x
Annonce
Danmark

Opfordring fra biskopper: Landets kirkeklokker skal ringe på samme tid hver dag under corona-epidemien

Her midt i den svære corona-tid skal alle kirkeklokker ringe solen ned klokken 17. Arkivfoto: Jens Thaysen
Hver dag vil kirkeklokkerne lyde over hele landet klokken 17. Biskop opfordrer til bøn og eftertanke for de, der på den ene eller anden måde er ramt af coronaen.

DANMARK: Helt fra gammel tid har kirkeklokken lydt over sognene, og her midt i den svære corona-tid skal alle kirkeklokker ringe solen ned klokken 17.

Det fremgår af en opfordring, som landets biskopper netop har sendt til menighedsrådene. Hver eneste dag klokken 17 skal alle landets kirkeklokker lyde, så folk i fællesskab skal tænke på og bede for de syge og de, der passer de syge.

Flere præster har opfordret til, at kirken skal gøre brug af det, for fælles klokkeringning bliver brugt i udlandet i svære tider. Og lige nu kan folk ikke mødes til gudstjeneste om søndagen, hvilket blot gør behovet endnu større for at vise kirkens tilstedeværelse på andre måder.

- Det er så trist, at vi ikke kan mødes inde i kirkerne i denne tid. Derfor er det vigtigt at markere, at kirken stadig er her, og at man kan tænke på det budskab, den bygger på, siger Elof Westergaard, biskop i Ribe Stift.

Kirkeklokken har altid haft en samlende funktion. Den har ringet til solopgang og solnedgang, kaldet folk til gudstjeneste, og når der har været krig, har den også kaldt. Både i sorg og glæde har den lydt, og netop det fællesskab er vigtigt lige nu, mener Elof Westergaard.

- Når man er bekymret for alle dem, man har kær, så er det godt at kunne løfte blikket i fællesskab, og der ligger også en bøn eller en tanke til de, der bliver ramt af sygdommen, lyder det fra biskoppen.

På samme måde er kirkeklokken også et holdepunkt, mens det hele er meget usikkert.

- Det fortæller os, at uanset hvad der raser, er der også noget, der står fast, forklarer Elof Westergaard.

National klokkeringning i Folkekirken bliver kun brugt meget sjældent. Ved både Kong Frederik og Dronning Ingrids død blev der kimet over hele landet, ligesom der blev kimet ved 50-året og 60-året for for befrielsen i 1945. Også ved reformationsjubilæet blev der opfordret til national klokkeringning.

Den fælles klokkeringning ophører, når den normale hverdag er tilbage i Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce