikke - det blev bare dyrere end det oprindelige projekt, siger han.

Regnestykket kompliceres yderligere af, at der når kampvognene alligevel skal skilles ad, bliver installeret Forsvarets nye BMS-system (IT-system red.- til en pris på 130 millioner kroner. Med både BMS-systemet og kommende - eventuelt uforudsete udgifter - til reparationer - ender prisen derfor på et sted mellem 1,5 og 2 milliarder kroner.

Regimentchef ved Jydske Dragonregiment, Anders Poulsen er dog ikke i tvivl om, at det er godt givet ud:

- Jeg vil vove at påstå at den kampvogn vi får, er blandt de allerbedste i verden, siger han.

Annonce

Udstyr for milliarder

Men de nye kampvogne er ikke de eneste udgiftstunge køretøjer, der løbende ruller ind på Jydske Dragonregiment over de kommende år.

De to nye bjærgningsskøretøjer og de to nye patruljekøretøjer ønsker Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse ikke at oplyse præcise stykpriser på.

De nye pansrede mandskabsvogne, Piranha 5'erne, har et prisskilt på 4,575 milliarder kroner på sig - for 309 styks - der skal fordeles over hele landet. 27 af dem kommer til Holstebro. Begynder man at regne stykpris - velvidende, at ikke alle har samme udstyrspakke, er prisen 400 millioner kroner for de 27 nye vogne.

Alt ialt sender det nye materiel regningen et pænt stykke over to milliarder kroner. Udstyr for milliarder, der nu løbende skal tages i brug på Jydske Dragonregiment:

- Det nye materiel er et kvantespring i forhold til det, vi har haft før. Vi bliver løftet ind i en helt ny tidsalder, og det skal understøtte at 1. brigade her bliver en Natos mest slagkraftige brigader om nogle få år, siger regimentchef ved Jydske Dragonregiment, Anders Poulsen.

Den nødvendige udskiftning

Grunden til, at der lige præcist nu er behov for en udskiftning af materiellet er ifølge regimentschefen primært det faktum, at trusselsbilledet har ændret sig, og at noget af det gamle materiel er nedslidt.

- Før i tiden har mange af vores enheder - i uddannelse og opstilling - haft fokus på missioner i Mellemøsten. Men i dag har trusselsbilledet ændret sig mod øst - altså Rusland - og det vil sige, at vi i højere grad fokuserer uddannelse og måder at operere på i forhold til konventionel krigsførsel - altså det, vi forstår ved egentlig krig, siger han.

I den forbindelse er indkøbet af nyt materiel et vigtigt signal at sende:

- Afskrækkelse er jo blandt andet at demonstrere evne og vilje til at opstille slagkraftige, manøvredygtige og ikke mindst tidssvarende enheder, der kan kæmpe og vinde, siger han.

Det er stort set alle regimentets pansrede køretøjer, der nu får en udskiftning. Og der har været brug for den. Særligt af de aldrende mandskabskøretøjer.

- Man kan sammenligne det med en gammel bil, som man skal reparere mere og mere på. Samtidig får vi nu også færre køretøjsfamilier - det gør det også lettere for mekanikere og med hensyn til reservedele, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev For abonnenter

Læserbrev: Fåreavler er selvforskyldt årsag til angreb på sine får

Debat: Fåreavler, Morten Thøgersen, Råsted/Vemb, har igen selvforskyldt haft angreb på sine får, der fortsat kun er beskyttet af et utilstrækkelig lavt, flytbart hegn. Og som sidst, igen beklager sig over regeringen, og skubber på den måde sit ansvar for dyrene over på regeringen. Dette synes i øvrigt at være standard ingen for landbruget, at lade andre betale. Det er dog langt fra det første ulveangreb på får i indhegninger, der er helt utilstrækkelige. Og derfor langt fra det første ulveangreb på ubeskyttede får, hvor ejeren giver ulven ansvar for noget, der helt klart er ejernes eget ansvar. Der er hos Morten Thøgersen denne gang tale om 20-25 dræbte får, der med stor sandsynlighed ikke er dræbt på en gang, men over flere dage/uger, som det også blev påpeget ved det seneste angreb i efteråret 2019, hvor han mistede 83 får, hvilket dengang røbende det manglende opsyn med dyrene. Han bor ikke i ulvezonen. så der er ikke krav om dagligt tilsyn med får. Men i almindelighed forventes det sker i respekt for dyrene. Endvidere bør ulvezonen udvides, dersom det er en ulv, der har haft let spil til at dræbe fårene, og ikke nogle bortløbende hunde. Vildtkonsulent, Jens Henrik Jakobsen, der indsamlede DNA til analyse, kunne igen oplyse, at Morten Thøgersens hegn ikke var ulvesikret. Til kanalen TV Midtvest fortæller Morten Thøgersen, at han er træt og frustreret over situationen. Hvilket han bestemt ikke er ene om. For det nærmer sig tilbagevendende kynisk ligegyldighed med dyrene, og det år efter år. - Nu skal der snart ske noget i det her land. Det kan ikke passe, at politikere ikke gør noget ved det. At miljøministeren vil have et hegn, jeg ikke kan bruge til noget. Det bliver kun værre. Jeg må jo ikke skyde ulvene, fortæller han til tvmv. Vi lever i 2020 med en accelererende udryddelse af artsdiversiteten, hvor landbruget er en af hovedårsagerne og ikke ulven, der er et væsentligt toprovdyr i natursystemet, og ikke i 1820, hvor mange rovdyr og rovfugle i enfoldighedens navn blev udryddet i landet, da de ikke lige passede ind med den tids herremænd, jæger og landbrugsinteresser. Er det vilkårene i dagens Danmark kan en hobbyaktivitet som jagt helt forbydes for at beskytte naturens rovdyr, og fåreavl kan dikteres kun må ske på øerne, som også store landbrugsområder skal gives tilbage til naturen. Så det er nye tider! Følgende regler gælder i dag i de udpegede ulvezoner: ”Hvis man som husdyrholder inden for et af de udpegede områder ikke etablerer ulvesikre hegn eller misvedligeholder et ulvesikkert hegn, så det ikke opfylder ovenstående definition på et ulvesikkert hegn, medfører det, at der efter gentagne ulveangreb (som udgangspunkt to ulveangreb, men beror på konkret vurdering) ikke udbetales yderligere kompensation ved tab af dyr.” Det gælder for Morten Thøgersen, som det gælder en hvilken som helst anden virksomhed, at de skal leve op til gældende love og regler, og det gælder naturligvis også for fåreavlerne. Og er økonomien ikke til at loven overholdes, må virksomheden lukke ned.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Ulfborg/Vemb

Mand omkommet i drukneulykke

Annonce