Annonce
Læserbrev

Opråb fra børnene. Hvor er mine forældre?

Debat: Egentlig blot en strøtanke, aktiveret af et læserbrev den 13. november i denne avis, hvor der efterlyses voksne, der skal passe forældrenes børn, der i dag har meget lidt samvær med deres børn. Man kalder det for at have ”kvalitetstid” med børnene. Det vil sige, at man som forældre er til stede og er naturlig indfølende som det væsentligste. Nu har jeg aldrig gået i børnehave, men har arbejdet med børn og unge i mange forskellige sammenhænge i flere år, og må da nok sige, at nutidens børn på det nærmeste er at betragte som forældreløse. Hvor, hvis de er heldige, har to mere eller mindre stressede voksne af hvert køn, som de så kalder for far og mor, der alt efter hvad deres fritidsinteresser og lignende selvrealiseringsprojekter tillader, sikrer sig deres prestigeprojekt, som børnene er nu om dage, får mad og vasket tøj.

I dag er der så vidt vides 27 forskellige familietyper, hvilket for en del skyldes den stigende kønsforvirring i samfundet. I det hele taget har samfundet på en levealder forandret sig meget langt væk fra samfundet i 1950'erne. Hvor samfundet dengang ikke var meget forskelligt fra samfundene bagudrettet.

Når et samfund på blot en levealder ændres så meget, taler man ikke om samfundsudvikling, men om et samfund i accelererende opløsning. Og det er præcist hvad samfundet er … i opløsning.

Der gør sig naturligvis nogle psykologiske faktorer gældende, hvor den væsentligste er den såkaldte sociale arv og miljø faktor, der gør, at børnene ubevidst slægter deres forældre og opvækst på, hvorfor samfundsopløsningen kun bliver endnu mere markant anderledes i fremtiden.

Så spørgsmålet er nok mere, om børnene om blot en generation overhovedet efterlyser nærværende forældre til den tid. De vil for størstedelen med sikkerhed ikke selv vide, hvad det vil sige at være nærværende i det hele taget.

Annonce
Når nutidens børn bliver voksne, vil de ikke efterlyse nærværende voksne til deres børn, for de ved slet ikke, hvad det er, mener læserbrevsskribenten. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Overskud, der ikke kan beskattes

Man skal nærmest have et hjerte af sten, hvis man ikke kan blive bare lidt glad i låget af gårsdagens historie om de 350 ældre borgere, der var til julefrokost med steg, sild, Richard Ragnvald og brune kartofler. Er man i tvivl om, hvorvidt det var en succes, der skabte glæde blandt de ældre, skal man bare se på de medfølgende fotos, der er en sand eksplosion af glæde. Deltagerne var alle "brugere" af Kær.dk, Privathjælpen og TKC Mad, der havde lavet julefrokosten for deres private kunder, der i det daglige får leveret pleje, omsorg eller mad - og som sådan kan man godt kalde det "kundepleje" og "loyalitetsopbyggende". Man kan også bare lade mundvigene vende opad og anerkende, at de ældre faktisk havde en dejlig og festlig dag sammen med andre ligesindede - hvilket man alt for sjældent hører om. Når der kommer historier fra ældre- og plejesektoren er det oftest rædselsberetninger om dårlig bemanding, uværdige forhold med for få bade og borgere, der må finde sig i først at blive taget op ad sengen til middag af et evigt skiftende personale, der sætter dagsordenen. Der er næppe megen tvivl om, at mange kommuner enten ikke har prioriteret ældreservicen højt nok eller for længe har ignoreret den demografiske udvikling, og dermed ikke i tide har taget højde for det stigende pres på ældresektoren. Og der er næppe heller tvivl om, at man mange steder i ældresektoren vil have gavn af at være nogle flere hænder. Men historien om julefrokosten viser bare også, at alt ikke drejer sig om flere penge. De ansatte i de tre firmaer bag arrangementet bruger deres fritid på at servere og sikre, at julefrokosten kan afholdes. Det er et udtryk for både arbejdsglæde og nærvær. Det er overskud af den slags, som heldigvis ikke kan beskattes, men som der er så meget brug for. Det gælder både i forhold til at rekruttere personale til ældreplejen, og det gælder i forhold til troen på, at alt ikke bare kan måles og tidssættes i et kommunalt Excel ark. Godt gået.

Annonce