Annonce
Holstebro

Opråb: Mange juletræer visner og dør under tørken

Når grantræer først begynder at visne er der ingen vej tilbage - så er de døde og gået tabt. Nogle producenter, der ikke kan vande, har mistet flere års produktion af juletræer, forklarer Peter Knudsen, der selv laver over 100.000 juletræer om året - især omkring Tvis. Foto: Johan Gadegaard

Juletræer visner i tørken, og nogle producenter, som ikke kan vande, mister flere års produktion af træer og vil få store økonomiske tab. Når træerne får gule nåle er det for sent, påpeger storproducent.

TVIS: Mens mange juletræer visner på grund af tørken, så har Peter Knudsen i en vis grad sit på det "tørre". Han dyrker 150 hektar med juletræer omkring Tvis, som han kan vande, men andre steder ser han masser af skader.

- Det er hårdt ved træerne med den vedvarende tørke. Juletræsproducenter, som ikke kan vande, risikerer at miste ti års produktion, siger Peter Knudsen, som også har juletræer ved herregården Kvistrup, som han ikke kan vande.

- Det har jeg ikke kigget på, for jeg kan alligevel ikke gøre noget. De nye træer, som er plantet de seneste to år, er mange steder døde. Andre steder er 50 procent af træerne døde, siger Peter Knudsen, som har Knudsens Plantage og producerer over 100.000 juletræer om året.

- Når alle juletræer dør, er det ti års produktion, som er væk for en juletræsproducent, så de er meget hårdere ramt af tørken end landmænd. Vi klager bare ikke så meget, siger Peter Knudsen, som planter juletræer for flere andre producenter.

Selv på marker, som kan vandes, har tørken konsekvenser, siger juletræsproducenten, så han er helt uenig med dem, som siger, at der ikke er tørkeskader på større juletræer.

- Der er juletræer, som gror mærkeligt. Hvor toppen vokser i en spiral eller lige pludselig skyder en meter. Andre træer gror stærkt i den ene side, og bliver skæve. Nogle tager åbenbart skade af at blive vandet, når det er så varmt, siger Peter Knudsen, som producerer både rødgran og nordmannsgran og både i Vestjylland og i Hviderusland.

Annonce

Nye træer ramt

Emil Poulsen er skovfoged hos Skovdyrkerne, der rådgiver juletræsproducenter.

- Det ser ikke helt katastrofalt ud endnu, selv om der er en del tørkeskader - især i rødgran, siger Emil Poulsen.

For nye beplantninger fra sidste vinter er både nordmannsgran og rødgran ramt.

- Man kan se nye beplantninger, hvor alle træer er visnet - og andre, hvor 20 procent er ramt, så der er store forskelle, siger Emil Poulsen, der selv har plantet 20.000 juletræer i 2016 på en sandet bakkeskråning i 2016.

- Her er det måske 400 træer, som er døde på de mest tørre bakketoppe. Men hvis tørken fortsætter, kan det bliver værre, siger Emil Poulsen.

Juletræsproducent Kristian Knudsen har andre 150 hektar med juletræer ved Tvis, som han kan vande.

- Jeg har vandet det hele tre gange, så det ser fint ud. De producenter, som ikke kan vande, er hårdt ramt, siger Kristian Knudsen, som er bror til Peter Knudsen.

Da han anlagde sine juletræsmarker for 40 år siden var det med spor til en vandingsmaskine.

- Vi bor på den alleringeste sandjord. Men det er kun tredje gang på 40 år, der er så stort et behov for at vande som i år, siger Kristian Knudsen, som bruger 100.000 kroner om måneden på vanding - og oveni tid til flytning og penge på slid på udstyr.

Han har hos andre set marker med to-meter rødgraner, hvor alt er visnet. Nordmannsgran er mere robust, fordi den har dybere rødder.

Samtidig kan der gå to uger, før det kan ses på nålene, efter at det træ har lidt tørkedøden, påpeger han.

- Når først nålene hænger og træerne gulner i toppen, så er det for sent. Så kan man ikke gøre noget, siger Kristian Knudsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom efter dem. Hårdt

Bedst som man troede, at man havde set det meste, så dukker der endnu en sag op om misbrug af offentlige midler. Denne gang i Forsvaret, hvor anklagemyndigheden mener at kunne bevise, at civile erhvervsdrivende har kunnet bestikke sig til lukrative vedligeholdelseskontrakter betalt af skatteyderne. Sagen - sammen med andre lignende sager - sætter desværre et stort spørgsmålstegn ved, hvor godt det offentlige egentlig har styr på de penge, som borgerne har betroet dem. I Socialstyrelsen kunne Britta Nielsen gennem mange år berige sig selv - og det har udvalgte medarbejdere i Forsvarets Ejendomsstyrelse sandsynligvis også kunnet. To medarbejdere i Forsvaret er allerede tiltalt i en sag, der ligger tre år tilbage. Og yderligere sigtelser kan være på vej i en ny sag, der begyndte med, at en økonomimedarbejder ved et installationsfirma i Holstebro råbte vagt i gevær over for Rigsrevisionen. Midt det mørke og rod som er ved at blive afdækket, kan den tidligere økonomimedarbejder holde hovedet og fanen højt. Det er sandsynligvis takket være ham, at sagerne kommer frem i lyset, så det forhåbentligt bliver muligt også at stille de ansvarlige til ansvar. Desværre ryster sådanne sager ikke bare den enkelte afdeling, hvor svindlen er begået. Den rammer i det her tilfælde hele Forsvaret og alle de mennesker, der er ansat. Det er naturligvis bunduretfærdigt - men mistanken om urent spil er svær at viske bort igen, og derfor er der også kun en løsning, og det er at komme juridisk efter de ansvarlige - og komme efter dem hårdt. Vores samfundsmodel bygger på en høj grad af tillid. Både til hinanden men også til de myndigheder, der forvalter en af verdens højeste skatteprocenter. Forsvinder tilliden, så bliver det både vanskeligere at være borger og myndighed. Heldigvis var det moralske kompas rigtigt indstillet hos den unge mand, der gik til Rigsrevisionen og politiet med sin bekymring. Det kan alle, der læser bare lidt i Rigsrevisionens beretning om sagen, konstatere ved selvsyn.

Kultur

Her bliver du taget virkelig godt imod

Annonce