Annonce
Lemvig

Danmarks Naturfredningsforening til Lemvig Kommune: Kom i gang

Der er flere naturområder, som Lemvig Kommunen har ansvaret for, men der mangler ofte plejeplaner og beskrivelse af, hvordan man sikrer biodiversiteten. Arkivfoto
Danmarks Naturfredningsforening har forgæves kigget efter kommunale natur- og plejeplaner. Nu har kommunen fået en håndsrækning i håb om, at arbejdet kommer i gang

Lemvig: De danske kommuner er generelt langt bagefter med at lave naturplaner, og Lemvig Kommune er ingen undtagelse. De skulle være færdige i 2020, men som formanden for Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite i Lemvig, Jens Johan Brogaard, siger:

- Vi har endnu ikke fået nogle i høring hos os, siger Jens Johan Brogaard.

Kommunerne har ellers haft lang tid, for det er tilbage i 2010, at man på EU plan satte projektet i værk. Målet var, at når vi nåede frem til år 2020, ville presset på biotoper og nedgangen af biodiversiteten være stoppet - eller endda vendt. For at opfylde målsætningen skulle samtlige kommuner lave naturplaner og plejeplaner, der beskriver, hvordan man lokalt stopper tilbagegangen. Det kan være gennem pleje af naturområder eller beskyttelse af andre, udvalgte arealer. Enkelte kommuner er i gang, men det er et fåtal.

- Der er måske 10-20 ud af landets 98 kommuner, der er kommet i mål. Men vi venter stadig i Lemvig, siger Jens Johan Brogaard.

Opgaven er nemlig ressourcekrævende, og derfor er der behov for at tænke langsigtet. Det er muligvis én af grundene til, at arbejdet halter bagefter i de danske kommuner. Det er en årsag, som Danmarks Naturfredningsforening har taget alvorligt, og derfor har udviklet en særlig pakke, der skal gøre det lettere for kommunerne at komme i gang med arbejdet. Pakken rummer en præcis beskrivelse af kommunernes opgaver, et katalog over virkemidler samt et katalog til inspiration. Pakken er skabt med hjælp fra blandt andet forskere på de danske universiteter samt medarbejdere ved kommunerne for at sikre, at pakkens kvalitet ikke kan betvivles. Pakken blev onsdag afleveret til samtlige byrådsmedlemmer i Lemvig Kommune, men desuden er pakken også afleveret til de kommunale naturmedarbejdere. Med pakken fulgte et brev med en opfordring til at komme i gang, selv om det allerede er meget sent.

- Det er jo ressourcekrævende, så derfor skal det også tænkes med ind i de kommunale budgetter, siger næstformanden John Clausen.

Da de kommunale budgetter for 2020 allerede er på plads, kan det virke som om, det allerede er for sent. Det erkender Jens Johan Brogaard da også.

- Målet var jo at opnå en forbedring inden år 2020. Det når vi ikke, erkender han.

Alligevel håber de, at arbejdet nu vil komme i gang i Lemvig Kommune, og gerne i et tæt samarbejde med nabokommunerne i Holstebro, Struer og Skive. Når det handler om natur og biodiversitet, er det nemlig vigtigt, at man ikke lader sig begrænse af en kommunegrænse, men tænker i større sammenhænge. Det kan for eksempel være med til at sikre spredningskorridorer for arter, der har det svært.

- Vi forventer da, at materialet bliver taget alvorligt, siger John Clausen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce